Jobs 16
1 Då svara Job og sagde:
Jòb pran lapawòl ankò, li di konsa:
2 «Eg hev høyrt nok av dette slag; d’er brysam trøyst de alle gjev.
-Mwen bouke tande pawòl sa yo! Pase nou konsole moun, se plis lapenn n'ap ba yo.
3 Vert det’kje slutt på tome ord? Kva er det som til svar deg driv?
Kilè n'a sispann tout pale anpil sa a? Sa k'ap pouse nou konsa? Nou toujou pare pou reponn moun!
4 Eg skulde tala liksom de, i fall de var i staden min; eg sette ord i hop mot dykk, eg riste hovudet mot dykk;
Si m' te nan plas nou, epi nou menm nan plas mwen, m' ta ka pale jan nou pale a tou, m' ta pase nou nan yon wonn tenten, m' ta vide bèl diskou sou nou.
5 eg skulde trøysta dykk med munnen og lindra dykk med lippemedynk.
M' ta remoute kouraj nou ak konsèy, m' ta pale ak nou jouk nou ta soulaje.
6 Men tale lindrar ei min verk, og ikkje kverv han um eg tegjer.
Men, lè mwen pale, doulè a la pi rèd pou mwen. Lè mwen pa pale, se pa sa k'ap fè l' ban m' yon ti louga.
7 Men no hev han meg trøytta ut, du hev øydt ut min heile huslyd.
Koulye a, Bondye, se fini ou fini avè m'. Ou kite yo touye tout fanmi m'.
8 Du klemde meg, til vitne vart det, mi liding reiste seg imot meg og vitna mot meg beint i syni.
Ou mete men sou mwen, ou pa vle wè m' ankò. Mwen tounen zo ak po. Yo di se paske mwen antò ki fè sa rive m'.
9 Hans vreide reiv og elte meg; han gnistra tennerne imot meg; fiendar kveste augo på meg
Nan kòlè li, Bondye ap dechire m' moso pa moso. L'ap devore m' anba dan l'. L'ap louvri je l' sou mwen, li pa vle wè m'!
10 og opna munnen sin imot meg og slo mi kinn med skjemdarslag og stima saman imot meg.
Moun prèt pou manje m'. Yo kouri sou mwen, y'ap joure m', y'ap touye m' anba souflèt.
11 Til farkar Gud meg yverlet og kastar meg i brotsmenns vald.
Bondye lage m' nan men mechan yo. Li jete m' anba grif san manman yo.
12 Midt i min fred han skræmde meg, treiv meg i nakken, krasa meg, til skiva sette han meg upp.
Mwen t'ap viv tou dousman, li bouskile m'. Li pran m' dèyè nwa kou, li kraze m', li fè m' tounen jwèt li.
13 Hans pilar svirrar kringum meg; bønlaust han kløyver mine nyro, mitt gall han tømer ut på jordi.
L'ap voye flèch li sou mwen kote m' vire. Li pèse tout kò m', li san pitye pou mwen, li mete san m' deyò.
14 Han bryt meg sund med brot på brot og stormar mot meg som ei kjempa.
Kote m' vire li blese m', li vare sou mwen tankou yon sòlda nan lagè.
15 Sekk hev eg sytt um hudi mi og stukke hornet mitt i moldi.
Mwen fè rad sak mete sou mwen, mwen woule kò m' nan pousyè tèlman mwen te nan lapenn.
16 Raudt er mitt andlit utav gråt, og myrkret tyngjer augneloki,
Je m' vin wouj afòs mwen kriye. Tout anba je m' gonfle vin tou nwa.
17 endå mi hand er rein for vald, og bøni mi er fri for svik.
Men, mwen konnen mwen pa fè ankenn moun mechanste. Mwen lapriyè Bondye ak tout kè m'.
18 Løyn ikkje blodet mitt, du jord! Legg ikkje klaga mi til kvile!
Ou menm latè, pa kache mizè mwen. Pa kite yo fèmen bouch mwen lè m'ap rele nan pye Bondye!
19 Alt no mitt vitne er i himmeln, min målsmann i det høge bur.
Paske mwen konnen gen yon moun nan syèl la k'ap kanpe pou mwen, gen yon moun anwo a k'ap pran defans mwen.
20 Når mine vener spottar meg; til Gud eg tårut auga vender.
Zanmi m' yo ap pase m' nan betiz, men, m'ap kriye nan pye Bondye.
21 Han døme millom Gud og mann og millom mannen og hans ven.
Mwen bezwen moun pou plede kòz mwen ak Bondye a, menm jan yon moun plede kòz zanmi l'.
22 Og ikkje mange år det vert fyrr eg gjeng burt og kjem’kje att.
M' pa lontan mouri. Mwen pral pran chemen kote moun pa janm tounen an.
