Jobs 12

1 Då svara Job og sagde:

Men Job svarede og sagde:

2 «Ja visst, de er dei rette folk, og visdomen døyr ut med dykk.

Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!

3 Men eg hev vit so vel som de; eg ei til atters stend for dykk; kven kjenner ikkje dette fyrr?

Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?

4 Til spott for venen min vert eg som bad til Gud og bønhøyrd vart. Til spott vert rettvis mann og ærleg.

Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.

5 Vanvyrd ulukka! tenkjer trygg mann, vanvyrdnad ventar deim som vinglar.

En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.

6 Valdsmenn bur roleg i sitt tjeld; trygge er dei som tergar Gud, dei som hev Gud i neven sin.

Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.

7 Spør bølingen, han skal deg læra, og fugl i luft, han segja skal,

Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.

8 og tal til jordi, ho skal læra, og fisk i hav, skal melda deg:

Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.

9 Kven skynar ei på alt i hop, at Herrens hand hev skapa det?

Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?

10 Kvar livand’ sjæl han hev i handi og åndi åt kvart menneskje.

han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!

11 Vert ordi ei med øyra prøvde, som du med gomen maten smakar?

Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?

12 Hjå folk med gråe hår er visdom, og vit hjå deim som liver lenge.

Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.

13 Hjå honom visdom er og kraft, hjå honom råd og dømekraft.

Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.

14 Når han riv ned, kven byggjer upp? Når han set fast, kven løyser ut?

Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.

15 Han stengjer vatnet, turkar det, slepper det, so det jordi øyder.

Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.

16 Hjå honom kraft og klokskap er; han eig båd’ vegvill og vill-leidar;

Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.

17 rådsherrar fører han som fangar, og domarar han gjer til dårar.

Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.

18 Han løyser konge-styring upp, legg reip kring livet på deim sjølve.

Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.

19 Han fører prestar plundra burt og øyder ut eld’-gamle ætter.

Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.

20 Han mælet tek frå øvde talar og vitet frå dei gamle menn,

Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.

21 og yver stormenn skam han øys og løyser beltet på dei sterke.

Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.

22 Han myrkret driv or holor ut og fører dimma fram i dagen.

Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.

23 Han aukar folk og tynar deim; han spreider folk og fører deim;

Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.

24 Han vitet tek frå jordheimsfyrstar og let veglaus heid deim vildra;

Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.

25 dei sviv i myrkret utan ljos, han let dei raga liksom drukne.

De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.