Esaias 51

1 Høyr på meg, de som jagar etter rettferd, de som søkjer Herren! Sjå på det fjell de er hogne utor, brunnen som de er gravne utor!

Ra Anumzamo'a amanage hie, Fatgo avu'avazama kazigazi hutma nevaririta, Nagriku'ma hake vavama nehaza vahe'motma antahiho, ra havereti rutmana hu'na tamagri'ma tro'ma huramante'noa havere tamavua nenteta, mopama kafi'na tamavre'noa kerire tamavua keho.

2 Sjå på Abraham, dykkar far, og på Sara som fødde dykk! Ein han var då eg kalla honom, og eg signa honom so han vart mange.

Agripinti'ma fore'ma hu'naza ne' Abrahamu negeta kaseramante'nea a' Seranena keho. Abrahamuma kema hu'noana agrike ke hu'noe. Ana hute'na asomu huntogeno agripinti ohampriga'a vahera fore huhakare hu'naze.

3 For trøyst vil Herren gjeva til Sion, trøyst til alle ruinarne hennar. Audheidi hennar gjer han til Eden, og øydemarki til Herrens hage. Gleda og frygd skal finnast der, lovsong og jubeltonar.

Ra Anumzamo'a Saioni vahera zamazeri knare nehuno, havizama hu'nea mopa eri knare nehuno, hagegema hu'nea mopa'a eri knare hanigeno Ideni hozagna hugahie. Ana nehuno kama kokana eri knare hanigeno, Anumzamofo hozagna hugahie. Ana hanige'za zavena nehe'za, musenkase zagame hu'za, Ra Anumzamofo agia ahentesga hu'za susu huntegahaze.

4 Høyr på meg, du mitt folk, og lyd på meg, du min lyd! For lov gjeng ut ifrå meg, og min rett eg set til ljos for folki.

Hagi Nagri vahe'mota tamagesa anteta antahiho, Nagriteti kasegemo'a nevanigeno, fatgoma huno refkohu avu'avazamo'a tavi'mo hiaza huno maka kokankoka mopafina remsa huno vuno eno hugahie.

5 Nær er alt mi rettferd, til synes kjem mi frelsa, og mine armar hjelpar folki til rett. Øyland ventar på meg, og på min arm dei stundar.

Nagrama fatgo navu'nava zama hu'na vahe'ma ete zamagu'vazi'na zamavaresnua knamo'a hago erava'o nehie. Nagra hankavenentake nazanteti fatgo navu'nava huna maka ama mopafima me'nea kumatmina kegava hugahue. Hageri amu'nompima me'nea kumamo'za Nagri hankavegura zamentinti nehu'za, hankave nazama rusute'na zamazama hanugu navega ante'za manigahaze.

6 Lyft augo upp til himmelen, og sjå på jordi her nede! For himmelen skal kverva som røyk, og jordi skal morkna som klædeplagg, dei som bur der, døy som my. Men æveleg varer mi frelsa, og aldri tryt mi rettferd.

Tamavua kesga hutma monarega negeta, anazanke hutma mopafina keho, tevegumo hiaza huno, monaramimo'a vaganeresnigeno, tavaravemo hiaza huno ama mopamo'a atafa neresnigeno, ama mopafima mani'naza vahe'mo'za kosima friaza hu'za frigahaze. Hianagi fatgo navu'nava'ma hu'na vahe'ma zamagu vazi'na ete zamavare navu'nava zamo'a vagaore mevava hugahie.

7 Høyr på meg, de som kjenner rettferd, du folk med mi lov i ditt hjarta! Ottast ikkje for menneskjespott, og ræddast ikkje deira hæding.

Fatgo avu'avazama keta antahitama nehuta Nagri kasegema tamagu'afi azeri antarako'ma hu'naza vahe'motma, nagri nanekea antahiho. Vahe'mo'zama huhavizama huramantesaza zankura korora huta antahintahi hakarea osiho.

8 For mol skal deim eta som klæde, og åt skal deim eta som ull. Men æveleg varer mi rettferd, og mi frelsa frå ætt til ætt.

Na'ankure ana vahe'mokizmi zamavufaga, hakanomo kukena taga huno neaza huno taga huno negahie. Hianagi Nagri fatgo navu'nava zamo'a vaga oreno mevava hugahie. Ana nehanigeno nasunku'ma hu'na ete vahe'ma zamagu'ma vazisua zamo'a, henkama forehu anante nante'ma hu'za vanaza vahetera meno vugahie.

9 Vakna, vakna, klæd deg i kraft, du Herrens arm! Vakna upp som i fordoms tid, som i gamle dagar! Var det’kje du som ubeistet hogg, og sjøormen stakk i hel?

Otio, Otio! Ra Anumzamoka otinka hankave ka'a eri ama hunka, korapa'ma evu'nea knafima tagri naga'ma zamazama hu'nanaza hunka, menina taza huo. Hagerimpima nemania afi'zaga Rehapuna kagra kanonteti reharuharu hutenka, kazinteti kitagi osi'osira hu'nane.

10 Var det ikkje du som turrlagde havet, vatnet i store-djupet, havbotnen gjorde til veg, so dei utløyste der kunde fara?

Kagrake'za hagerina eri hagege nehunka, hageri amu'nompina kana eri fore nehunka, zamagu'ma vazinka ete zamavranke'za kagri vahe'mo'za ana kante e'naze.

11 Dei som Herren hev frikjøpt, skal snu heim og koma til Sion med jubelsong, med æveleg gleda til hovudkrans. Gleda og frygd skal dei nå, og sorg og sukk skal fly.

Ko'ma zamagu'ma vazinka zamavare'nana vahe'mo'za, muse zagame nehu'za Saioni kumatega ete egahaze. Mevava musezamo'a kini fetorigna huno zamasenirera me'nesnigeno, tusi musenkase zamo zamagu'afina avitegahie. Ana nehanigeno asunku'ma huno zavi'ma ate'zana zamagripina omnegahie.

12 Ja, eg er dykkar trøystar. Kven er då du som ræddast for menneskje som skal døy, for mannsborn som kverv som gras?

Nagrake'za Ra Anumzamo'na tamazeri hankaveneti'na, knazana eri atrena tamazeri knarera nehue. E'ina hu'negu maka vahe'mo'za amne vahetfa mani'nazanki'za trazamo'ma ame huno hagege hiankna hugahazanki, mago vahekura korora osiho.

13 Og du gløymer Herren, din skapar, himmel-utspanaren, jord-grunnfestaren, og ræddast stødt all dagen for valdsmanns vreide! Når han siktar på øydeleggjing, kvar er då valdsmanns vreide?

Nagra mona tro huntogeno nemege'na, mopamo'ma oti fatgoma hu'nea tra'a trora hu'noe. Hianagi tamagri Ra Anumzama tamagri'ma tamazeri fore'ma hu'noa Anumzamonagura tamaganekanize. Tamagri'ma zamarimpa aheramante'za tamazeri havizama haza vahekura maka zupa na'a higeta tamagogogura nehaze? Anama tamarimpama aheneramantaza vahera menina iga mani'nazagetma nezamagaze?

14 Snart skal han verta løyst, han som ligg bøygd i band, og han skal ikkje døy og ganga i gravi, og ikkje skal han vanta brød.

Kinafima mani'naza vahe'mo'za kinafina mani'ne'za ofrigahazanki, ame hu'za kinafintira atre'za fru hu'za vugahaze. Ana nehu'za ne'zankura atupara osu rama'a me'nesige'za negahaze.

15 Og eg er Herren, din Gud, som rører upp havet so bylgjorne bruser. Allhers-Herren er namnet mitt.

Nagra Ra Anumzana tamagri Anumza mani'noanki'na, hagerina eri kranto kranto hugeno ra agasasana nerie. Ana nehiankino Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzane huno nagi'a me'ne.

16 Og eg lagde ordi mine i munnen din og løynde deg i skuggen av handi mi, so eg kunde planta ein himmel og grunna ei jord og segja til Sion: Du er mitt folk!

Nagra tamagite nanekeni'a nente'na nazanteti refite'ramante'noe. Nagrake'za monaramina tro hunente'na mopama oti'nea trara trohu'noe. Ana nehu'na Saioni kumapima mani'naza vahekura Nagri vahe fatgo mani'naze hu'na nehue.

17 Råd or, råd or, reis deg, Jerusalem! Du drakk av Herrens hand hans vreide-staup! Tumleskåli laut du tøma til botnar.

Jerusalemi kumapima nemaniza vahe'mota otiho, otita ru tamavuna nehutma, oti hankavetiho. Ra Anumzamofo arimpa ahe'zana, waini tima hiaza huno kapufi tamigeta nevagareteta tusiza huta neginagi nehuta, tamagia reso'e osu'naze.

18 Det er ingen som leider henne av alle dei borni ho fødde, og ingen tek henne i handi av alle dei borni ho fostra.

Hagi kagrama kasezamantenka kegavama hu'nana ne' mofavre nagapintira magomo'e huno kazantera azerino kana kaverira osu'ne.

19 Tvo ting var det som hendest deg - kven ynkar deg? - vald og våde, svolt og sverd - kven trøystar deg?

Kagrira tare knazamo eme kazeri haviza hune. Iza asunkura huganteno karimpa eri fruhu kea hugahie? Ana knazana ha'zamo'ene agatonto zamo'ene eme kazeri haviza hugahianki, Nagra inankna kampinti kazeri so'ea hanugenka karimpa frua hunka manigahane?

20 Sønerne dine seig ned og låg på alle gatehyrno som ein hjort i garnet, dei var metta med Herrens brennande harm, med refsingsord frå din Gud.

Kagri ne' mofavre naga'mo'za zamavu evuevu huno hankavezamia omanege'za, kukomo dia afu azerinteaza hu'za maka kantu hanarera mase vagare'naze. Ra Anumzamo'a ana vahera zamazeri ko'nerino, zamazeri havizantfa hugahie.

21 Difor høyr då dette, du arming, du som er full, um ikkje av vin.

E'ina hu'negu hazenkefima mani'naza vahe'mota kama antahiho, tamagra neginagima nehazana waini ti neta neginagia nosaze.

22 So segjer herren din, Herren, din Gud som forsvarer sitt folk: No tek eg tumleskåli or handi på deg, mitt vreide-staup skal du ikkje tøma meir.

Hankavenentake Ra Anumzamo'ma, kazama higenka'ma ha' vaheka'ama ha'ma huzamagatenerana Anumzankamo'a amanage hie, Nagri narimpa ahe'zamo'ma kapufima me'negenka'ma kazampi eri'nenkama nenenka neginagima hu'nana kapua ko eritre'noe. Ana hu'neanki'na henka'anena atrenugenka ana kapufintira narimpa ahe'zana onegahane.

23 Og eg gjev det i handi på plagaran’ dine, dei som sagde til deg: «Legg deg ned, so me kann få trøda på deg!» og du gjorde din rygg lik flate marki, som ei gata for ferdafolk.

Hianagi kagri'ma kazeri haviza nehu'za, kavugosaregati mopafi maso hazagenka mase'nanke'za, mopafima hiaza hu'za kamagenafina zamagiareti rentrako'ma hu'za vanoma hu'naza vahe'mokizmi zamazampi ana kapua antegahue.