Esaias 32
1 Sjå, med rettferd skal kongen råda, og hovdingarne skal styra etter rett,
Ево, цар ће царовати право и кнезови ће владати по правди.
2 og kvar ein av deim skal vera som eit skyle for veret og ei livd mot sturtregn, som vatsbekkjer på ein turr stad, som skuggen av eit veldugt berg i eit uppturka land.
И човек ће бити као заклон од ветра, и као уточиште од поплаве, као потоци на сувом месту, као сен од велике стене у земљи сасушеној.
3 Då skal augo åt deim som ser ikkje vera blinde, og øyro åt deim som høyrer, skal vera grannhøyrde,
И очи оних који виде неће бити заслепљене, и уши оних који чују слушаће.
4 hjarto åt dei tankelause skal evla skyna, og tunga åt dei stame skal hava lett for å tala klårt.
И срце неразумних разумеће мудрост, и језик мутавих говориће брзо и разговетно.
5 Dåren skal ein ikkje meir kalla gjæv, og den innfule skal ein ikkje kalla hugstor.
Неваљалац се неће више звати кнез, нити ће се тврдица називати подашним.
6 For dåren talar dårskap, og hjarta hans finn på vondt; han gjer vanheilag gjerd, og talar forvende ting um Herren, han let den hungrige svelta og let den tyrste vanta drikka.
Јер неваљалац о неваљалству говори, и срце његово гради безакоње, радећи лицемерно и говорећи на Бога лаж, да испразни душу гладном и напој жедном да узме.
7 Og våpni åt den innfule er vonde; han tenkjer ut meinråder, til å føra dei spaklyndte i ulukka med falske ord, og det når den fatige talar det som rett er.
И справе тврдичине зле су; смишља лукавштине да затре ниште речима лажним и кад сиромах говори право.
8 Men gjævingen hev gjæve tankar, og han stend fast ved det som gjævt er.
Али кнез смишља кнежевски, и устаје да ради кнежевски.
9 De sorglause kvinnor, statt upp og høyr det eg segjer! De trygge døtter, vend øyra dykkar til min tale!
Устаните, жене мирне, слушајте глас мој; кћери безбрижне, чујте речи моје.
10 Um år og dag skal de skjelva, de trygge! For det er ute med vinhausten, frukhausten kjem ikkje.
За много година бићете у сметњи, ви безбрижне; јер неће бити бербе, и сабирање неће доћи.
11 Vert forfærde, de sorglause; skjelv, de trygge! Klæd dykk og næk dykk, og umgyrd dykkar lender!
Страшите се, ви мирне; дрхтите, ви безбрижне, свуците се, будите голе, и припашите око себе кострет,
12 Dei slær seg for bringa yver dei fagre marker, yver det fruktrike vintreet,
Бијући се у прса за лепим њивама, за родним чокотима.
13 yver jordi åt mitt folk, der tornar og tistlar skyt upp, ja, yver alle gledehus, den morogalne byen.
Трње и чкаљ никнуће на земљи народа мог, и по свим кућама веселим, у граду веселом.
14 For borgi er tom, mugen i byen er burte. Haug og vakttårn hev vorte til holor for ævelege tider, til frygd for villasen, til beite for bølingar -
Јер ће се дворови оставити, врева градска нестаће; куле и стражаре постаће пећине довека, радост дивљим магарцима и паша стадима,
15 til dess åndi vert utrend yver oss frå det høge, og øydemarki vert til ein frukthage, og frukthagen vert rekna som skog.
Докле се не излије на нас Дух с висине и пустиња постане њива а њива се стане узимати за шуму.
16 Og rett skal bu i øydemarki, og rettferd skal hava sin heim i frukthagen.
Тада ће суд становати у пустињи, и правда ће стајати на њиви.
17 Og rettferds verk skal vera fred, og rettferds frukt ro og tryggleik til æveleg tid.
И мир ће бити дело правде, шта ће правда учинити биће покој и безбрижност довека.
18 Og folket mitt skal bu i freds bustad og i tryggleiks tjeld og på sorgfrie kvilestader.
И мој ће народ седети у мирном стану и у шаторима поузданим, на почивалиштима тихим.
19 Men det skal hagla når skogen fell, og djupt skal byen søkka ned.
Али ће град пасти на шуму, и град ће се врло снизити.
20 Sæle er de som sår attved alle vatn, som let uksen og asnet vera på frifot!
Благо вама који сејете покрај сваке воде, и пуштате волове и магарце.
