Esaias 32
1 Sjå, med rettferd skal kongen råda, og hovdingarne skal styra etter rett,
Evo po pravdi kralj kraljuje, po pravici vladaju knezovi:
2 og kvar ein av deim skal vera som eit skyle for veret og ei livd mot sturtregn, som vatsbekkjer på ein turr stad, som skuggen av eit veldugt berg i eit uppturka land.
svaki je kao zavjetrina, utočište od nevremena, kao u sušnoj zemlji potoci, kao sjena u žednoj pustari.
3 Då skal augo åt deim som ser ikkje vera blinde, og øyro åt deim som høyrer, skal vera grannhøyrde,
Oči vidovitih neće više biti slijepe, uši onih što čuju slušat će pozorno;
4 hjarto åt dei tankelause skal evla skyna, og tunga åt dei stame skal hava lett for å tala klårt.
srce nerazumnih shvaćat će mudrost, mucavci će govorit' okretno i razgovijetno;
5 Dåren skal ein ikkje meir kalla gjæv, og den innfule skal ein ikkje kalla hugstor.
pokvarenjaka neće više zvati plemenitim, varalicu neće više držat' odličnikom.
6 For dåren talar dårskap, og hjarta hans finn på vondt; han gjer vanheilag gjerd, og talar forvende ting um Herren, han let den hungrige svelta og let den tyrste vanta drikka.
Jer, pokvarenjak govori ludosti i srce mu bezakonje snuje, da počini zlodjela, da o Jahvi oholo govori; da gladnoga ostavi prazna želuca, da žednome napitak uskrati.
7 Og våpni åt den innfule er vonde; han tenkjer ut meinråder, til å føra dei spaklyndte i ulukka med falske ord, og det når den fatige talar det som rett er.
U varalice pakosno je oružje; on spletke samo kuje, da lažima upropasti uboge, pa i kad nevoljnik pravo dokazuje.
8 Men gjævingen hev gjæve tankar, og han stend fast ved det som gjævt er.
U plemenita nakane su plemenite i plemenito on djeluje.
9 De sorglause kvinnor, statt upp og høyr det eg segjer! De trygge døtter, vend øyra dykkar til min tale!
Ustajte, žene nehajne, slušajte moj glas; kćeri lakoumne, čujte mi besjedu.
10 Um år og dag skal de skjelva, de trygge! For det er ute med vinhausten, frukhausten kjem ikkje.
Za godinu i nekoliko dana drhtat ćete, lakoumnice, jer jematve neće biti, plodovi se neće brati.
11 Vert forfærde, de sorglause; skjelv, de trygge! Klæd dykk og næk dykk, og umgyrd dykkar lender!
Dršćite, nehajnice, strepite, lakoumnice, svucite se, obnažite, oko bedara kostrijet opašite!
12 Dei slær seg for bringa yver dei fagre marker, yver det fruktrike vintreet,
Bijte se u prsa zbog ljupkih polja, plodnih vinograda;
13 yver jordi åt mitt folk, der tornar og tistlar skyt upp, ja, yver alle gledehus, den morogalne byen.
zbog njiva naroda mojega što rađaju trnjem i dračem; zbog svih kuća veselih, grada razigranog.
14 For borgi er tom, mugen i byen er burte. Haug og vakttårn hev vorte til holor for ævelege tider, til frygd for villasen, til beite for bølingar -
Jer, napuštena bit će palača, opustjet će bučni grad; Ofel i kula postat će brlog dovijeka - bit će radost divljim magarcima, paša stadima,
15 til dess åndi vert utrend yver oss frå det høge, og øydemarki vert til ein frukthage, og frukthagen vert rekna som skog.
dok se na nas ne izlije duh iz visina. Tad će pustinja postat' voćnjak, a voćnjak se u šumu pretvorit'.
16 Og rett skal bu i øydemarki, og rettferd skal hava sin heim i frukthagen.
U pustinji će se nastaniti pravo, i pravda će prebivati u voćnjaku.
17 Og rettferds verk skal vera fred, og rettferds frukt ro og tryggleik til æveleg tid.
Mir će biti djelo pravde, a plod pravednosti - trajan pokoj i uzdanje.
18 Og folket mitt skal bu i freds bustad og i tryggleiks tjeld og på sorgfrie kvilestader.
Narod će moj prebivati u nastambama pouzdanim, u bezbrižnim počivalištima.
19 Men det skal hagla når skogen fell, og djupt skal byen søkka ned.
A šuma će biti oborena, grad će biti snižen.
20 Sæle er de som sår attved alle vatn, som let uksen og asnet vera på frifot!
Blago vama: sijat ćete kraj svih voda, puštajući vola i magarca da slobodno idu!
