Esaias 24

1 Sjå, Herren tømer jordi og øyder henne, han brigder hennar skapnad, og spreider deim som bur på henne.

Se, HERREN gør Jorden tom og øde og vender op og ned paa dens Overflade, han spreder dens Beboere;

2 Då gjeng det presten som folket, trælen som herren hans, trælkvinna som frua hennar, kjøparen som seljaren, utlånaren som lånaren, okraren som skuldmannen hans.

det gaar Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue, Køber som Sælger, Laangiver som Laantager, Aagerkarl som Skyldner.

3 Tømd, ja uttømd skal jordi verta og plundra, ja plundra. For Herren hev tala dette.

Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet dette Ord.

4 Jordi fauskast og folnar, jordheimen ormegtast og armast. Storingarne på jordi ormegtast.

Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens Højder sygner hen.

5 Og jordi er vanhelga under deira føter som bur der. For dei hev brote loverne, rengt retten, brote den ævelege pakti.

Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtraadte Budet, brød den evige Pagt.

6 Difor øyder forbanning jordi, og bøta lyt ibuarane. Difor vert jordbuarne brende burt, so få folk vert leivde.

Derfor fortærer Forbandelse Jorden, og bøde maa de, som bor der. Derfor svides Jordens Beboere bort, kun faa af de dødelige levnes.

7 Druvesafti tek skade, vintreet visnar; sukka lyt alle hjarteglade.

Druesaften sørger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker;

8 Det er slutt med den glade ljod av trummor og slutt med ståket av deim som jublar. Det er slutt med gleda ved klangen av cither.

Haandpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt er Citrens Klang.

9 Syngjande tømer dei ikkje vinstaupet meir; beisk er drykken for deim som drikk.

De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik.

10 Nedbroten er den aude byen; stengt er kvart hus, so ingen kann ganga inn.

Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang.

11 Dei skrik på gatorne yver vinen, all gleda er burte, landlyst er gaman or landet.

Man jamrer over Vinen paa Gaden, bort er al Glæde svundet; landflygtig er Landets Fryd.

12 Berre øyding er leivd i byen, og porten ligg krasa i røys.

I Byen er Øde tilbage, og Porten er hugget i Splinter.

13 For soleis skal det ganga til midt millom folki på jord, liksom når oljeber vert nedslegne, som ved etterhaustingi, når det er slutt med vinbergingi.

Thi paa Jorden midt iblandt Folkene gaar det, som naar Olietræets Frugt slaas ned, som ved Efterslæt, naar Vinen er høstet:

14 Dei, dei skal lyfte røysti si og ropa med fagnad; yver Herrens herlegdom skal dei frå havet fegnast.

Disse opløfter Røsten, jubler over HERRENS Storhed, raaber fra Vesten:

15 «Æra difor Herren, de i Austerland, namnet åt Herren, Israels Gud, de på havsens øyar.»

»Derfor skal I ære HERREN i Østen, paa Havets Strande HERRENS, Israels Guds, Navn!«

16 Frå ytste jaren åt jordi høyrer me lovsong: «Æra vere den rettferdige!» Men eg segjer: Eg gjeng til, eg gjeng til, usæl eg! Ransmenner ranar, ja ransmenner gjer ran.

Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: »Hil den retfærdige!« Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmænd raner Ran,

17 Gruv og grav og gildra yver deg, du som bur på jordi!

Gru og Grav og Garn over dig, som bor paa Jorden!

18 Og det skal henda at den som flyr for det gruvelege bråket, skal falla i gravi, og den som kjem upp or gravi, skal verte fanga i gildra. For himmelslusorne er opna, og grunnvollarne åt jordi skjelv.

Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der naar op af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil aabnes, og Jordens Grundvolde vakler.

19 Jordi brest og knest, jordi rivnar og klovnar, jordi skjek og skjelv.

Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden skælver og skælver;

20 Skjangla skal jordi som drukken mann, svaga som eit gjætarskjol, misgjerdi hennar skal tyngja henne ned, og ho skal falla og ikkje reisa seg meir.

Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte; tungt ligger dens Brøde paa den, den segner og rejser sig ikke.

21 Og det skal henda på den dagen at Herren skal heimsøkja høgheimsheren i høgdom og jordkongarne nedpå jordi,

Paa hin Dag hjemsøger HERREN Himlens Hær i Himlen og Jordens Konger paa Jorden.

22 og dei skal sankast som fangar i hola og setjast fast i fangehuset, og etter mange dagar skal dei få si straff.

De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Laas og Lukke og straffes lang Tid efter.

23 Og månen skal blygjast og soli skjemmast. For Herren, allhers drott, råder på Sionsfjellet og i Jerusalem, og framfor augo på hans styresmenner er det herlegdom.

Maanen blues og Solen skæmmes, thi Hærskarers HERRE viser, han er Konge paa Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans Ældstes Øjne er Herlighed.