Esaias 15
1 Framsegn um Moab. Ja, på ei natt vert Ar-Moab øydelagt og gjort ende på! ja, på ei natt vert Kir-Moab øydelagt og gjort ende på.
Breme Moába. Ker je ponoči Ar Moáb opustošen in priveden v tišino, ker je ponoči Kir Moáb opustošen in priveden v tišino;
2 Dei stig upp til huset og til Dibon på haugarne og vil gråta; Moab jamrar seg på Nebo og Medeba. Kvart hovud er snaudt, kvart skjegg avraka.
odšel je gor do Bajita in do Dibóna, visoka kraja, da bi jokal. Moáb bo tulil nad Nebójem in nad Médebo, na vseh njihovih glavah bo plešavost in vsaka brada bo odrezana.
3 På gatorne sveiper dei sekk um seg, på tak og på torg jamrar deim alle, tårorne fløymer.
Na njihovih ulicah se bodo opasovali z vrečevino, na vrhovih njihovih hiš in na njihovih ulicah bo vsakdo tulil, obilno jokajoč.
4 Hesbon og El’ale klagar høgmælt, so det høyrest radt til Jahas. Difor jamrar og hermennerne åt Moab seg! hans sjæl skjelv i honom.
Hešbón bo vpil in Elalé. Njun glas bo slišati celó do Jahaca, zato bodo oboroženi moábski vojaki zavpili, njegovo življenje mu bo mučno.
5 Hjarta mitt klagar yver Moab, for rømingarne hans flyr radt til Soar, til Triårs-kviga; gråtande gjeng dei upp stigen til Luhit, og på vegen til Horonajim jamrar dei høgt yver øydeleggjingi.
Moje srce bo vpilo zaradi Moába, njegovi ubežniki bodo bežali do Coarja, telica starosti treh let, kajti ob vzpenjanju Luhíta bodo jokajoč šli gor, kajti na poti Horonájima bodo vzdignili krik pogube.
6 Ja, Nimrimsvatni vert øydemarker, graset turkast upp, brodden visnar, eit grønt strå er ikkje meir å sjå.
Kajti vode Nimríma bodo zapuščene, kajti seno je propadlo, trava je posušena, tam ni nobene zelene stvari.
7 Difor ber dei det som dei hev drege saman, sitt uppsparde gods, yver Vierbekken.
Zato bodo obilje, ki so ga dobili in to, kar so nakopičili, odnesli proč k vrbovemu potoku.
8 Ja, klageropi gjeng yver alt Moabs land; til Eglajim når deira våling, og til Be’er-Elim når deira våling.
Kajti vpitje je šlo naokoli Moábovih mej, njihovo tuljenje do Eglájima in njihovo tuljenje do Beêr Elíma.
9 For Dimonsvatnet er fullt av blod. Og endå meir let eg koma yver Dimon: ei løva yver deim som er berga av Moab, yver leivningen i landet.
Kajti vode Dimóna bodo polne krvi, kajti privedel bom več nad Dimón, leve nad tiste, ki pobegnejo iz Moába in nad preostanek dežele.
