< Esaias 12 >
1 På den dagen skal du segja: «Eg takkar deg, Herre, for du var vreid på meg, men vreiden din kvarv, og du trøysta meg!
På den tid skal du si: Jeg takker dig, Herre; for du var vred på mig, men din vrede hørte op, og du trøstet mig.
2 Sjå, Gud er mi frelsa, eg er trygg og ottast ikkje; for Herren, Herren er min styrke og min lovsong, og han vart meg til frelsa.»
Se, Gud er min frelse, jeg er trygg og frykter ikke; for Herren, Israels Gud, er min styrke og lovsang, og han blev mig til frelse.
3 Og med fagnad skal de ausa vatn or frelse-kjeldorne!
Og I skal øse vann med glede av frelsens kilder.
4 Og de skal segja på den dagen: «Takka Herren, kalla på hans namn, kunngjer bland folki hans verk, fortel at hans namn er høgt!
Og I skal si på den tid: Takk Herren, påkall hans navn, kunngjør hans gjerninger blandt folkene, forkynn at hans navn er ophøiet!
5 Syng lov for Herren, for storverk hev han gjort! Lat heile verdi få vita det!
Syng Herrens pris, for herlige ting har han gjort! La dette bli kunngjort over hele jorden!
6 Ropa av frygd og fagnad, de som bur på Sion! For stor er Israels Heilage hjå dykk!»
Rop høit og juble, I Sions innbyggere! Stor er Israels Hellige midt iblandt eder!