Esaias 12

1 På den dagen skal du segja: «Eg takkar deg, Herre, for du var vreid på meg, men vreiden din kvarv, og du trøysta meg!

Og du skal sige paa den Dag: Jeg vil takke dig, Herre! thi du har været vred paa mig, men din Vrede er afvendt, og du trøster mig.

2 Sjå, Gud er mi frelsa, eg er trygg og ottast ikkje; for Herren, Herren er min styrke og min lovsong, og han vart meg til frelsa.»

Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den Herre, Herre er min Styrke og Lovsang, og han er bleven mig til Frelse.

3 Og med fagnad skal de ausa vatn or frelse-kjeldorne!

Og I skulle drage Vand med Glæde af Frelsens Kilder.

4 Og de skal segja på den dagen: «Takka Herren, kalla på hans namn, kunngjer bland folki hans verk, fortel at hans namn er høgt!

Og I skulle sige paa den Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er højt.

5 Syng lov for Herren, for storverk hev han gjort! Lat heile verdi få vita det!

Lovsynger Herren, thi han har gjort herlige Ting; dette er kundgjort paa den ganske Jord.

6 Ropa av frygd og fagnad, de som bur på Sion! For stor er Israels Heilage hjå dykk!»

Raab højt og syng med Fryd, du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.