1 Mosebok 11
1 Og heile verdi hadde eitt tungemål og same ordi.
А беше на целој земљи један језик и једнаке речи.
2 Og det bar so til, då dei for austigjenom, at dei fann ei slette i Sinearlandet, og der slo dei seg ned.
А кад отидоше од истока, нађоше равницу у земљи сенарској, и населише се онде.
3 Og dei sagde seg imillom: «Kom, lat oss gjera tigl og brenna det vel!» Og so bruka dei tiglet til murstein, og i staden for kalk bruka dei jordbik.
Па рекоше међу собом: Хајде да правимо плоче и да их у ватри печемо. И беху им опеке место камена и смола земљана место креча.
4 So sagde dei: «Kom, lat oss byggja oss ein by, med eit tårn som når upp i himmelen, og gjera oss namngjetne, so me ikkje vert spreidde utyver all jordi!»
После рекоше: Хајде да сазидамо град и кулу, којој ће врх бити до неба, да стечемо себи име, да се не бисмо расејали по земљи.
5 Då steig Herren ned og vilde sjå byen og tårnet som manneborni bygde.
А Господ сиђе да види град и кулу, што зидаху синови човечији.
6 Og Herren sagde: «Sjå dei er eitt folk, og alle hev dei eit tungemål, og dette er det fyrste dei tek seg fyre! No vert ikkje noko umogelegt for deim, kva dei so finn på å gjera.
И рече Господ: Гле, народ један, и један језик у свих, и то почеше радити, и неће им сметати ништа да не ураде шта су наумили.
7 Lat oss då stiga ned der og vildra målet deira, so den eine ikkje skynar kva den andre segjer.»
Хајде да сиђемо, и да им пометемо језик, да не разумеју један другог шта говоре.
8 So spreidde Herren deim derifrå ut yver heile jordi, og dei heldt upp å byggja på byen.
Тако их Господ расу оданде по свој земљи, те не сазидаше града.
9 Difor kallar dei den byen Babel; for der vildra Herren målet for heile verdi, og derifrå spreidde Herren deim ut yver all jordi.
Зато се прозва Вавилон, јер онде помете Господ језик целе земље, и оданде их расу Господ по свој земљи.
10 Dette er soga um Sems-ætti: Då Sem var hundrad år gamall, fekk han sonen Arpaksad, tvo år etter storflodi.
Ово је племе Симово: беше Симу сто година, кад роди Арфаксада, друге године после потопа.
11 Og etter han hadde fenge Arpaksad, livde han endå i fem hundrad år, og fekk søner og døtter.
А родив Арфаксада поживе Сим пет стотина година, рађајући синове и кћери.
12 Då Arpaksad var fem og tretti år gamall, fekk han sonen Salah.
А Арфаксад поживе тридесет и пет година, и роди Салу;
13 Og etter han hadde fenge Salah, livde han endå fire hundrad og tri år, og fekk søner og døtter.
А родив Салу поживе Арфаксад четири стотине и три године, рађајући синове и кћери.
14 Då Salah var tretti år gamall, fekk han sonen Eber.
А Сала поживе тридесет година, и роди Евера;
15 Og etter han hadde fenge Eber, livde han endå fire hundrad og tri år, og fekk søner og døtter.
А родив Евера поживе Сала четири стотине и три године, рађајући синове и кћери.
16 Då Eber var fire og tretti år gamall, fekk han sonen Peleg.
А Евер поживе тридесет и четири године, и роди Фалека;
17 Og etter han hadde fenge Peleg, livde han endå fire hundrad og tretti år, og fekk søner og døtter.
А родив Фалека поживе Евер четири стотине и тридесет година, рађајући синове и кћери.
18 Då Peleg var tretti år gamall, fekk han sonen Re’u.
А Фалек поживе тридесет година, и роди Рагава;
19 Og etter han hadde fenge Re’u, livde han endå tvo hundrad og ni år, og fekk søner og døtter.
А родив Рагава поживе Фалек двеста и девет година, рађајући синове и кћери.
20 Då Re’u var tvo og tretti år gamall, fekk han sonen Serug.
А Рагав поживе тридесет и две године, и роди Серуха;
21 Og etter han hadde fenge Serug, livde han endå tvo hundrad og sju år, og fekk søner og døtter.
А родив Серуха поживе Рагав двеста и седам година, рађајући синове и кћери.
22 Då Serug var tretti år gamall, fekk han sonen Nahor.
А Серух поживе тридесет година, и роди Нахора;
23 Og etter han hadde fenge Nahor, livde han endå tvo hundrad år, og fekk søner og døtter.
А родив Нахора поживе Серух двеста година, рађајући синове и кћери.
24 Då Nahor var ni og tjuge år gamall, fekk han sonen Tarah.
А Нахор поживе двадесет и девет година, и роди Тару;
25 Og etter han hadde fenge Tarah, livde han endå hundrad og nittan år, og fekk søner og døtter.
А родив Тару поживе Нахор сто и деветнаест година, рађајући синове и кћери.
26 Då Tarah hadde fyllt sytti år, fekk han sønerne Abram og Nahor og Haran.
А Тара поживе седамдесет година, и роди Аврама, Нахора и Арана.
27 Dette er soga um Tarah og ætti hans: Tarah fekk sønerne Abram og Nahor og Haran. Og Haran fekk sonen Lot.
А ово је племе Тарино: Тара роди Аврама, Нахора и Арана; а Аран роди Лота.
28 Og Haran døydde for augo åt Tarah, far sin, i fødesheimen sin, i Ur i Kaldæa.
И умре Аран пре Таре оца свог на постојбини својој, у Уру халдејском.
29 Og Abram og Nahor tok seg konor. Kona hans Abram heitte Saraj, og kona hans Nahor heitte Milka, og var dotter åt Haran, far åt Milka og Jiska.
И ожени се Аврам и Нахор, и жени Аврамовој беше име Сара а жени Нахоровој име Мелха, кћи Арама оца Мелхе и Јесхе.
30 Men Saraj var barnlaus; ho hadde aldri ått barn.
А Сара беше нероткиња, и не имаше порода.
31 Og Tarah tok med seg Abram, son sin, og Lot Haransson, soneson sin, og Saraj, sonekona si, kona hans Abram, og dei tok ut saman frå Ur i Kaldæa, og vilde fara til Kana’ans-land. Og dei kom til Kharan, og vart buande der.
И узе Тара сина свог Аврама и Лота сина Ароновог, унука свог, и Сару снаху своју, жену Аврама сина свог; и пођоше заједно из Ура халдејског да иду у земљу хананску, и дођоше до Харана, и онде се настанише.
32 Og dagarne hans Tarah vart tvo hundrad og fem år. So døydde Tarah i Kharan.
И поживе Тара свега двеста и пет година; и умре Тара у Харану.
