Galaterne 4
1 Men eg segjer: So lenge ervingen er barn, er det ingen skilnad på honom og trælen, endå han er herre yver alt saman;
Cunsepi, hin kba pyen be tü veng: a pa khawh mkhäm khaia ahmäi cun capa a ka vai kyase pi a nghmaw ham üng cun m'ya mäiha ni ngaih khawi.
2 men han er under uppsynsmenner og rådsmenner til den tidi faren fyreåt hev fastsett.
A nghmaw ham üng a pa naw a mhnütnaka kcün am a pha ham üng msumcei khaia khyang he awmki he.
3 Soleis var me og, so lenge me var born, trælbundne under barnelærdomen til verdi.
Acukba mimi pi ngmüimkhya lama am mi xüxam ham üng cun khawmdek ukia ngmüimkhya he keha m'ya mi kyaki.
4 Men då tidi var fullkomi, sende Gud Son sin, fødd av ei kvinna, fødd under lovi,
Cunsepi akcüna pha law üng Pamhnam naw amäta Capa a tüih law. Nghngicim nghnumia capa mäiha law lü Judah he Thuma keha xüngseiki,
5 so han kunde kjøpa deim frie, som var under lovi, so me kunde få barneretten.
Thuma keha awmki he jah thawng se, Pamhnama ca he mi kya lawnak vaia kyaki.
6 Men av di de er søner, hev Gud sendt inn i hjarto våre sin sons Ande, som ropar: «Abba, Fader!»
A ca he nami kyanak mdanak vaia Pamhnam naw a Capaa Ngmüimkhya cun nami mlung k’uma a tüih law. Acuna Ngmüimkhya naw, “Ka Pa, ka Pa” tia ngpyangki.
7 So er du då ikkje lenger træl, men son. Men er du son, so er du og erving ved Gud.
Acunakyase m'yaa am kya ti u lü capa nami kyaki. A capa nami kya pängkia kyase Pamhnam naw a capaa phäh vai a tak avan ning jah pe khai.
8 Men den tid de ikkje kjende Gud, træla de under dei gudar som i røyndi ikkje er gudar.
Tuhkbäih Pamhnam nami ksingki am acunüng Pamhnam naw ning jah ksingki ti veng. Ise a ktha kcek lü m'yenei phyakia ngmüimkhya veia nami nglat be vai nami ngaihki ni.
9 Men no, då de kjenner Gud og - det som meir er - er kjende av Gud, kor kann de då venda atter til den veike og fatige barnelærdomen? Vil de atter å nyo træla under honom?
Mhnam nami ksing kän la Mhnam naw a ning jah ksing käna, Ise am ktha mah lü m'yenei phyakia ngmüimkhya veia nami nghlat be vai nami ngaihki ni ti pyen hlü veng? Ise acun hea m'ya nami kya vai cun nami ngaih beki ni?
10 De tek vare på dagar og månader og tider og år;
Khawmhmüp he, nghngi khya he, akcün he la khawkum he, nami jah künaki.
11 eg ottast for dykk, at eg kann henda fåfengt hev gjort meg møda med dykk.
Ning jah cäi na veng! Nami phäha ka kthanak avan amdanga kya khai aw?
12 Vert liksom eg, for eg er liksom de; brør! eg bed dykk; de hev ingen urett gjort meg.
Ka püi he aw, “Keia mäiha awm u” tia ning jah nghui na veng. Nangmia mäih ka lawki. Akse ka khana nami bi am ve.
13 Men de veit at det var på grunn av ei vanhelsa i kjøtet, at eg fyrste gongen kom til å forkynna dykk evangeliet,
Akcüka nami veia ivai thangkdaw ka pyen ni ti cen süm ua; am ka phetyaia phäha kyaki ni.
14 og endå mitt kjøt kunde freista dykk til det, vanvyrde de meg ikkje og støytte meg ikkje burt; men de fagna meg som ein Guds engel, ja, som Kristus Jesus.
Ka pumsa üng am ka phetyainak cen nami hama khameinaka kyase pi am na hmumsit u lü, am nami na yawkinki. Khankhaw üngka khankhawngsä mata mäiha nami na dokhamki. Jesuh Khritawa mäiha nami na dokhamki.
15 Kor de prisa dykk sæle den gongen! for det vitnar eg um dykk, at um det hadde vore mogelegt, so hadde de rive ut augo dykkar og gjeve meg.
Aktäa nami jekyaiki! Ise ni? Akya thei vai sü ta nami mik pi lo u lü nami na pe khai sü ti kamät naw pyen thei veng.
16 Og so hev eg vorte dykkar fiende ved å segja dykk sanningi!
Ngthungtak ka ning jah mtheha phäha nami yea ka kya lawki aw?
17 Dei syner ein ihuge for dykk som ikkje er god; men dei vil stengja dykk ute, so de skal vera ihuga for deim.
Khyang kce he naw ning jah kü na leng lengkia mäiha awmki he, cunsepi ami ning jah künak am daw. Ami ning jah künaka kba nami jah künak be vaia phäha kei üngka ning jah mtai hlü ve u.
18 Men det er godt å vera ihuga for det gode alltid, og ikkje berre når eg er hjå dykk.
Bünak a daw üng ta künak hin dawki ni. Nami hlawnga ka awma kcün däng üng am kyakia nami hlawnga am ka awm üng pi.
19 Mine born, som eg atter føder med sår verk, til dess Kristus fær skapnad i dykk!
Ka cana he aw, Khritawa ngneiksak nangmi üng am a awm hama küt üng ta nghnumi naw a ca law vai üng a huieia kba nami hama na huiei ve.
20 Eg skulde ynskja eg var hjå dykk no og kunde brigda mi røyst; for eg er i vanråd med dykk.
Atuh nami hlawnga ka ve vai ngaih veng. Ahin kba am ka ning jah tinak vai sü. Aktäa ning jah cäi na veng.
21 Seg meg, de som vil vera under lovi, høyrer de ikkje lovi?
Thuma keha awm hlüki he ning jah kthäh vang: Thum naw i a pyen am nami ngjaki aw?
22 For det stend skrive at Abraham hadde tvo søner, ein med trælkvinna og ein med den frie kvinna.
Abraham naw cangpyang nghngih ca naki. Mat m'yanua ca kya lü mat cun m'yanu am nikia ca kyaki.
23 Men son åt trælkvinna er fødd etter kjøtet, men son åt den frie kvinna etter lovnaden.
M'yanu am ani ca cun pumsa thuma hmi lü, m'yanu am niki am ani ca cun khyütama thuma hmi lawkia kyaki tia pyenki.
24 I dette ligg det ei djupare meining under; for desse kvinnorne er tvo pakter: den eine frå Sinaifjellet, som føder til trældom, dette er Hagar;
Acuna ngthu cun msuimcäpnaka kyaki ti ksing theia kyaki; acuna nghnuminu xawi cun ngthumkhän nghngiha kyaki xawi. M'ya jah ca nakia nghnumi Hakarah cun Sinai mcung üng pawha ngthumkhäna kyaki.
25 for «Hagar» er Sinaifjellet i Arabia og svarar til det Jerusalem som no er; for det er i trældom med borni sine.
Arab khawa Sinai mcunga nghnün üng ngdüikia Hakarah cun, tuhkbäih Jerusalem a khyang he mah mah am m'yaa kyaki msuimcäpnaka kyaki.
26 Men det Jerusalem som er der uppe, er fritt, og det er mor vår.
Cunsepi khankhaw Jerusalem cun m'ya am kyakia kyase, acun cun mi nua kyaki.
27 For det stend skrive: «Ver glad, du barnlause, som ikkje føder; kved i og ropa, du som ikkje hev barnerider! for borni hennar som er einsleg, er mange fleire enn hennar som hev mannen.»
“Na cingkia nghnumi jekyaia! Na am pawi na khawi lü na hmia natnak am na khamei khawiki je lü ngpyanga! A cei naw am a yawk khawia nghnumia kthaka a cei naw am a ktä naw hnasen da na bawk khai” tia cangcim naw pyenki.
28 Men me, brør, er born etter lovnaden, liksom Isak.
Acunakyase ka püi he aw, nangmi cun Isaka mäiha khyütama phäha Pamhnama ca hea nami kyaki.
29 Men liksom den gongen han som var fødd etter kjøtet, forfylgde honom som var fødd etter åndi, soleis er det no og.
Acuna kcün üng pumsa thuma hmi lawki naw Pamhnama Ngmüimkhya thuma hmi lawki a mkhuimkha khawia kba; tuhkbäih pi acuna mäih lawki.
30 Men kva segjer Skrifti? «Driv ut trælkvinna og son hennar; for son åt trælkvinna skal slett ikkje taka arv med son åt den frie kvinna.»
Cunsepi, cangcim naw, “M'yanu cun a capa am jah ksäta; m'yanua capa naw ä m'yanua capa khawh ä mkhämpüi khai” tia a pyen.
31 So er me då, brør, ikkje born åt trælkvinna, men åt den frie kvinna.
Acunakyase ka püi he aw, mimi cun m'yanua ca am mi kya u lü ä m'yanua ca hea mi kyaki.
