Esekiel 25

1 Og Herrens ord kom til meg; han sagde:

Ra Anumzamo'a amanage huno nasami'ne,

2 Menneskjeson! Vend di åsyn mot Ammons-sønerne og spå imot deim!

Vahe'mofo mofavre Izikeliga, Amoni vahe moparega kavugosa hunte'nenka, Amoni vahe'mo'zama havizama hanaza kasnampa kea huzmanto.

3 Og du skal segja med Ammons-sønerne: Høyr Herrens, Herrens ord! So segjer Herren, Herren: Etter di du sagde: «Hå, hå!» yver heilagdomen min, for di han vart vanhelga, og yver Israels land, for di det er i øyde lagt, og yver Juda-lyden, for di han laut fara i utlægd,

Amanage hunka Amoni vahera zamasamio, Mikozama Kegavama Hu'nea Ra Anumzamofo kea antahiho, Ra Anumzana Agra Anumzamo'a amanage hie, Na'ankure kagra amanage hunka puhaha kagerura ru'nane, ra mono nona haviza higeno, Israeli mopamo'a haviza higeno, Juda vahera kina huzmante'za zamavare'za vu'naze hunka hu'nane.

4 difor, sjå, so skal austmennerne få deg til eiga, og dei skal slå sine tjeldlæger i deg og finna seg bustader i deg. Dei skal eta frukti di, og dei skal drikka mjølki di.

E'ina hu'negu tamagrira tamavre'na zage hanati kaziga vahe zamisuge'za, tamavre'za kegava huramantegahaze. Ana nehu'za amu'nontamifi seli nonkumara eme kiza manine'za, zafa aragatimia tagiza nene'za, bulimakao afutamimofo amirina tati'za negahaze.

5 Og eg vil gjera Rabba til beitemark åt kamelar og Ammonlandet til felæger. Og de skal sanna at eg er Herren.

Hagi Raba rankumara kemori afutamimo'zama traza nesaza mopa eri fore nehu'na, Amoni kumara sipisipi afu'mokizmi kuma erifore hugahue. E'ina hanugeta Nagrikura Ra Anumza mani'ne huta keta antahita hugahaze.

6 For so segjer Herren, Herren: Av di du klappa med henderne og trappa med føterne og med all vanvyrdnaden i di sjæl fagna deg yver Israels land,

Hagi Mikozama Kegavama Hu'nea Ra Anumzamo'a amanage hie, Israeli vahe'mo'zama knazampima unefrazageta tamazana neheta, haruhuta marerita tamita nehuta, vahe'nimo'zama havizama nehazageta musena hu'naze.

7 difor, sjå, so retter eg handi mi imot deg og gjev deg til herfang åt folki og ryd deg ut or folkeslagi og let deg tynast ut or landi. Eg vil øyda deg ut, so du skal sanna at eg er Herren.

E'ina hu'nagu Nagra nazana rusute'na hara reneramante'na, rohu'ma tamaresaza vahe'mokizmi zamazampi tamavre anta'nena tamazeri haviza hugahaze. Ana nehu'na tamahe vagara'nena ana mopafintira fanane hugahaze. Anama hanugeta Nagrikura Ra Anumza mani'ne huta keta antahita hugahaze.

8 So segjer Herren, Herren: Av di Moab og Se’ir segjer: «Sjå, det gjekk med Juda-lyden likeins som med alle hine folki,

Miko'zama kegavama hu'nea Ra Anumzamo'a amanage hie, Moapu ne, Seiri vahemo'zanena zamagrama antahi'zana Juda vahe'mo'za ruzahura osu'nazanki, ruga'a mopafi vahe kna hu'naze hu'za nehaze.

9 difor, sjå, so vil eg gjera eit op i sida åt Moab frå der byarne ligg, frå byarne hans alle stader, landepryda Bet-Jesjimot, Ba’al-Meon og alt til Kirjatajim,

E'ina hu'negu ha' vahe'tami huzmante'nuge'za Moapu vahe'mokizimi mopa atumparegati agafa hu'za rankumazmia Bet-Jesimotima, Ba'al-Meonima, Kiriataimi kuma'zmia zamahe'za hanaregahaze.

10 so Austheims-sønerne kann koma seg inn, likeins som eg vil gjera med Ammons-sønerne, som eg gjev deim til eiga, so ein ikkje meir skal minnast Ammons-sønerne millom folki.

Hagi Nagra Moapu vahe'ma hu'noaza hu'na Amoni vahera zage fre kaziga vahe'mokizmi zamazampi zamavare anta'nena, ana vahe'mokizmiza sesageno ruga'a mopafi vahe'mo'za zamagesa antahi nozmisage'na,

11 Og yver Moab vil eg halda dom, so dei skal sanna at eg er Herren.

Nagra Moapu vahera keaga huzmante'na knazana zamigahue. E'ina hanuge'za Nagrikura Ra Anumza mani'ne hu'za ke'za antahi'za hugahaze.

12 So segjer Herren, Herren: Av di Edom var so hemnfus mot Juda-lyden og førde skuld yver seg, med di dei hemnde seg på deim,

Hagi Mikozama kegavama hu'nea Ra Anumzamo'a amanage hie, Na'ankure Idomu vahe'mo'zama Juda vahe'ma nona hu'za ha'ma huzmante'naza zamo'a, ra hazenke eri fore hu'naze.

13 difor - segjer Herren, Herren - so vil eg retta ut handi mi mot Edom og øyda for honom folk og fe, og eg vil gjera det til ei audn frå Teman, og heilt burt til Dedan skal dei falla for sverd.

E'ina hu'nagu Mikozama Kegavama Hu'nea Ra Anumzamo'a amanage hie, Nagra nazana rusute'na Idomu vahe'ene zagagafazminena zamahe fri hana hugahue. Ana hu'na Temani kumateti'ma erigafa huno Detani kumate'ma uhanati'nea kumazmia eri haviza nehu'na, mika vahera bainati kazinteti zamahe vagarenugeno vahera omanitfa hugahie.

14 Og min hemn mot Edom vil eg leggja i henderne på mitt folk Israel, og dei skal fara åt med Edom etter min vreide og harm, og dei skal få kjenna min hemn, segjer Herren, Herren.»

Hagi Israeli vaheni'a huzmantesuge'za nona hu'za Idomu vahera zamahegahaze. Nagri narimpa ahe'zamo'ma hu'nenia avamente ante'za zamazeri haviza nehu'za, zamahesage'za Nagri narimpahe'zana ke'za antahi'za hugahaze huno Miko'zama Kegavama Hu'nea Ra Anumzamo'a hu'ne.

15 So segjer Herren, Herren: Av di filistarane for hemnfuse fram, av di dei med all vanvyrdnaden i si sjæl hemnde seg med tynarverk, av eit ævelegt hat,

Hagi Ra Anumzana Agra Anumzamo'a amanage hie, Filistia vahe'mo'za Israeli vahekura tusi zamavaresra hunezmante'za, hara huzmante vava hu'za neaze.

16 difor, so segjer Herren, Herren: Sjå, eg rettar ut handi mi mot filistarane og ryd ut kretarane og tyner det som vert leivt attmed havstrandi.

E'ina hu'nazagu Mikozama Kegavama hu'nea Ra Anumzamo'a amanage hie, Nagra nazana rusute'na Filistia vahera hara hunezmante'na, Kereti vahetamine, ra hagerimofo anke'regama mani'naza vahetaminena zamahe hana hugahue.

17 Og eg vil lata stor hemn råma deim vreide-refsingar, og dei skal sanna at eg er Herren, når eg let hemnen min nå deim.

Hagi kefo avu'ava'ma hu'nazarera, Nagra tusi narimpa ahezmante'na nona hu'na zamazeri haviza hanuge'za Nagrikura Ra Anumza mani'ne hu'za ke'za antahi'za hugahaze.