2 Mosebok 6

1 Då sagde Herren til Moses: «No skal du sjå, kva eg vil gjera med Farao: Ei sterk hand skal nøyda honom til å sleppa deim, og for den same sterke handi skuld skal han jamvel driva deim ut or landet sitt.»

Men HERREN svarede Moses: »Nu skal du faa at se, hvad jeg vil gøre ved Farao! Med Magt skal han blive tvunget til at lade dem rejse, og med Magt skal han blive tvunget til at drive dem ud af sit Land!«

2 Og Gud tala endå meir til Moses, og sagde med honom: «Eg er Herren.

Gud talede til Moses og sagde til ham: »Jeg er HERREN!

3 Eg synte meg for Abraham, og for Isak, og for Jakob, og nemnde meg Gud den Allvelduge, men dette namnet mitt, Herren, gjorde eg ikkje kunnigt for deim.

For Abraham, Isak og Jakob aabenbarede jeg mig som Gud den Almægtige, men under mit Navn HERREN gav jeg mig ikke til Kende for dem.

4 Og eg gjorde eit samband med deim: eg lova å gjeva deim Kana’ans-landet, det landet dei heldt til i, då dei ferdast på jordi.

Eftersom jeg har oprettet min Pagt med dem om at skænke dem Kana'ans Land, deres Udlændigheds Land, hvor de levede som fremmede,

5 Og no hev eg høyrt, korleis Israels-borni sukkar og styn, av di egyptarane held deim i trældom, og eg minnest kva eg hev lova.

har jeg nu hørt Israeliternes Klageraab over, at Ægypterne holder dem i Trældom, og jeg er kommet min Pagt i Hu.

6 Seg no med Israels-borni: «Eg er Herren; eg vil taka av dykk dei tunge byrderne de ber for egyptarfolket, og løysa dykk or trældomen dei held dykk i, og fria dykk ut med fast arm og strenge domar;

Derfor skal du sige til Israeliterne: Jeg er HERREN, og jeg vil udfri eder fra det Trællearbejde, Ægypterne har paalagt eder, og frelse eder fra deres Trældom og udløse eder med udrakt Arm og med vældige Straffedomme;

7 eg vil gjera dykk til mitt folk, og vera dykkar Gud, og de skal sanna at eg er Herren, dykkar Gud, som tek av dykk dei tunge byrderne de ber for egyptarfolket.

og saa vil jeg antage eder som mit Folk og være eders Gud, og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud, som udfrier eder fra Ægypternes Trællearbejde;

8 Og eg vil føra dykk til det landet som eg rette handi i veret på at eg vil gjeva Abraham og Isak og Jakob, og det vil eg gjeva dykk til eiga, eg, Herren.»»

og jeg vil føre eder til det Land, jeg har svoret at ville skænke Abraham, Isak og Jakob, og give eder det i Eje. Jeg er HERREN!«

9 Og Moses sagde det med Israels-borni, men dei høyrde ikkje på honom, av di dei var modlause og laut træla so hardt.

Moses kundgjorde nu dette for Israeliterne; men de hørte ikke paa Moses, dertil var deres Modløshed for stor og deres Trællearbejde for haardt.

10 Då tala Herren til Moses, og sagde:

Da talede HERREN til Moses og sagde:

11 «Gakk fram for Farao, egyptarkongen, og seg med honom, at han skal lata Israels-borni fara ut or landet sitt!»

»Gaa hen og sig til Farao, Ægyptens Konge, at han skal lade Israeliterne drage ud af, sit Land!«

12 Og Moses svara og tok so til ords, der han stod fram for augo åt Herren: «Du ser Israels-borni vil ikkje høyra på meg; er det då ventande at Farao skulde lyda etter det eg segjer, eg som er so valen på munnen!»

Men Moses sagde for HERRENS Aasyn: »Israeliterne har ikke hørt paa mig, hvor skulde da Farao gøre det, tilmed da jeg er uomskaaren paa Læberne?«

13 Soleis tala Herren til Moses og Aron, og sende deim til Israels-mennerne og til Farao, egyptarkongen, med det bodet at dei skulde fylgja Israels-folket ut or Egyptarland.

Da talede HERREN til Moses og Aron og sendte dem til Farao, Ægyptens Konge, for at føre Israeliterne ud af Ægypten.

14 No skal de høyra kva ættefederne deira heitte: Sønerne åt Ruben, eldste son åt Israel, det var Hanok og Pallu, Hesron og Karmi. Frå deim er Rubens-ætterne komne.

Følgende var Overhovederne for deres Fædrenehuse: Rubens, Israels førstefødtes, Sønner var: Hanok, Pallu, Hezron og Harmi; det er Rubens Slægter.

15 Sønerne åt Simeon var Jemuel og Jamin og Ohad og Jakin og Sohar og Saul, som var son åt ei Kana’ans-kvende. Frå deim er Simeons-ætterne komne.

Simeons. Sønner var Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Zohar og Kana'anæerkvindens Søn Sja'ul; det er Simeons Slægter.

16 So er namni på sønerne åt Levi med ættgreinerne deira: Gerson og Kahat og Merari. Og livedagarne åt Levi vart hundrad og sju og tretti år.

Følgende er Navnene paa Levis Sønner efter deres Nedstamning: Gerson, Kehat og Merari. Levis Levetid var 137 Aar.

17 Sønerne åt Gerson var Libni og Sime’i med ættgreinerne deira.

Gersons Sønner var Libni og Sjim'i efter deres Slægter.

18 Sønerne åt Kahat var Amram og Jishar og Hebron og Uzziel. Og livedagarne åt Kahat vart hundrad og tri og tretti år.

Kehats Sønner var Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel. Kehats Levetid var 133 Aar.

19 Sønerne åt Merari var Mahli og Musi. Dette var federne åt Levi-ætterne etter ættartalet deira.

Meraris Sønner var Mali og Musji. Det er Levis Slægter efter deres Nedstamning.

20 Amram tok Jokebed, farsyster si, til kona, og dei fekk sønerne Aron og Moses. Og livedagarne åt Amram vart hundrad og sju og tretti år.

Amram tog sin Faster Jokebed til Ægte; og hun fødte ham Aron og Moses. Amrams Levetid var 137 Aar.

21 Sønerne åt Jishar var Korah og Nefeg og Zikri.

Jizhars Sønner var Kora, Nefeg og Zikri.

22 Sønerne åt Uzziel var Misael og Elsafan og Sitri.

Uzziels Sønner var Misjael, Elzafan og Sitri.

23 Aron tok Eliseba til kona; ho var dotter åt Amminadab og syster åt Nahson; og dei fekk sønerne Nadab og Abihu, Eleazar og Itamar.

Aron tog Amminadabs Datter, Nahasjons Søster Elisjeba til Ægte; og hun fødte ham Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar.

24 Sønerne åt Korah var Assir og Elkana og Abiasaf. Frå deim er Korah-ætterne komne.

Koras Sønner var Assir, Elkana og Abi'asaf; det er Koraiternes Slægter.

25 Eleazar, son åt Aron, tok ei dotter åt Putiel til kona, og dei fekk sonen Pinehas. Dette var gamlefederne åt Levi-folket med ættgreinerne deira.

Arons Søn Eleazar tog en at Putiels Døtre til Ægte; og hun fødte ham Pinehas. Det er Overhovederne for Leviternes Fædrenehuse efter deres Slægter.

26 Desse mennerne, Aron og Moses, var det Herren sagde det til: «Før Israels-folket ut or Egyptarland, fylking etter fylking!»

Det var Aron og Moses, som HERREN sagde til: »Før Israeliterne ud af Ægypten, Hærafdeling for Hærafdeling!«

27 Dei var det som tala med Farao, kongen i Egyptarland, og sagde dei skulde fylgja Israels-folket ut or Egyptarland, desse tvo mennerne, Moses og Aron.

Det var dem, der talte til Farao, Ægyptens Konge, om at føre Israeliterne ud af Ægypten, Moses og Aron.

28 Og det gjekk so til at den gongen Herren tala til Moses i Egyptarlandet,

Dengang HERREN talede til Moses i Ægypten,

29 då tok Herren soleis til ords: «Eg er Herren! Seg no med Farao, egyptarkongen, alt det eg segjer til deg!»

talede HERREN til Moses saaledes: »Jeg er HERREN! Forkynd Farao, Ægyptens Konge, alt, hvad jeg siger dig!«

30 Og Moses svara, der han stod for Guds augo: «Du veit eg er munnvalen; er det då ventande at Farao vil høyra på meg?»

Men Moses sagde for HERRENS Aasyn: »Se, jeg er uomskaaren paa Læberne, hvorledes skulde da Farao ville høre paa mig?«