2 Mosebok 31
1 Og Herren tala atter til Moses, og sagde:
И рече Господ Мојсију говорећи:
2 «Sjå no hev eg kåra og kalla Besalel, son åt Uri Hursson, av Juda-ætti,
Гле, позвах по имену Веселеила сина Урије сина Оровог од племена Јудиног.
3 og fyllt han med guddomsånd, med kunstgivnad og vit og kunnskap og godt lag til alt handverk,
И напуних га Духа Светог, мудрости и разума и знања и сваке вештине,
4 so han kann skapa kunstverk og smida deim ut både i gull og i sylv og i kopar,
Да вешто измишља како се шта може начинити од злата и од сребра и од бронзе,
5 og ferda til glimesteinarne som skal fellast inn, og skjera ut i tre, og greida allslags kunstarbeid.
Да уме резати камење и укивати, да уме тесати дрво, и сваки посао радити.
6 Og til hjelpesmann hev eg gjeve honom Åhåliab, son åt Akhisamak av Dans-ætti, og i alle hage menner hev eg lagt kunstnargåva, so dei kann laga alt det eg hev sagt deg:
И ево удружих с њим Елијава, сина Ахисамаховог од племена Дановог, и сваком вештом човеку у срце дадох вештину да израде све што сам ти заповедио.
7 møtetjeldet og kista til lovtavlorne, og loket som skal leggjast på henne, og all husbunaden i tjeldet,
Шатор од састанка, и ковчег за сведочанство и заклопац на њ, и све справе у шатору,
8 bordet med alt som til det høyrer, og gull-ljosestaken med alt det som høyrer til den, og røykjelsealtaret,
И сто и справе његове, и свећњак чисти са свим справама његовим, и олтар кадиони,
9 og brennofferaltaret med alt som høyrer attåt, og balja med foten under,
И олтар за жртву паљеницу са свим справама његовим, и умиваоницу и подножје њено,
10 og embætsskrudet, og den heilage klædebunaden åt Aron, presten, og messeklædi åt sønerne hans,
И хаљине службене и свете хаљине Арону свештенику и хаљине синовима његовим, да врше службу свештеничку,
11 og salvingsoljen og den angande røykjelsen til heilagdomen. Dette skal dei i eitt og alt gjera so som eg hev sagt deg.»
И уље помазања, и кад мирисни за светињу. Све нека начине онако како сам ти заповедио.
12 Og Herren tala endå meir til Moses, og sagde:
И рече Господ Мојсију говорећи:
13 «Tala du til Israels-folket og seg: «Gløym no ikkje å høgtida helgarne mine! For det skal vera eit merke på sambandet vårt i alder og æva, so de skal vita at det er eg, Herren, som helgar dykk.
А ти кажи синовима Израиљевим и реци: Али суботе моје чувајте, јер је знак између мене и вас од колена до колена, да знате да сам ја Господ који вас посвећујем.
14 Di skal de høgtida kviledagen; han skal vera dykk heilag. Den som vanhelgar honom, skal visst og sant lata livet; kvar mann som då gjer noko arbeid, han skal rydjast ut or ætti si.
Чувајте дакле суботу, јер вам је света; ко би је оскврнио, да се погуби; јер ко би год радио какав посао у њу, истребиће се она душа из народа свог.
15 Seks dagar lyt de arbeida og vera onnuge, men den sjuande dagen skal vera ein heilag kviledag, vigd åt Herren. Kvar den som hev noko arbeid fyre seg på um helgi, skal døy.
Шест дана нека се ради; а седми је дан субота, одмор, свет Господу; ко би год радио посао у дан суботни, да се погуби.
16 So skal då Israels-folket koma i hug kviledagen, og halda honom heilag, ætt etter ætt i all æva;
Зато ће чувати синови Израиљеви суботу празнујући суботу од колена до колена заветом вечним.
17 det skal vera eit ævelegt merke på sambandet millom meg og Israels-folket. For i seks dagar skapte Herren himmelen og jordi, men den sjuande dagen heldt seg roleg og kvilde.»»
То је знак између мене и синова Израиљевих довека; јер је за шест дана створио Господ небо и земљу, а у седми дан почину и одмори се.
18 Då han hadde tala til endes med Moses på Sinaifjellet, gav han honom dei tvo lovtavlorne; det var steintavlor som Gud hadde skrive på med fingeren sin.
И изговоривши ово Мојсију на гори Синајској, даде му две плоче сведочанства, плоче камене писане прстом Божијим.
