2 Mosebok 1

1 No skal de få høyra namni på Israels-sønerne som kom til Egyptarland; med Jakob kom dei, kvar med sin huslyd:

Dette er Navnene på Israels Sønner, der sammen med Jakob kom til Ægypten med deres Familier:

2 Ruben og Simeon og Levi og Juda,

Ruben, Simeon, Levi og Juda,

3 Issakar og Sebulon og Benjamin,

Issakar, Zebulon og Benjamin,

4 Dan, Naftali, Gad og Asser.

Dan og Naftali, Gad og Aser.

5 Med alle i hop var det sytti mann som var ætta frå Jakob; Josef han var no alt i Egyptarland.

Jakobs Efterkommere udgjorde i alt halvfjerdsindstyve, men Josef var i Ægypten.

6 Og Josef døydde, og alle brørne hans, og heile den ætti.

Imidlertid døde Josef og alle hans Brødre og hele dette Slægtled.

7 Men Israels-folket muna og voks og auka og vart uhorveleg mannsterke, so dei fyllte heile landet.

Men Israeliterne var frugtbare og formerede sig, og de blev mange og overmåde talrige, så at Landet blev fuldt af dem.

8 Då kom det ein ny konge i Egyptarland, som ikkje visste noko um Josef.

Da kom der en ny Konge over Ægypten, som ikke vidste noget om Josef;

9 Og han sagde med folki sine: «Sjå, Israels-lyden er større og sterkare enn me.

og han sagde til sit Folk: "Se, Israels Folk bliver talrigere og stærkere end vi.

10 Lat oss no fara klokt fram, so dei ikkje skal aukast so mykje! For kjem det ufred, so kunde dei gjerne slå seg i hop med uvenerne våre, og strida mot oss, og fara or landet!»

Velan, lad os gå klogt til Værks imod dem, for at de ikke skal blive for mange; ellers kan det hænde, når vi kommer i Krig, at de går over til vore Modstandere og kæmper mod os og til sidst forlader Landet!"

11 So sette dei futar yver deim, som skulde plåga deim med tungarbeid, og dei laut byggja tvo byar med varehus for Farao; det var Pitom og Ramses.

Så satte man Fogeder over dem til at plage dem med Trællearbejde, og de måtte bygge Forrådsbyer for Farao: Pitom og Ra'amses.

12 Men di meir dei plåga deim, di meir auka dei, og di meir breidde dei seg ut, og egyptarane tok til å fæla for Israels-folket.

Men jo mere man plagede dem, des flere blev de, og des mere bredte de sig, så Ægypterne fik Rædsel for Israeliterne.

13 Soleis nøydde dei no Israels-folket til å træla for seg,

Og Ægypterne tvang Israeliterne til Trællearbejde

14 og gjorde livet surt for deim med hardt arbeid i leirtaki og tiglverki og med allslags jordarbeid: alt arbeidet dei vilde ha gjort, det truga dei deim til å gjera.

og gjorde dem Livet bittert ved hårdt Arbejde med Ler og Tegl og alle Hånde Markarbejde, ved alt det Arbejde, de tvang dem til at udføre for sig.

15 Og kongen i Egyptarland sagde til dei hebraiske ljosmøderne - den eine av dei heitte Sifra og den andre Pua -:

Ægypterkongen sagde da til Hebræerkvindernes Jordemødre, af hvilke den ene hed Sjifra, den anden Pua:

16 «Kvar gong de hjelper ei hebraisk barnsengkona, » sagde han, «so skal de sjå i fødestolen: Er det son ho hev fenge, so drep honom! er det dotter, so må ho liva.»

"Når I forløser Hebræerkvinderne, skal I se godt efter ved Fødselen, og er det et Drengebarn, tag så Livet af det, men er det et Pigebarn, lad det så leve!"

17 Men ljosmøderne hadde age for Gud, og gjorde ikkje som kongen i Egyptarland sagde, men let småsveinarne liva.

Men Jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke, som Ægypterkongen havde befalet dem, men lod Drengebørnene leve.

18 Då kalla kongen ljosmøderne fyre seg, og sagde med deim: «Kvi gjer de dette og let sveinborni liva?»

Da lod Ægypterkongen Jordemødrene kalde og sagde til dem: "Hvorfor har I båret eder således ad og ladet Drengebørnene leve?"

19 «Dei hebraiske konorne er ikkje som dei egyptiske, » svara ljosmøderne; «dei er sterkare; innan ljosmori kjem, hev dei fenge barnet.»

Men Jordemødrene svarede Farao: "Hebræerkvinderne er ikke som de Ægyptiske Kvinder, de har let ved at føde; inden Jordemoderen kommer til dem, har de allerede født!"

20 Då gjorde Gud vel imot ljosmøderne; og folket auka, og vart ovleg mangment.

Og Gud gjorde vel imod Jordemødrene, og Folket blev stort og såre talrigt;

21 Og for di ljosmøderne hadde age for Gud, so gav han deim ætt og avkjøme.

og Gud gav Jordemødrene Afkom, fordi de frygtede ham.

22 Men Farao sende bod utyver til heile folket sitt og sagde: «Kvar son som kjem til verdi, skal de kasta i elvi; berre døtterne skal de lata liva!»

Da udstedte Farao den Befaling til hele sit Folk: "Alle Drengebørn, der fødes, skal I kaste i Nilen, men Pigebørnene skal I lade leve!"