Predikerens 7

1 Betre godt namn enn god salve, og betre døyande-dagen enn fødedagen.

Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag;

2 Betre til syrgjehus ganga enn til gjestebodshus, so visst som det er enden for alle menneskje, og den som liver, skal leggja seg det på hjarta.

bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte

3 Betre gremmelse enn lått, for når andlitet ser ille ut, stend vel til med hjarta.

Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.

4 Hjarta åt vismenner er i syrgjehus, men hjarta åt dårar er i gledehus.

De vises Hjerte er i Sørgehuset. Tåbernes Hjerte i Glædeshuset.

5 Betre høyra skjenn av ein vismann enn når nokon høyrer song av dårar.

Bedre at høre på Vismands Skænd end at høre på Tåbers Sang.

6 For som tyrnerris sprakar under gryta, soleis er det når dåren lær. - Det og er fåfengd.

Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.

7 For urett vinning gjer vismann til dåre, og mutor skjemmer ut hjarta.

Thi uredelig Vinding gør Vismand til Dåre, og Stikpenge ødelægger Hjertet.

8 Betre enden på ei sak enn upphavet, betre tolmodig enn ovmodig.

En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod.

9 Ver ikkje for brå i hugen til å gremmast, for gremmelse bur i barmen på dårar.

Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.

10 Seg ikkje: «Korleis hev det seg at dei framfarne dagar var betre enn dei som no er?» For ikkje utav visdom spør du um det.

Spørg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?" Thi således spørger du ikke med Visdom.

11 Visdom er jamgod med ervegods, og ei vinning for deim som ser soli.

Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;

12 For ein sit i skuggen av visdomen som i skuggen av pengar, men fyremunen med kunnskap er at visdomen held eigaren sin i live.

thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.

13 Sjå på Guds verk! For kven kann beinka det som han hev gjort krokut?

Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?

14 På ein god dag skal du vera i godlag, og på ein vond dag skal du tenkja på at Gud hev gjort den og likso vel som hin, av di at menneskja ikkje skal finna noko ulivt etter si avferd.

Vær ved godt Mod på den gode Dag og indse på den onde Dag, at Gud skabte denne såvel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.

15 Alt hev eg set i dei fåfengde dagerne mine: Det hender at ein rettferdig gjeng til grunns tråss i si rettferd, og at ein gudlaus liver lenge tråss i sin vondskap.

Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.

16 Ver ikkje altfor rettferdig, og te deg ikkje for vis! Kvifor vil du tyna deg sjølv?

Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?

17 Ver ikkje altfor gudlaus, og ver ikkje ein dåre? Kvifor vil du døy fyre tidi?

Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide?

18 Det er godt at du held fast på det eine og ikkje heller slepper handi av det andre, for den som ottast Gud, han greider seg or alt dette.

Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer.

19 Visdomen gjev vismannen ei sterkare vern enn ti magthavarar i ein by.

Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen.

20 For det finst ikkje eit rettferdigt menneskje på jordi som berre gjer godt og aldri syndar.

Thi intet Menneske er så retfærdigt på Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.

21 Agta ikkje heller på alt det som folk segjer, elles kunde du få høyra din eigen træl banna deg.

Giv ikke Agt på alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;

22 For du veit med deg sjølv, at du og mange gonger hev banna andre.

thi du ved med dig selv, at også du mange Gange har forbandet andre.

23 Alt dette hev eg røynt ut med visdom. Eg tenkte: «Visdom vil eg vinna!» men han heldt seg langt burte frå meg.

Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: "Jeg vil vorde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;

24 Langt burte er det som til er, og so djupt, so djupt; kven kann nå det?

Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?

25 Eg gav meg til, og hugen gjekk ut på å kjenna og granska og søkja visdom og ettertanke og få vita at gudløysa er dårskap og narreskapen vitløysa.

Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.

26 Då fann eg at kvinna er beiskare enn dauden, for ho er eit net, og hjarta hennar eit garn, og henderne hennar lekkjor. Den som tekkjest Gud, slepp ifrå henne, men syndaren vert hennar fange.

Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.

27 Sjå det fann eg, segjer preikaren, då eg lagde det eine i hop med det andre og vilde koma til ei endelykt:

Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.

28 Det som eg stødt hev leita etter, men ikkje funne, det er: Ein mann millom tusund hev eg funne, men ei kvinna hev eg ikkje funne millom alle deim.

Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.

29 Berre dette hev eg funne ut, skal du vita, at Gud hev skapt menneskja rett, men dei søkjer mange krokar.

Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for.