Predikerens 7
1 Betre godt namn enn god salve, og betre døyande-dagen enn fødedagen.
Bolji je dobar glas nego skupocjeno ulje, i smrtni dan nego dan rođenja.
2 Betre til syrgjehus ganga enn til gjestebodshus, so visst som det er enden for alle menneskje, og den som liver, skal leggja seg det på hjarta.
Bolje je ići u kuću gdje je žalost nego u kuću gdje je gozba, jer ondje je kraj svakoga čovjeka, i tko je živ, nek' primi k srcu!
3 Betre gremmelse enn lått, for når andlitet ser ille ut, stend vel til med hjarta.
Bolji je jad nego smijeh, jer pod žalosnim licem srce je radosno.
4 Hjarta åt vismenner er i syrgjehus, men hjarta åt dårar er i gledehus.
Srce je mudrih ljudi u kući žalosti, a srce bezumnih u kući veselja.
5 Betre høyra skjenn av ein vismann enn når nokon høyrer song av dårar.
Bolje je poslušati ukor mudra čovjeka negoli slušati hvalospjev luđaka.
6 For som tyrnerris sprakar under gryta, soleis er det når dåren lær. - Det og er fåfengd.
Jer kao prasak trnja ispod kotla, takav je smijeh luđaka, i to je ispraznost.
7 For urett vinning gjer vismann til dåre, og mutor skjemmer ut hjarta.
Jer smijeh od mudraca čini luđaka i veselje kvari srce.
8 Betre enden på ei sak enn upphavet, betre tolmodig enn ovmodig.
Bolji je svršetak stvari nego njezin početak i bolja je strpljivost od oholosti.
9 Ver ikkje for brå i hugen til å gremmast, for gremmelse bur i barmen på dårar.
Ne nagli u srdžbu, jer srdžba počiva u srcu luđaka.
10 Seg ikkje: «Korleis hev det seg at dei framfarne dagar var betre enn dei som no er?» For ikkje utav visdom spør du um det.
Ne pitaj zašto su negdašnja vremena bila bolja od ovih, jer to nije mudro pitanje.
11 Visdom er jamgod med ervegods, og ei vinning for deim som ser soli.
Mudrost je dragocjena baština i probitak onima na koje sunce sja.
12 For ein sit i skuggen av visdomen som i skuggen av pengar, men fyremunen med kunnskap er at visdomen held eigaren sin i live.
Jer kao što je novac zaštita, tako je i mudrost; a prednost je mudrosti u tome što izbavlja onoga tko je ima.
13 Sjå på Guds verk! For kven kann beinka det som han hev gjort krokut?
Pogledaj djela Božja; tko može ispraviti što je on iskrivio?
14 På ein god dag skal du vera i godlag, og på ein vond dag skal du tenkja på at Gud hev gjort den og likso vel som hin, av di at menneskja ikkje skal finna noko ulivt etter si avferd.
U sretan dan uživaj sreću, a u zao dan razmišljaj: Bog je stvorio jedno kao i drugo - da čovjek ne otkrije ništa od svoje budućnosti.
15 Alt hev eg set i dei fåfengde dagerne mine: Det hender at ein rettferdig gjeng til grunns tråss i si rettferd, og at ein gudlaus liver lenge tråss i sin vondskap.
Svašta vidjeh u svojemu ništavnom životu: pravednik propada unatoč svojoj pravednosti, a bezbožnik i dalje živi unatoč svojoj bezbožnosti.
16 Ver ikkje altfor rettferdig, og te deg ikkje for vis! Kvifor vil du tyna deg sjølv?
Ne budi prepravedan i ne budi premudar; zašto da se uništavaš?
17 Ver ikkje altfor gudlaus, og ver ikkje ein dåre? Kvifor vil du døy fyre tidi?
Ne budi preopak i ne budi lud; zašto bi umro prije vremena?
18 Det er godt at du held fast på det eine og ikkje heller slepper handi av det andre, for den som ottast Gud, han greider seg or alt dette.
Dobro je da držiš jedno, ali ni drugo ne puštaj iz ruke, jer tko se boji Boga, izbavlja se od svega.
19 Visdomen gjev vismannen ei sterkare vern enn ti magthavarar i ein by.
Mudrost mudraca veću moć daje gradu nego deset mogućnika.
20 For det finst ikkje eit rettferdigt menneskje på jordi som berre gjer godt og aldri syndar.
Na zemlji nema pravednika koji, čineći dobro, ne bi nikad sagriješio.
21 Agta ikkje heller på alt det som folk segjer, elles kunde du få høyra din eigen træl banna deg.
I još jedno: nemoj se obazirati na govorkanje; čut ćeš možda da te sluga tvoj proklinjao;
22 For du veit med deg sjølv, at du og mange gonger hev banna andre.
a zna tvoje srce kako si i ti često druge proklinjao.
23 Alt dette hev eg røynt ut med visdom. Eg tenkte: «Visdom vil eg vinna!» men han heldt seg langt burte frå meg.
Sve sam to mudrošću iskušao. Mislio sam da sam mudar, ali mi je mudrost bila nedokučiva.
24 Langt burte er det som til er, og so djupt, so djupt; kven kann nå det?
Ono što jest, daleko je i duboko, tako duboko - tko da i pronađe?
25 Eg gav meg til, og hugen gjekk ut på å kjenna og granska og søkja visdom og ettertanke og få vita at gudløysa er dårskap og narreskapen vitløysa.
I još jednom pokušah istražiti i shvatiti mudrost i smisao, da spoznam opačinu kao ludost, a ludost kao bezumlje.
26 Då fann eg at kvinna er beiskare enn dauden, for ho er eit net, og hjarta hennar eit garn, og henderne hennar lekkjor. Den som tekkjest Gud, slepp ifrå henne, men syndaren vert hennar fange.
Otkrih da ima nešto gorče od smrti - žena, ona je zamka, srce joj je mreža, a ruke okovi; tko je Bogu drag, izmiče joj, a grešnik je njezin sužanj.
27 Sjå det fann eg, segjer preikaren, då eg lagde det eine i hop med det andre og vilde koma til ei endelykt:
Eto, to sam sve u svemu otkrio, veli Propovjednik.
28 Det som eg stødt hev leita etter, men ikkje funne, det er: Ein mann millom tusund hev eg funne, men ei kvinna hev eg ikkje funne millom alle deim.
I još sam tražio, ali bez uspjeha. Nađoh čovjeka - jednog od tisuću, a žene ne nađoh među svima nijedne.
29 Berre dette hev eg funne ut, skal du vita, at Gud hev skapt menneskja rett, men dei søkjer mange krokar.
Otkrih ovo: Bog stvori čovjeka jednostavnim, a on snuje nebrojene spletke.
