Predikerens 10
1 Eiterflugor set illtev og æsing i salven åt salvemakeren; ein grand dårskap veg meir enn visdom, meir enn æra.
Od mrtvijeh muha usmrdi se i pokvari ulje apotekarsko, tako od malo ludosti cijena mudrosti i slavi.
2 Vismanns-hug til retta gjeng, og dåre-hug til keiva.
Srce je mudromu s desne strane, a ludomu je s lijeve strane.
3 Og kvar helst dåren gjeng, tryt vitet hans, og han segjer frå til kvar og ein at han er ein dåre.
Bezumnik i kad ide putem, bez razuma je i kazuje svjema da je bezuman.
4 Um hovdings vreide reiser seg mot deg, so gakk ikkje frå din post! For roleg åtferd hindrar mange synder.
Ako se podigne na te gnjev onoga koji vlada, ne ostavljaj mjesta svojega, jer blagost uklanja velike grijehe.
5 Det er ei ulukka som eg hev set under soli liksom eit mistak som kjem frå ein magthavar:
Ima zlo koje vidjeh pod suncem, kao pogrješka koja dolazi od vladaoca:
6 Dårskapen er sett i høge sessar, og rikfolk lyt sitja lågt.
Ludost se posaðuje na najviše mjesto, i bogati sjede na niskom mjestu.
7 Eg hev set trælar på hesteryggen og hovdingar ganga på sin fot som trælar.
Vidjeh sluge na konjma, a knezovi idu pješice kao sluge.
8 Den som grev ei grav, kann stupa nedi, og den som riv ein mur, kann ormen stinga.
Ko jamu kopa, u nju æe pasti, i ko razvaljuje ogradu, uješæe ga zmija.
9 Den som bryt stein, kann få mein; den som høgg ved, kann koma ut i fåre.
Ko odmièe kamenje, udariæe se o njih; ko cijepa drva, nije miran od njih.
10 Når øksi ikkje bit og han ei slipar eggi, då lyt han bruka dess meir magt. Men visdomen veit å vøla til.
Kad se zatupi gvožðe i oštrice mu se ne naoštri, tada treba više snage; ali mudrost može bolje opraviti.
11 Når ormen sting fyrr ein fær mana, hev manaren ingen fyremun.
Ako ujede zmija prije bajanja, ništa neæe pomoæi bajaè.
12 Ord av vismanns munn er gudlege, men lipporne på dåren gløyper honom sjølv.
Rijeèi iz usta mudroga ljupke su, a bezumnoga proždiru usne njegove.
13 Dei fyrste ordi i hans munn er dårskap, og røda endar reint i arge vitløysa.
Poèetak je rijeèima usta njegovijeh ludost, a svršetak govoru njegovu zlo bezumlje.
14 Dåren brukar mange ord, endå ingen mann veit kva som henda skal, og kva som etter hans tid henda skal, kven kann segja honom det?
Jer ludi mnogo govori, a èovjek ne zna što æe biti; i ko æe mu kazati što æe poslije njega biti?
15 Dåren møder seg med maset sitt, han som ikkje ein gong veit å gå til byen.
Lude mori trud njihov, jer ne znaju ni u grad otiæi.
16 Usælt er du land som hev eit barn til konge, og fyrstar som held etarlag um morgonen!
Teško tebi, zemljo, kad ti je car dijete i knezovi tvoji rano jedu!
17 Sælt er du land som hev ein adelboren konge, og fyrstar som held sine mål i rette tid på kara-vis og ei med fyll!
Blago tebi, zemljo, kad ti je car plemenit i knezovi tvoji jedu na vrijeme da se potkrijepe a ne da se opiju.
18 Når leta rår, sig bjelkarne ned, og huset lek når henderne heng. -
S lijenosti ugiblje se krov i s nemarnijeh ruku prokapljuje kuæa.
19 Til gaman held dei gilde, og vin gjev livet gleda, og pengar greider alt.
Radi veselja gotove se gozbe, i vino veseli žive, a novci vrše sve.
20 Ikkje ein gong i tankarne må du banna ein konge, og ikkje i ditt sengrom banna ein rikmann. For himmelens fuglar ber ljoden burt, og dei fløygde melder din tala.
Ni u misli svojoj ne psuj cara, ni u klijeti, u kojoj spavaš, ne psuj bogatoga, jer ptica nebeska odnijeæe glas i što krila ima dokazaæe rijeè.
