5 Mosebok 14

1 De er Guds born; de må ikkje skjera dykk i holdet, eller raka dykk snaude frami skallen av di de syrgjer yver ein avliden.

Iere Herren eders Guds Børn, I skulle ikke saare eder selv eller rage eder imellem eders Øjne for en død.

2 For eit heilagt folk er du, vigt åt Herren, din Gud; deg hev Herren valt til sitt eigande folk framum alle andre folk på heile jordi.

Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig har Herren udvalgt at være ham et Ejendomsfolk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.

3 Du må ikkje eta noko som er ufyselegt.

Du skal ikke æde noget, som er vederstyggeligt.

4 Dette er dei dyri de må eta: Uksen, sauen og geiti,

Disse ere de Dyr, som I maa æde: Okse, Lam af Faarene og Kid af Gederne;

5 hjorten og gasella og antilopen og steinbukken og dådyret og villuksen og villgeiti.

Hjort og Raa og Bøffel og Stenbuk og Daadyr og Urnød og Stenged.

6 Alle firføtte dyr som hev klauver, og som jortar, deim kann de eta.

Og alt Kvæg, som har Klove, og som har de tvende Klove kløvede, og som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maa I æde.

7 Det er berre desse de ikkje må eta av deim som jortar og av deim som hev klauver: Kamelen og haren og bergtassen, for dei jortar, men hev ikkje klauver; dei skal vera ureine for dykk -

Dog dette maa I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have helt adskilte Klove: Kamelen og Haren og Kaninen; thi de tygge Drøv, men skille dog ikke Kloven ad, de skulle være eder urene;

8 og svinet, for det hev klauver, men jortar ikkje; det skal vera ureint for dykk. Kjøtet av dei dyri må de ikkje eta, og er dei daude, so må de ikkje koma nær deim.

og Svinet, thi det har Klove, men tygger ikke Drøv, det skal være eder urent; I skulle ikke æde af deres Kød og ikke røre ved deres Aadsel.

9 Høyr so kva de må eta av det som er i vatnet: Alt som hev uggar og reist, kann de eta.

Dette maa I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som har Finne og Skæl, maa I æde.

10 Men det som ikkje hev uggar og reist, må de ikkje eta; det skal vera ureint for dykk.

Men alt det, som ikke har Finne og Skæl, maa I ikke æde; det er eder urent.

11 Alle reine fuglar kann de eta.

I maa æde hver ren Fugl.

12 Det er berre desse fuglane de ikkje må eta: Ørnen og gribben og sjøørnen

Men disse ere de, som I ikke maa æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen

13 og glenta og heile falkeætti

og Kragen og Skaden og Glenten med dens Arter

14 og alle fuglar av ramneætti

og alle Ravne med deres Arter

15 og strussen og gauken og måsen og alle haukeslagi,

og Strudsen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med dens Arter,

16 kattula og stunulven og kveldknarren

Falken og Hornuglen og Viben

17 og hegren og etslegribben og kavfuglen

og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren

18 og storken og heidloi og alle andre fuglar av same ætti, og herfuglen og skinnvengja.

og Storken og Hejren med dens Arter og Urhanen og Aftenbakken.

19 Alt flugjande krek skal vera ureint for dykk; de må ikkje eta det.

Og alt flyvende Vrimmel, det skal være eder urent, de skulle ikke ædes.

20 Men alt fljugande som er reint, kann de eta.

I maa æde hver ren Fugl.

21 De må ikkje eta noko som er sjølvdaudt! Du kann gjeva det til dei framande som bur millom dykk, so dei kann eta det, eller og kann du selja det til utlendingar; for du er eit heilagt folk, vigt til Herren, din Gud. Du skal ikkje sjoda eit kid i mjølki åt mor si.

I maa ikke æde noget Aadsel; du kan give det til den fremmede, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælge den fremmede det; thi du er Herren din Gud et helligt Folk. Du skal ikke koge et Kid i sin Moders Mælk.

22 Tiendi av avlingi di, av alt det som veks på marki år etter år, skal du taka med deg

Du skal tiende af al din Sæds Grøde, som fremkommer af Marken hvert Aar.

23 til den staden som Herren, din Gud, vel seg til bustad; der skal du halda måltid for hans åsyn, og eta tiendi av kornet ditt og av vinen og oljen, og frumsungarne av storfeet og småfeet ditt, so du kann læra å ottast Herren, din Gud, alle dagar.

Og du skal æde for Herren din Guds Ansigt paa det Sted, som han udvælger til der at lade sit Navn bo, Tienden af dit Korn, din nye Vin og din Olie og de førstefødte af dit store Kvæg og af dit smaa Kvæg, at du maa lære at frygte Herren din Gud alle Dage.

24 Men er vegen for lang for deg, er den staden som Herren, din Gud, hev valt seg til bustad for langt burte, og hev Herren velsigna deg med so rik ei grøda at du ikkje kann føra tiendi dit,

Men naar Vejen er dig for lang, at du ikke formaar at bære det derhen, fordi det Sted er for langt fra dig, som Herren din Gud har udvalgt til der at sætte sit Navn, naar Herren din Gud velsigner dig:

25 so skal du gjera det i pengar, og pengarne skal du knyta inn i eit plagg og taka med deg til den staden som Herren, din Gud, hev valt seg ut.

Saa skal du sælge det for Penge og tage Pengene i din Haand og gaa til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge.

26 For dei pengarne skal du då kjøpa alt det du hev hug til, uksar og sauer og vin og sterke drykkjer, alt det som hugen din trår etter, og so skal du halda måltid der for Herrens åsyn, og gleda deg, du og huslyden din.

Og du skal give samme Penge ud for alt, hvad din Sjæl har Lyst til af stort Kvæg og af smaat Kvæg, af Vin og af stærk Drik, eller for alt, som din Sjæl begærer af dig; og du skal æde det for Herren din Guds Ansigt og være glad, du og dit Hus.

27 Og leviten som bur hjå deg, må du ikkje gløyma; for han hev ikkje fenge nokon arvlut liksom du.

Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han har ingen Del eller Arv med dig.

28 Tridje kvart år skal du taka undan heile tiendi av det du hev avla det året, og leggja det upp i byarne dine.

Naar tre Aar ere til Ende, skal du udføre hele Tienden af din Afgrøde i samme Aar, og den skal du lade blive inden dine Porte.

29 So skal levitarne koma; for dei hev ingen arvlut liksom du; og dei framande og farlause og enkjorne som bur innan portarne dykkar, skal koma, og få det dei treng. Då skal Herren, din Gud, velsigna deg i alt det du gjer og tek deg fyre.

Saa skal Leviten komme, fordi han har ingen Del eller Arv med dig, og den fremmede og den faderløse og Enken, som ere inden dine Porte, og de skulle æde og mættes, paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gerning, som du skal gøre.