Amos 5
1 Høyr dette ordet som eg syng yver dykk, ein syrgjesong yver Israels hus:
Počujte ovu riječ što je iznosim protiv vas, naricaljku, dome Izraelov:
2 «Ho falli er, ris aldri upp meir, den møy Israel; slengd til jord i sit eige land. Ingen reiser ho upp.»
Pade i više neće ustati djevica izraelska. Na tlu svojem ona leži, nikog da je digne.
3 For so segjer Herren, Herren: Ein by sender tusund ut, fær hundrad att, sender ho hundrad ut, fær tie att til Israels hus.
Jer ovako govori Jahve Gospod domu Izraelovu: u gradu iz kojeg izlažaše tisuća, ostat će stotina, iz kojeg izlažaše stotina, ostat će ih deset.
4 For so segjer Herren til Israels hus: Søk meg, so skal de liva!
Jer ovako govori Jahve domu Izraelovu: “Tražite i živjet ćete.
5 Men aldri de søkje til Betel, til Gilgal aldri kom, og gakk ikkje til Be’erseba! For Gilgal burt skal førast, og Betel vert upp i tjon.
Ne tražite Betela, ne idite u Gilgal, ne putujte u Beer Šebu, jer će Gilgal bit odveden u izgnanstvo, a Betel će se prometnuti u ništa.
6 Søk Herren, so skal de liva! Elles kjem han som eld yver Josefs hus; det brenn, og ingen sløkkjer for Betel.
Tražite Jahvu i živjet ćete, il' će ko' oganj zahvatiti kuću Josipovu i sažeć' je, a u Betelu nikog da plamen ugasi.”
7 De som vender retten til malurt, og kastar rettferd til jord!
Jao onima koji pravdu pretvaraju u pelin, u prah bacaju poštenje!
8 Han som skapte Sjustjerna og Orion, og gjer kolmyrkret til morgon, gjer dagen til svarte natt, han som kallar på vatnet i havet og auser det ut yver jordi - Herren er hans namn.
On napravi Vlašiće i Štapce, on obrće mrak u zoru, a dan u najglušu noć. On saziva morske vode i valja ih preko lica zemlje. Jahve mu je ime.
9 Han øyder dei sterke med sitt ljon, han øyder borgi den faste!
Nenadano šalje pustoš na tvrđavu i utvrdi propast nosi.
10 Dei hatar den som refser for retten, styggjest ved den som talar sanning.
Mrze čovjeka što na vratima pravdu dijeli i grde onog što zbori pošteno.
11 Difor, då småfolk de trakkar ned og kornleiga driv av deim ut - vel hev de hogt stein og bygt hus, men de skal ikkje sjølv der bu. De hev fagre vinhagar stelt, men de skal ikkje drikka deira vin.
Stoga, jer gazite siromaha, dižući od njega porez u žitu - u kućama što ih sazdaste od tesanika nikad živjet' nećete; iz ljupkih vinograda što ih posadiste nikad nećete piti vina.
12 For eg veit um synderne dykkar so mange og misgjerder utan tal; de trykkjer den skuldlause, tek imot mutor, ein arming for retten de svik.
Jer znam mnoge vaše zločine, i vaše grijehe pregoleme: tlačite pravednika i primate mito, odbijajuć' siromaha na gradskim vratima.
13 Difor tegjer den kloke i denne tid, for ei vond tid er det.
Mudrac šuti u ovo vrijeme, jer vremena su tako zla.
14 Legg vinn på godt og ikkje på vondt, so de kann liva. Då vera med dykk Herren, allhers Gud, som de hev sagt.
Tražite dobro, a ne zlo, da biste živjeli, i da Jahve, Bog nad Vojskama, odista s vama bude kao što velite da jest.
15 Hata vondt og elska godt, haldt retten uppe på tinget! Kann henda Herren, allhers Gud, då er nådig mot Josefs leivning.
Mrzite zlo, ljubite dobro, držite pravicu na gradskim vratima, pa će se možda Jahve, Bog nad Vojskama, smilovat' ostatku Josipovu.
16 Difor, so segjer Herren, allhers Gud, Herren: Det er liksong på alle torg, og på alle gator dei ropar: «Ai, ai!» Bonden dei bed til gravøl, og til liksong deim som kann kveda.
Stog ovako govori Jahve, Bog nad Vojskama, Gospod: “Na svakom će trgu biti kuknjava, po svim će ulicama zapomagati: 'Jao! Jao!' Težake će sazvat' da jauču, narikače da nariču,
17 Frå kvar vinhage liksongar stig; for eg vil millom dykk ganga, segjer Herren.
bit će jauk u svakom vinogradu, jer ću proći posred tebe” - veli Jahve.
18 Ai dykk som trår etter Herrens dag! Kva er han for dykk, Herrens dag? Han er myrker og ikkje ljos.
“Jao vama što žudite za danom Jahvinim! Što će vam biti dan Jahvin? Tama, a ne svjetlost.
19 Som når du undan ei løva spring og møter ein bjørn, du kjem heim og styd handi mot veggen, og so bit deg ein orm.
Bit će vam k'o onom što uteče lavljim raljama, a sretne ga medvjed; koji uđe u kuću i stavi ruku na zid, a ujede ga zmija.
20 Ja, ja, myrker er Herrens dag og ikkje ljos, dimleitt, han hev ingen glans.
Neće li dan Jahvin biti tama, a ne svjetlost? Mrklina, a ne sunčan sjaj?
21 Eg hatar og vanvyrder dykkar høgtider, eg hev ingen hugnad i dykkar stemnor,
Mrzim i prezirem vaše blagdane i nisu mi mile vaše svečanosti.
22 ja, um de meg brennoffer gjev og grjonoffer, det hugar ikkje meg. Eg gjev ikkje på gjødkalve-offer gaum.
Paljenice kad mi prinosite, prinosnice mi vaše nisu mile, na pričesnice se od ugojenih telaca vaših i ne osvrćem.
23 Lat meg vera i fred for din buldrande song, ditt harpespel lyder eg’kje på.
Uklonite od mene dreku svojih pjesama, neću da slušam zvuke vaših harfa.
24 Men lat rett velta fram som vatn, og rettferd som rennande bekk!
Pravda nek' poteče kao voda i pravica k'o bujica silna.
25 Bar De slagtoffer, grjonoffer til meg dei fyrti åri i øydemarki, du Israels hus?
Prinosiste li mi žrtve i prinos u pustinji četrdeset godina, dome Izraelov?
26 Og bar det då Sukkot, dykkar konge, og Kijun, dykkar bilæte, dykkar gudestjerna, som de hadde gjort dykk?
Nosit ćete Sikuta, svoga kralja, i Kevana, boga svoga, likove što ih sebi napraviste,
27 Eg vil føra dykk av burtanfor Damaskus, segjer han som heiter Herren, allhers Gud.
dok vas budem odvodio onkraj Damaska,” govori Jahve - Bog nad Vojskama njemu je ime.
