Apostlenes-gjerninge 4

1 Men medan dei tala til folket, kom prestarne og hovudsmannen for tempelvakti og sadducæarane yver deim,

Ko sta pa ljudstvu govorila, pristopijo k njima duhovni in poglavar tempeljna in Saduceji.

2 då dei harma seg yver at dei lærde folket og forkynte i Jesus uppstoda frå dei daude;

Kteri so bili nevoljni, da učita ljudstvo in oznanjujeta v Jezusu vstajanje od mrtvih.

3 og dei lagde hand på deim og sette deim i fengsel til næste dagen; for det var alt kveld.

In položé na nju roke, in denejo ju v ječo do jutra; kajti bil je uže večer.

4 Men mange av deim som hadde høyrt ordet, kom til tru, og talet på mennerne vart umkring fem tusund.

Veliko teh pa, kteri so besedo slišali, verovalo jih je; in postalo je število móž kakih pet tisoči.

5 So hende det seg dagen etter, at deira rådsherrar og styresmenner og skriftlærde kom saman i Jerusalem,

Zgodí se pa drugi dan, da se zberó njih poglavarji in starešine in pismarji v Jeruzalemu,

6 og med deim øvstepresten Annas og Kajafas og Johannes og Aleksander, og so mange som var av øvstepresteleg ætt.

In Ana véliki duhoven in Kajfa in Janez in Aleksander, in kolikor jih je bilo iz višega duhovskega rodú.

7 Og dei stelte deim fram for seg og spurde: «Kva kraft eller kva namn gjorde de dette ved?»

In postavivši ju na sredo, vpraševali so: S kakošno močjó, ali v čegavo ime sta vidva to storila?

8 Då sagde Peter til deim, fyllt av den Heilage Ande: «De rådsherrar for folket og Israels styresmenner!

Tedaj Peter, napolnivši se Duha svetega, reče jim: Poglavarji naroda in starešine!

9 Når me i dag vert forhøyrde um ei velgjerning mot ein vanfør mann, kva han er lækt ved,

Če naju danes izprašujete za dobroto, ktero sva storila bolnemu človeku, kako je on ozdravel:

10 so skal det vera kunnigt for dykk alle og heile Israels folk, at ved nasaræaren Jesu Kristi namn, han som de krossfeste, men som Gud reiste upp frå dei daude, ved honom stend denne frisk for dykkar augo.

Bodi na znanje vsem vam, in vsemu ljudstvu Izraelovemu, da v ime Jezusa Kristusa Nazarečana, kterega ste vi križali, kterega je Bog obudil iz mrtvih, po tem stoji ta pred vami zdrav.

11 Han er den steinen som vart forsmådd av dykk, bygningsmenner, men som vart til hyrnestein.

Ta je kamen, kterega ste vi zidarji zavrgli, kteri je postal glava oglu.

12 Og ikkje er det frelsa i nokon annan; for ikkje er der heller noko anna namn under himmelen, gjeve millom menneskje, som me skal verta frelste ved.»

In v nikomer drugem ni zveličanja; kajti ni ga drugega imena pod nebom danega ljudém, po kterem bi se mi mogli zveličati.

13 Men då dei såg slikt frimod hjå Peter og Johannes, og fekk vita at dei var ulærde lækfolk, undra dei seg; og dei kjende deim, at dei hadde vore med Jesus.

Videč pa srčnost Petrovo in Janezovo, in vedoč, da sta neučena in priprosta človeka, čudili so se; in poznali so ju, da sta z Jezusom bila.

14 Men då dei såg den mannen som hadde vorte lækt, standande hjå deim, hadde dei ikkje noko å segja imot.

In videč človeka, kteri je ozdravel, da stojí ž njima, niso kaj imeli zoper reči.

15 Men dei baud deim ganga ut ifrå rådet, og dei samrådde seg med kvarandre og sagde:

In zapovedó jima, naj odideta ven iz zbora, in posvetujejo se med seboj,

16 «Kva skal me gjera med desse menneskje? for at eit audkjent teikn er gjort ved deim, det er synbert for alle deim som bur i Jerusalem, og me kann ikkje neitta det.

Govoreč: Kaj bomo storili tema človekoma? kajti da se je znani čudež po njima zgodil, znano je vsem, kteri prebivajo v Jeruzalemu, in ne moremo utajiti.

17 Men for at det ikkje skal verta bore vidare utyver til folket, so lat oss strengt påleggja deim at dei ikkje meir må tala til noko menneskje i dette namnet.»

Ali da se ne razglasí dalje med ljudstvom, zapretimo jima, naj nobenemu človeku več ne govorita o tem imenu.

18 So kalla dei deim inn og baud deim at dei slett ikkje måtte tala eller læra i Jesu namn.

In poklicavši ju, zapovedó jima, naj nikoli več ne govorita in učita v ime Jezusovo.

19 Men Peter og Johannes svara og sagde til deim: «Døm sjølve, um det er rett for Guds åsyn å lyda dykk meir enn Gud!

A Peter in Janez odgovarjajoč jim, rečeta: Sodite, je li prav pred Bogom, da bi vas bolj poslušala, nego Boga.

20 for me kann ikkje anna enn tala um det som me hev set og høyrt.»

Ne moreva namreč, da tega, kar sva videla in slišala, ne bi govorila.

21 Dei truga deim då endå meir og let deim ganga, då dei ikkje kunde finna nokor råd til å refsa deim for folket skuld; for alle lova Gud for det som hendt var.

Oni pa, zapretivši jima, izpusté ju, ko niso nahajali, kako bi ju kaznovali, za voljo ljudstva, ker so vsi hvalili Boga za to, kar se je zgodilo.

22 For han var meir enn fyrti år gamall den mannen som dette lækjedoms-teiknet hadde hendt med.

Imel je namreč več nego štirideset let ta človek, na kterem se je zgodil ta čudež ozdravljenja.

23 Då dei so slapp lause, kom dei til sine eigne og fortalde det som øvsteprestarne og styresmennerne hadde sagt til deim.

Ko so ju pa izpustili, prideta k svojim, in povesta jim, kaj so jima véliki duhovni in starešine rekli.

24 Då dei høyrde det, lyfte dei samlyndt si røyst til Gud og sagde: «Herre, du som gjorde himmelen og jordi og havet og alt det som i deim er,

Oni pa, ko so to slišali, povzdignejo ene misli glas k Bogu, in rekó: Gospod, ti Bog, ki si ustvaril nebo in zemljo in morje in vse, kar je v njih;

25 du som sagde gjenom din tenar Davids munn: «Kvifor rasa heidningarne og lagde folki fåfengde råd?

Kteri si z ustmi Davida hlapca svojega rekel: "Za kaj so se togotili pogani, in ljudstva izmišljala prazne reči?

26 Kongarne på jordi reiste seg, og hovdingarne samla seg saman imot Herren og imot den han salva.»

Postavili so se kralji zemlje, in poglavarji so se zbrali vkupej zoper Gospoda, in zoper Kristusa njegovega."

27 Ja, i sanning, i denne byen slo dei seg saman mot din heilage tenar Jesus, som du salva, både Herodes og Pontius Pilatus med heidningarne og Israels folk,

Zbrali so se namreč zares zoper svetega sina tvojega Jezusa, kterega si pomazilil, Herod in Pontijski Pilat s pogani in ljudstvom Izraelovim,

28 til å gjera det som di hand og di råd fyreåt hadde fastsett skulde hendast.

Da storé, kar je roka tvoja in sklep tvoj sklenil, da naj se zgodí.

29 Og no, Herre! sjå til deira trugsmål, og gjev dine tenarar å tala ditt ord med alt frimod,

In sedaj, Gospod, poglej na njih pretenje, in daj hlapcem svojim, da bodo z vso srčnostjo govorili besedo tvojo,

30 med di du retter ut di hand til lækjing og teikn og under ved din heilage tenar Jesu namn!»

S tem, da stegneš roko svojo na uzdravljanje, in da se znamenja in čudeži godé po imenu svetega sina tvojega Jezusa.

31 Og då dei hadde bede, skalv romet der dei var samankomne, og alle vart fyllte med den Heilage Ande, og dei tala Guds ord med frimod.

In ko so odmolili, potrese se mesto, na kterem so bili zbrani, in vsi se napolnijo Duha svetega, in govorili so besedo Božjo srčno.

32 Men heile mengdi av dei truande hadde eitt hjarta og ei sjæl. Og ikkje ein sagde at noko av hans gods var hans eige; men dei hadde alle ting til sameiga.

A množica teh, kteri so verovali, bila je enega srca in enega duha; in nihče ni govoril, da je od tega, kar je imel, njegovega kaj, nego vse jim je bilo občno.

33 Og med stor kraft bar apostlarne vitne um Herren Jesu uppstoda, og stor nåde var yver deim alle.

In z veliko močjó so dajali pričevanje aposteljni za vstajenje Gospoda Jezusa, in milost velika je bila na vseh njih.

34 For det var ikkje heller nokon trengande millom deim; for so mange som åtte jord eller hus, selde deim og bar fram pengeverdet for det som dei hadde selt,

Ni ga bilo namreč ubogega med njimi. Kajti kolikor jih je bilo, kteri so imeli njive ali hiše, prodajali so, in donašali so ceno tega, kar so prodali,

35 og lagde det for føterne på apostlarne; og det vart utskift til kvar, etter som nokon hadde trong til.

In pokladali so aposteljnom pred noge; in delilo se je vsakemu, kakor je kdo potreboval.

36 Men Josef, som apostlarne hadde kalla med tilnamn Barnabas, det tyder: påminnaren, ein levit, ætta frå Kypern,

Jozej pa, kteremu so aposteljni priimek Barnaba dali (kar se tolmači: Sin tolažbe), Levit, iz Cipra po rodu,

37 som åtte ein åker, selde honom og bar pengarne fram og lagde deim for føterne på apostlarne.

Ker je imel njivo, prodal je, in prinesel je ceno, in položil je aposteljnom pred noge.