2 Krønikebok 17

1 Josafat, son hans, vart konge i staden hans. Han synte seg sterk imot Israel,

Og Josafat, hans Søn, blev Konge i hans Sted og befæstede sig imod Israel.

2 og lagde herfolk i alle dei faste byarne i Juda og sette inn vakter i Judalandet og i dei byarne i Efraim som Asa, far hans, hadde herteke.

Og han lagde en Krigshær i alle Judas faste Stæder og satte Befalingsmænd i Judas Land og i Efraims Stæder, som hans Fader Asa havde indtaget.

3 Og Herren var med Josafat, for han fylgde dei fyrste vegarne åt David, far sin, og heldt seg ikkje til Ba’alarne,

Og Herren var med Josafat; thi han vandrede i sin Fader Davids første Veje og søgte ikke Baalerne;

4 men søkte til far sin’s Gud og fylgde bodi hans og gjorde ikkje soleis som Israel.

men han søgte sin Faders Gud og vandrede i hans Bud og ikke efter Israels Gerning.

5 Difor grunnfeste Herren kongedømet i hans hand, og heile Juda gav Josafat gåvor, so at han fekk mykje rikdom og æra.

Og Herren stadfæstede Riget i hans Haand, og al Juda gav Josafat Skænk; og han havde Rigdom og Ære i Mangfoldighed.

6 Då voks modet hans på Herrens vegar, og han fekk ogso burt offerhaugarne og Astarte-bilæti frå Juda.

Og der hans Hjerte blev modigt paa Herrens Veje, da borttog han fremdeles Højene og Astartebillederne af Juda.

7 I det tridje styringsåret sitt sende han hovdingarne sine Benha’il og Obadja og Zakarja og Netanel og Mikaja til å læra i Juda-byarne,

Og i sin Regerings tredje Aar udsendte han sine Fyrster: Ben Hail og Obadja og Sakarja og Nethaneel og Mikaja for at lære i Judas Stæder;

8 og saman med deim levitarne Semaja og Netanja og Zebadja og Asael og Semiramot og Jonatan og Adonja og Tobia og Tob-Adonia, levitarne, og med deim prestarne Elisama og Joram.

og med dem Leviterne: Semaja og Nethania og Sebadja og Asael og Semiramoth og Jonathan og Adonia og Tobia og Tob-Adonia, Leviterne; og med dem Elisama og Joram, Præsterne.

9 Dei lærde i Juda, for dei hadde Herrens lovbok med seg, og dei drog kringum i alle Juda-byarne og lærde folket.

Og de lærte i Juda, og de havde Herrens Lovbog med sig, og de droge omkring i alle Judas Stæder og lærte iblandt Folket.

10 Då kom ein støkk frå Herren yver alle riki i dei landi som låg rundt ikring Juda, so dei våga seg ikkje i krig med Josafat.

Og Frygt for Herren kom over alle Landenes Riger, som laa trindt omkring Juda, saa at de ikke strede imod Josafat.

11 Nokre av filistarane førde gåvor til Josafat, og sylv til skatt, og arabarane og førde småfe til honom, sju tusund og sju hundrad verar og sju tusund sju hundrad bukkar.

Og af Filisterne bragte nogle Josafat Skænk og Sølvafgiften; ogsaa Araberne bragte ham smaat Kvæg, syv Tusinde og syv Hundrede Vædre og syv Tusinde og syv Hundrede Bukke.

12 Soleis gjekk Josafat frametter stødt til han vart overlag megtig, og han bygde borger og upplagsbyar i Juda,

Saa tiltog Josafat overmaade i Magt, og han byggede Slotte og Forraadsstæder i Juda.

13 og han store forråd i Juda-byarne og stridsdjerve herfolk i Jerusalem.

Og han havde meget at gøre i Judas Stæder og Krigsmænd, vældige til Strid, i Jerusalem.

14 Dette er lista yver deim etter ættgreinerne deira: Yverhovdingarne i Juda var: Hovdingen Adna med tri hundrad tusund djerve stridsmenner;

Og dette var deres Tal efter deres Fædres Hus: I Juda vare Øverster over tusinde, Adna den Øverste, og med ham vare tre Hundrede Tusinde, vældige til Strid.

15 jamsides honom hovdingen Johanan med tvo hundrad og åtteti tusund mann;

Og næst ham var Johanan den Øverste, og med ham vare to Hundrede og firsindstyve Tusinde.

16 jamsides honom Amasja Zikrison, som hadde gjenge i Herrens tenesta friviljugt, og med honom var tvo hundrad tusund djerve stridsmenner;

Og næst ham var Amasia, Sikris Søn, Herrens frivillige, og med ham vare to Hundrede Tusinde, vældige til Strid.

17 framleides var det frå Benjamin den djerve kjempa Eljada med tvo hundrad tusund mann, som bar boge og skjold,

Og af Benjamin var Eljada, en vældig Mand til Strid, og med ham vare to Hundrede Tusinde, udrustede med Bue og Skjold.

18 jamsides honom Jozabad med hundrad og åtteti tusund djerve stridsmenner.

Og næst ham var Josabad, og med ham vare hundrede og firsindstyve Tusinde, bevæbnede til Strid.

19 Dette var dei som stod i tenesta åt kongen, umfram deim som kongen hadde lagt i borgbyarne i heile Juda.

Disse tjente Kongen foruden dem, som Kongen havde lagt i de faste Stæder i al Juda.