1 Korintierne 1
1 Paulus, ved Guds vilje kalla til Kristi Jesu apostel, og broderen Sostenes
Pavao, po Božjoj volji pozvan za apostola Krista Isusa, i brat Sosten
2 til Guds kyrkjelyd som er i Korint, deim som er helga i Kristus Jesus, som er kalla, heilage, med alle deim som på kvar stad påkallar vår Herre Jesu Kristi namn, både deira og vår.
Crkvi Božjoj u Korintu - posvećenima u Kristu Isusu, pozvanicima, svetima, sa svima što na bilo kojemu mjestu prizivlju ime Isusa Krista, Gospodina našega, njihova i našega.
3 Nåde vere med dykk og fred frå Gud, vår Fader, og Herren Jesus Kristus!
Milost vam i mir od Boga, Oca našega, i Gospodina Isusa Krista!
4 Eg takkar alltid min Gud for dykk, for den Guds nåde som er dykk gjeven i Kristus Jesus,
Zahvaljujem Bogu svojemu svagda za vas zbog milosti Božje koja vam je dana u Kristu Isusu:
5 at de i honom er gjorde rike i alt, på all læra og i all kunnskap,
u njemu se obogatiste u svemu - u svakoj riječi i svakom spoznanju.
6 liksom Kristi vitnemål er stadfest hjå dykk,
Kako li se svjedočanstvo o Kristu utvrdilo u vama
7 so at det ikkje vantar dykk på nokor nådegåva, medan de ventar på vår Herre Jesu Kristi openberring,
te ne oskudijevate ni na jednom daru čekajući Objavljenje Gospodina našega Isusa Krista!
8 han som og skal stadfesta dykk til enden, so de må vera ulastande på vår Herre Jesu Kristi dag.
On će vas učiniti i postojanima do kraja, besprigovornima u Dan Gospodina našega Isusa Krista.
9 Gud er trufast, han som de vart kalla ved til samfund med hans Son Jesus Kristus, vår Herre.
Vjeran je Bog koji vas pozva u zajedništvo Sina svojega Isusa Krista, Gospodina našega.
10 Men eg legg dykk på hjarta, brør, i vår Herre Jesu Kristi namn, at de alle må vera samtykte i dykkar tale, og at de ikkje må vera usamtykkje millom dykk, men at de må vera fullt sameina i same hugen og i same tanken.
Zaklinjem vas, braćo, imenom Gospodina našega Isusa Krista: svi budite iste misli; neka ne bude među vama razdora, nego budite savršeno istog osjećanja i istog mišljenja.
11 For av huslyden hennar Kloe er det fortalt meg um dykk, mine brør, at det er kivsmål millom dykk.
Jer Klojini mi, braćo moja, o vama rekoše da među vama ima svađa.
12 Det er dette eg meiner, at kvar av dykk segjer: «Eg held meg til Paulus, » «eg til Apollos, » «eg til Kefas, » «eg til Kristus.»
Mislim to što svaki od vas govori: “Ja sam Pavlov”, “A ja Apolonov”, “A ja Kefin”, “A ja Kristov”.
13 Er Kristus sundskift? Er Paulus krossfest for dykk? Eller er det døypte til Paulus’ namn?
Zar je Krist razdijeljen? Zar je Pavao raspet za vas? Ili ste u Pavlovo ime kršteni?
14 Eg takkar Gud, at eg ikkje hev døypt nokon av dykk utan Krispus og Gaius,
Hvala Bogu što ne krstih nikoga od vas, osim Krispa i Gaja;
15 so ikkje nokon skal segja, at de vart døypte til mitt namn.
da ne bi tko rekao da ste u moje ime kršteni.
16 Men det er sant, eg døypte og Stefanas’ hus. Elles veit eg ikkje, at eg hev døypt nokon annan.
A da, krstih i Stefanin dom. Inače ne znam krstih li koga drugoga.
17 For Kristus sende meg ikkje ut til å døypa, men til å forkynna evangeliet, ikkje med vise ord, so Kristi kross ikkje skulde missa si kraft.
Jer ne posla me Krist krstiti, nego navješćivati evanđelje, i to ne mudrošću besjede, da se ne obeskrijepi križ Kristov.
18 For ordet um krossen er vel dårskap for deim som vert fortapte, men for oss som vert frelste, er det ei Guds kraft.
Uistinu, besjeda o križu ludost je onima koji propadaju, a nama spašenicima sila je Božja.
19 For det stend skrive: «Eg vil tyna visdomen hjå dei vise og spilla vitet hjå dei vituge.»
Ta pisano je: Upropastit ću mudrost mudrih, i odbacit ću umnost umnih.
20 Kvar er ein vismann? Kvar er ein skriftlærd? Kvar er ein granskar av denne verdi? Hev ikkje Gud gjort visdomen i verdi til dårskap? (aiōn g165)
Gdje je mudrac? Gdje je književnik? Gdje je istraživač ovoga svijeta? Zar ne izludi Bog mudrost svijeta? (aiōn g165)
21 For då verdi ved sin visdom ikkje kjende Gud i Guds visdom, so fann Gud for godt ved forkynnings dårskap å frelsa deim som trur,
Doista, kad svijet u mudrosti Božjoj Boga ne upozna mudrošću, svidjelo se Bogu ludošću propovijedanja spasiti vjernike.
22 etter som både jødar krev teikn, og grækarar søkjer visdom,
Jer i Židovi znake ištu i Grci mudrost traže,
23 men me forkynner Kristus krossfest, som er ei avstyggjing for jødar og ein dårskap for grækarar,
a mi propovijedamo Krista raspetoga: Židovima sablazan, poganima ludost,
24 men for deim som er kalla, både jødar og grækarar, forkynner me Kristus, Guds kraft og Guds visdom.
pozvanima pak - i Židovima i Grcima - Krista, Božju snagu i Božju mudrost.
25 For Guds dårskap er visare enn menneski, og Guds vanmagt er sterkare enn menneski.
Jer ludo Božje mudrije je od ljudi i slabo Božje jače je od ljudi.
26 Sjå då på dykkar kall, brør! at ikkje mange vise etter kjøtet vart kalla, ikkje mange megtige, ikkje mange høgætta;
Ta gledajte, braćo, sebe, pozvane: nema mnogo mudrih po tijelu, nema mnogo snažnih, nema mnogo plemenitih.
27 men det som er dårlegt i verdi, det hev Gud valt seg ut, so han kunde gjera dei vise til skammar, og det som er veikt i verdi, det hev Gud valt seg ut, so han kunde gjera det sterke til skammar.
Nego lude svijeta izabra Bog da posrami mudre, i slabe svijeta izabra Bog da posrami jake;
28 Og det som er lågt i verdi og vanvyrdt, det hev Gud valt seg ut, og det som er ingen ting, so han kunde gjera det til inkjes som er noko,
i neplemenite svijeta i prezrene izabra Bog, i ono što nije, da uništi ono što jest,
29 so ikkje noko kjøt skal rosa seg for Gud.
da se nijedan smrtnik ne bi hvalio pred Bogom.
30 Men av honom er de i Kristus Jesus, som for oss hev vorte visdom frå Gud og rettferd og helging og utløysing,
Od njega je da vi jeste u Kristu Isusu, koji nama posta mudrost od Boga, i pravednost, i posvećenje, i otkupljenje,
31 so at, som det stend skrive, den som rosar seg, skal rosa seg i Herren.
da bude kako je pisano: Tko se hvali, u Gospodu neka se hvali.
