1 Krønikebok 16
1 Då dei hadde ført Guds kista inn, sette dei henne i tjeldet som David hadde sett upp åt henne; deretter bar dei fram brennoffer og takkoffer for Guds åsyn.
Tada unesoše Kovčeg Božji i postaviše ga usred šatora koji mu bijaše razapeo David. Onda su prinijeli paljenice i pričesnice pred Bogom.
2 Og då David hadde ofra brennofferet og takkofferet, velsigna han folket i Herrens namn.
Pošto je prinio paljenice i pričesnice, David blagoslovi narod Jahvinim imenom.
3 Og til kvar og ein av alle israelitarne, både kar og kvinna, skifte han ut ein brødleiv, eit stykke kjøt og ei rosinkaka.
Onda razdijeli svim Izraelcima, ljudima i ženama, svakome po jedan okrugao kruh, komad mesa i kolač od suhoga grožđa.
4 Og han sette sume levitar til å gjera tenesta framfor Herrens kista, at dei skulde prisa, takka og lova Herren, Israels Gud.
Onda je postavio pred Jahvinim Kovčegom službenike među levitima da uznose, slave i hvale Jahvu, Boga Izraelova, i to:
5 Asaf var den fremste, og Zakarja næst etter honom, og so Je’iel, Semiramot, Jehiel og Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je’iel med harpor og cithrar, og Asaf skulde slå på cymblar.
poglavara Asafa, a drugoga za njim Zahariju, zatim Jeiela, Šemiramota, Jehiela, Matitju, Eliaba, Benaju, Obed Edoma i Jeiela s harfama i citrama; Asaf je udarao u cimbale.
6 Men prestarne Benaja og Jahaziel skulde standa stendigt med trompetarne sine framfor Guds sambandskista.
Svećenici Benaja i Jahaziel bili su bez prijekida s trubama pred Kovčegom saveza Jahvina.
7 Den dagen var det at David fyrst fastsette den skipnaden at dei ved Asaf og brørne hans skulde prisa Herren på denne visi:
Toga dana povjeri David prvi put Asafu i njegovoj braći da slave Jahvu ovom pohvalnicom:
8 «Prisa Herren, kalla på hans namn! Forkynn millom folkeslagi hans storverk!
“Hvalite Jahvu, prizivajte mu ime; navješćujte među narodima djela njegova!
9 Syng for honom, syng honom lov! Tala um alle hans under!
Pjevajte mu, svirajte mu, propovijedajte sva njegova čudesa!
10 Rosa dykk av hans heilage namn, hjarta glede seg hjå deim som søkjer Herren!
Dičite se svetim imenom njegovim, neka se raduje srce onih što traže Jahvu!
11 Spør etter Herren og hans magt, søk hans åsyn alltid!
Tražite Jahvu i njegovu snagu, tražite svagda njegovo lice!
12 Kom i hug hans under som han hev gjort, hans undergjerningar og domsordi frå hans munn,
Sjetite se čudesa koja učini, njegovih čuda i sudova usta njegovih.
13 de etterkomarar av Israel, hans tenar, søner åt Jakob, hans utvalde.
Izraelov rod njegov je sluga, sinovi Jakovljevi njegovi izabranici.
14 Han er Herren, vår Gud; yver all jordi gjeng hans domar.
On je Jahve, Bog naš; po svoj su zemlji njegovi sudovi!
15 Kom æveleg i hug hans pakt, det ord han sette fast for tusund ætter,
Sjećajte se uvijek njegova Saveza, Riječi koju objavi tisući naraštaja;
16 den pakt han gjorde med Abraham, og hans eid til Isak!
Saveza koji sklopi s Abrahamom i njegove zakletve Izaku.
17 Han gjorde det til ein rett for Jakob, for Israel til ein æveleg pakt,
Ustanovi je kao zakon Jakovu, Izraelu vječni Savez.
18 med di han sagde: «Deg vil eg gjeva Kana’ans land til arvlut, »
Govoreći 'Tebi ću dati kanaansku zemlju kao dio u baštinu vašu,
19 då de var ein liten flokk, få og framande der.
kad vas još bješe malo na broju, vrlo malo, i kad bjeste pridošlice u njoj.'
20 Og dei vandra frå folk til folk, frå eitt rike til eit anna folk.
Išli su od naroda do naroda, iz jednoga kraljevstva k drugom narodu.
21 Han let ikkje nokon få gjera valdsverk mot deim, og han refste kongar for deira skuld:
Ne dopusti nikom da ih tlači, kažnjavaše zbog njih kraljeve:
22 «Rør ikkje deim eg hev salva, og gjer ikkje vondt med mine profetar!»
'Ne dirajte u moje pomazanike, ne činite zla mojim prorocima!'
23 Syng for Herren, all jordi! Forkynn frå dag til dag hans frelsa!
Pjevaj Jahvi, sva zemljo, Navješćujte iz dana u dan spasenje njegovo!
24 Fortel millom heidningar hans æra, millom alle folkeslag hans under!
Kazujte poganima njegovu slavu, svim narodima čudesa njegova.
25 For Herren er stor og mykje lovsungen, og skræmeleg er han framfor alle gudar.
Velik je Jahve, hvale predostojan, strašniji od svih bogova.
26 For alle gudar hjå folki er avgudar; men Herren hev gjort himmelen.
Ništavni su svi bozi naroda. Jahve stvori nebesa.
27 Høgd og herlegdom er for hans åsyn, styrke og gleda er på hans stad.
Slava je i veličanstvo pred njim, sila i radost u Svetištu njegovu.
28 Gjev Herren, de folkeætter, gjev Herren æra og magt!
Dajte Jahvi, narodna plemena, dajte Jahvi slavu i silu!
29 Gjev Herren hans namns æra, tak gåvor med og kom for hans åsyn, tilbed Herren i heilagt skrud!
Dajte Jahvi slavu imena njegova, nosite prinose i dolazite pred njegovo lice! Poklonite se Jahvi u sjaju svetosti njegove!
30 Skjelv for hans åsyn, all jordi! Jordriket stend fast; det let seg ikkje rikka.
Strepi pred njim, zemljo sva! Učvrstio je svemir da se ne poljulja.
31 Himmelen glede seg, og jordi fagne seg, og dei skal segja millom heidningarne: «Herren er konge.»
Neka se vesele nebesa i neka klikće zemlja; neka se govori među poganima: 'Jahve kraljuje!'
32 Havet dure og alt som i det er! Marki frygde seg og alt det som på marki er!
Neka huči more i što je u njemu; nek' se raduje polje i što je na njemu!
33 Då fegnast trei i skogen for Herrens åsyn; for han kjem og skal døma jordi.
Neka klikće šumsko drveće pred Jahvom, jer dolazi da sudi zemlji.
34 Prisa Herren, for han er god, for æveleg varer hans miskunn!
Slavite Jahvu jer je dobar, jer je vječna ljubav njegova.
35 Og seg: «Frels oss, du vår Frelse-Gud, og samla oss og fria oss ut frå heidningarne, so me kann prisa ditt heilage namn, rosa oss av ditt lov!»
I recite: 'Spasi nas, o Bože, Spasitelju naš, i saberi nas i izbavi nas od bezbožnih naroda, da slavimo tvoje sveto ime, da se ponosimo tvojom slavom.
36 Lova vere Herren, Israels Gud, frå æva og til æva!» Og alt folket sagde amen og lova Herren.
Blagoslovljen Jahve, Bog Izraelov, od vijeka do vijeka!' Sav narod neka kaže: 'Amen! Aleluja!'”
37 Og der, framfor Herrens sambandskista, gav han Asaf og brørne hans det yrket, at dei stendigt skulde gjera tenesta framfor kista, soleis som det var fastsett for kvar dag.
I ondje pred Kovčegom saveza Jahvina ostaviše Asafa i njegovu braću da služe pred Kovčegom bez prestanka, koliko treba iz dana u dan;
38 Men Obed-Edom og brørne deira var åtte og seksti i tal, og Obed-Edom Jeditunsson og Hosa sette han til dørvaktarar.
i Obed-Edoma s njegovom braćom, njih šezdeset i osam, i Obed-Edoma, Jedutunova sina, i Hosu, da budu vratari;
39 Og pesten Sadok og brørne hans, prestarne, sette han framfor Herrens hus på offerhaugen i Gibeon,
a svećenika Sadoka s njegovom braćom svećenicima pred Jahvinim Prebivalištem na uzvišici u Gibeonu
40 at dei stendigt skulde ofra åt Herren brennoffer på brennofferaltaret, morgon og kveld, og gjera alt det som var fyresagt i Herrens lov, som han hadde sett for Israel.
da prinose paljenice Jahvi na žrtveniku za paljenice bez prestanka, jutrom i večerom, i da vrše sve što je napisano u Zakonu koji je Jahve odredio Izraelu;
41 Og i lag med deim var Heman og Jedutun og dei andre utvalde som var nemnde, at dei skulde lova Herren, av di hans miskunn varer æveleg.
s njima Hemana i Jedutuna i ostale izabrane, koji su bili poimence spomenuti, da slave Jahvu, “jer je vječna njegova ljubav”;
42 Og trompetarne og cymblarne åt spelemennerne vart gøymde hjå Heman og Jedutun, og like eins andre spelgogner som høyrde gudstenesta til. Og Jedutuns-sønerne gjorde han til dørvaktarar.
i to Hemana i Jedutuna da trube u trube i udaraju u cimbale i druga glazbala Bogu na čast; a Jedutunove sinove da budu vratari.
43 Deretter gjekk heile lyden heim, kvar til sitt; men David snudde heim att, vilde helsa på husfolket sitt.
Tada se razišao sav narod, svatko svojoj kući; a David se vratio da blagoslovi svoj dvor.
