Sefanias 3
1 Ve den gjenstridige og urene, staden som er full av vold!
Anunae, phuel uh tih aka nok uh, aka vuelvaek khopuei aih.
2 Den hører ikke på nogens røst, tar ikke mot tukt; til Herren setter den ikke sin lit, til sin Gud holder den sig ikke nær.
Ol te hnatun pawh. BOEIPA dongkah, thuituennah khaw doe pawh. A Pathen taengah pangtung pawt tih, mop pawh.
3 Høvdingene i den er brølende løver, dens dommere er som ulver om aftenen; de gjemmer ikke noget til om morgenen;
A khui kah a mangpa rhoek te, sathueng la kawk. A laitloek rhoek tah hlaemhmah uithang bangla, mincang ham a cilh uh moenih.
4 dens profeter er storskrytere, troløse menn; dens prester vanhelliger det som er hellig, de gjør vold på loven.
A tonghma rhoek soetae uh tih, hlang paw la poehuh. A khosoih rhoek loh hmuencim a poeih uh tih, olkhueng a poe uh.
5 Herren råder der med rettferd, han gjør ikke urett; hver morgen lar han sin dom komme for lyset, det slår ikke feil. Men den urettferdige kjenner ikke til skam.
A khui kah BOEIPA tah dueng tih, dumlai a khueh moenih. A tiktamnah te mincang, mincang kah khosae dongah a paek tih, dalh tlaih pawh. Tedae boethae long tah, a yahpohnah khaw ming pawh.
6 Jeg har utryddet hedningefolk, deres murtinder er ødelagt; jeg har gjort deres gater øde, så ingen går gjennem dem; deres byer er herjet, så det ikke finnes folk, ikke bor nogen der.
Namtom te ka khoe tih, a bangkil ah pong uh coeng. A kawtpoeng te ka khah tih, aka pah om pawh. A khopuei te a rhaem uh tih, khosak a tal hil ah, hlang om pawh.
7 Jeg sa: Bare du vil frykte mig, ta mot tukt; da skal din bolig ikke bli utryddet, ikke noget skje av det jeg har besluttet mot dig. Men de har tvert imot lagt vinn på å forderve alle sine gjerninger.
“Kai he n'rhih vetih, thuituennah he na doe ngawn bitni. Te vaengah ni a soah, ka cawh ham koi boeih tah, a khuirhung kah khaw khoe boel saeh,” ka ti. Tedae thoo uh tih, a khoboe rhamlang neh boeih porhak uh.
8 Derfor, bi på mig, sier Herren, på den dag jeg reiser mig for å ta hærfang! For min dom er at jeg samler hedningefolk, sanker riker sammen, utøser min harme over dem, all min brennende vrede; for ved min nidkjærhets ild skal hele jorden bli fortært.
Te dongah maeh la ka pai khohnin hil kai he n'rhing uh. He tah BOEIPA kah olphong ni. Ka laitloeknah he tah namtom aka coi la, ram te kamah taengah aka tingtun sak la, ka thintoek thinsa boeih dongkah ka kosi he amih soah aka lun la om ni. Ka thatlainah hmai loh diklai pum a hlawp ni.
9 For da vil jeg gi folkene nye, rene leber, så de alle påkaller Herrens navn og tjener ham med ett sinn.
Te vaengah BOEIPA ming te a pum la khue ham neh laengpang pakhat la amah taengah thohtat sak ham, pilnam kah hmuilai te cimphan la ka maelh pah ni.
10 Fra landet bortenfor Etiopias elver skal de føre mine tilbedere, mitt spredte folk, som offergave til mig.
Rhalvangan lamloh Kusah tuiva duela kai aka bawkkung rhoek om uh vetih, ka taek ka yak nu loh ka khocang hang khuen ni.
11 På den dag skal du ikke mere skamme dig over alle de gjerninger hvormed du forbrøt dig mot mig; for da vil jeg rydde bort hos dig dem som jubler så stolt i din midte, og du skal ikke mere ophøie dig selv på mitt hellige berg.
Na khoboe rhamlang cungkuem lamloh kai taengah boe na koek vanbangla, te khohnin ah mah yak boeh. Na khui lamkah yalpo la na hoemnah te kang khoe ni. Te vaengah ka tlang cim ah koep sang ham na khoep mahpawh.
12 Men jeg vil levne hos dig et bøiet og ringe folk, og de skal ta sin tilflukt til Herrens navn.
Tedae na khui kah pilnam mangdaeng neh tattloel tah ka hlun vetih BOEIPA ming neh ying uh ni.
13 Israels rest skal ikke gjøre urett; de skal ikke tale løgn, og det skal ikke finnes en svikefull tunge i deres munn; for de skal finne føde og leve i ro, og ingen skal forferde dem.
Israel kah a meet loh dumlai saii uh voel pawt vetih, laithae thui voel mahpawh. Amih ka dongah a huep ol hmu voel mahpawh. Tedae amih te luem uh vetih, a kol uh vaengah lakueng uh voel mahpawh.
14 Fryd dig storlig, Sions datter! Rop høit, Israel! Gled dig og fryd dig av fullt hjerte, Jerusalems datter!
Zion nu aw tamhoe laeh, Israel aw yuhui laeh, Jerusalem nu aw lungbuei boeih neh kohoe lamtah sundaep laeh.
15 Herren har tatt bort dine straffedommer, han har ryddet bort din fiende; Israels konge, Herren, er i din midte, du skal ikke mere se noget ondt.
BOEIPA loh na laitloeknah te a khoe tih, na thunkha te mael coeng. Israel manghai la na khui ah Yahweh om coeng tih, yoethaenah na rhih voel mahpawh.
16 På den dag skal det sies til Jerusalem: Frykt ikke! Sion, la ikke dine hender synke!
Tekah khohnin ah tah Jerusalem te, “Zion aw rhih boeh, na kut te kha boel saeh.
17 Herren din Gud er i din midte, en kjempe som frelser; han fryder sig over dig med glede, han tier i sin kjærlighet, han jubler over dig med fryderop.
Na Pathen Yahweh, na khui kah hlangrhalh loh n'khang coeng. Na soah kohoenah neh omngaih ni. A lungnah neh n'duem sak vetih, nang soah tamlung neh omngaih ni.
18 Dem som sørger for høitidens skyld, samler jeg - de er fra dig, vanære tynger på dem.
Khoning lamkah aka pae rhoek te nang taeng lamloh ka coi ni. Anih ham tah kokhahnah buham om coeng.
19 Se, jeg skal på den tid ha med alle dem å gjøre som har plaget dig, og jeg vil frelse det haltende og sanke det bortdrevne, og jeg vil gjøre dem til pris og til ry over hele jorden, hvor de er blitt så vanæret.
Amah tue ah tah nang aka phaep boeih te ka saii van ni ne. Aka cungdo te ka khang vetih, a heh te ka coi ni. Amih kah yahpohnah khohmuen boeih ah amih te koehnah neh ming ka khueh pah ni.
20 På den tid vil jeg føre eder hit, på den tid vil jeg sanke eder; for jeg vil gjøre eder til ry og til pris blandt alle jordens folk, når jeg gjør ende på eders fangenskap for eders øine, sier Herren.
Amah tue vaengah tah nangmih te kam mael puei ni. Amah tue vaengah nang te kan tingtun sak ni. Nang te diklai pilnam cungkuem lakli ah ming neh koehnah kam paek ni. Nangmih kah thongtla rhoek te na mikhmuh ah kam mael puei ni,” ti la BOEIPA loh a thui.
