Sakarias 1

1 I den åttende måned i Darius' annet år kom Herrens ord til profeten Sakarias, sønn av Berekias, sønn av Iddo, og det lød så:

Dairusi'ma mago kafuma kinima mani vagareteno namba 2 kafuma unemanigeno'a, ana kafumofona 8ti ikantera Ra Anumzamo'a Berekia nemofo, Ido negeho Zekaraiana amanage huno nanekea asami'ne,

2 Stor var Herrens vrede mot eders fedre.

Nagra Ra Anumzamo'na kagehemokizmia tusi'a narimpa ahezmante'noe.

3 Og du skal si til dem: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Vend om til mig, sier Herren, hærskarenes Gud, så vil jeg vende om til eder, sier Herren, hærskarenes Gud.

E'ina hu'negu amanage hunka vahetmina zamasamio, Hihamu'ane Ra Anumzamo'a amanage nehie, Ete rukrahe huta Nagrite enkena, Nagra Hihamuane Anumzamo'na ete rukrahe hu'na tamagritera va'neno, huno Hihamunentake Ra Anumzamo'a nehie.

4 Vær ikke lik eders fedre, som de forrige profeter formante med disse ord: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Vend om fra eders onde veier og eders onde gjerninger! Men de hørte ikke og aktet ikke på mig, sier Herren.

Ko'ma tamagehe'mozama hu'naza zana osiho. Hagi tamagehemo'zama kefo zamavu'zmavazama nehazage'za ko'ma mani'za e'naza kasnampa vahe'mo'zama huama hu'za, Hihamunentake Ra Anumzamo'a amanage nehie, menina kefo avu'ava zama nehaza zana atreta tamagu'a rukrahe hiho hu'za hunazanagi, ana keni'a antahi'za zamagu'a rukrahera osu'naze, huno Ra Anumzamo'a nehie.

5 Eders fedre, hvor er de? Og profetene, kan de leve til evig tid?

Tamagehe'za menina iga mani'naze? Hagi kasnampa vahe'mo'za ofri mani vava hu'za nevazafi?

6 Men mine ord og mine råd, som jeg bød mine tjenere profetene å forkynne, har ikke de nådd eders fedre, så de vendte om og sa: Som Herren, hærskarenes Gud, hadde i sinne å gjøre med oss efter våre veier og våre gjerninger, således har han gjort med oss?

Hianagi maka nanekema eri'za vaheni'a kasnampa vahepima huvazi'nama hu'noa kemo'a, tamagehe'mofona zamagate ore'neanki, Nagrama hu'noa kante anteno ana zana efore hu'ne. E'inama higeno'a zamagu'a rukrahe nehu'za amanage hu'naze. Na'anoma Monafinka Sondia vahe'mofo Ra Anumzantegati'ma erisunema huta hu'nona zana erune. Agra nazano huramantegahuema huno'ma hu'nea zana hurante'ne.

7 På den fire og tyvende dag i den ellevte måned, det er måneden sebat, i Darius' annet år, kom Herrens ord til profeten Sakarias, sønn av Berekias, sønn av Iddo, og det lød så:

Hagi Dairusi'ma mago kafuma kinima manivagareteno namba 2 kafuma nemanigeno, 11ni ikamofona 24 zupa Ra Anumzamo'a mago'ane Kasnampa ne' Berekia nemofo, Ido negeho Zekaraia'na amanage huno kea nasami'ne,

8 Jeg hadde et syn om natten: Jeg så en mann som red på en rød hest, og han holdt stille blandt myrtetrærne i dalbunnen; og bak ham var det røde, blakke og hvite hester.

Kenagera ava'nagnaza negogeno, mago krahopi miteli zafarami me'nefi koranke hosi afumo'a oti'negeno, ana hosi afu agumpina mago ne' mani'nege'na ke'noe. Hagi ana ne'mofo amefira koranke'ma, osapake'ene efeke hosi afutami mani'nazage'na ke'noe.

9 Da sa jeg: Hvad er dette, herre? Og engelen som talte med mig, sa til mig: Jeg vil la dig se hvad dette er.

Anazama nege'na nagri'enema nanekema nehia ankerona amanage hu'na antahige'noe, Ranimoka, ama zana nazane? Anagema hugeno'a nagri'enema nanekema nehia ankeromo'a amanage huno kenona hu'ne, E'i zana nazampi, nagra kaveri hugahue huno hu'ne.

10 Da tok mannen som holdt stille blandt myrtetrærne, til orde og sa: Dette er de som Herren har sendt ut for å fare omkring på jorden.

Hagi miteli zafaramimofo amu'nompi mani'nea ne'mo'a amanage huno nasmi'ne, Ama nagara Ra Anumzamo'a ama mopafima vano huta na'a fore nehifi keho huno'ma huzmante'nea nagare.

11 Og de svarte Herrens engel, som holdt stille blandt myrtetrærne, og sa: Vi har faret omkring på jorden og sett at hele jorden er rolig og stille.

Anage higeno hosi agumpima mani'naza naga'mo'za Ra Anumzamofo ankeroma miteli zafa amu'nompima oti'nea nera amanage hu'za asami'naze, Ama mopafima vanoma huta konana, mika ama mopafima mani'naza vahe'mo'za fru hu'za akohe'za mani'naze.

12 Da tok Herrens engel til orde og sa: Herre, hærskarenes Gud! Hvor lenge skal det vare før du forbarmer dig over Jerusalem og Judas byer, som du har vært vred på nu i sytti år?

Anagema higeno'a Ra Anumzamofo ankeromo'a amanage hu'ne, Monafi sondia vahe'mokizmi Ra Anumzamoka nama'a zupa Jerusalemi kumaku'ene Juda mopafima me'nea rankumataminkura kasunkura huozmante krimpa ahezmantenka vugahane? Karimpama ahezmantenkama e'nanana hago 70'a kafu evie.

13 Og Herren svarte engelen som talte med mig, gode og trøstefulle ord.

Higeno Ra Anumzamo'a asunku hunteno fru kefinti, nagri'enema keagama nehia ankerona kenona hunte'ne.

14 Og engelen som talte med mig, sa til mig: Rop ut disse ord: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Jeg er såre nidkjær for Jerusalem og Sion,

Ana hutegeno nagri'enema keagama hu'nea ankeromo'a amanage hu'ne, Monafinka sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a amanage hie hunka ranke hunka huama huo. Jerusalemi kumaku'gu'ene Saioni kumaku'enena tusiza hu'na navesia nentoe.

15 og såre vred er jeg på de trygge hedningefolk; for jeg var bare litt vred, men de hjalp med til ulykken.

Hagi kokankoka vahe'ma zamarimpa fruma hu'za nemani'za vahekura, tusi narimpa ahenezmantoe. Na'ankure osi'ama vaheni'ama narimpama ahezmantoge'za, zamagra razampi zamazeri haviza nehaze.

16 Derfor sier Herren så: Jeg vender mig atter til Jerusalem med miskunnhet; mitt hus skal bygges der, sier Herren, hærskarenes Gud, og målesnoren skal strekkes ut over Jerusalem.

E'ina hu'negu Ra Anumzamo'a amanage nehie, Nagra nasunku hunezmante'na ete rukrahe hu'na Jerusalemi oankino, Nagri nona ana kumapina ete eri so'e hu'za ki'nageno, mesarimima nehaza nofinu Jerusalemi kumara ante'za ke'za mesarimia hugahaze, huno Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a hu'ne.

17 Rop atter og si: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Ennu en gang skal mine byer flyte over av det som godt er, og Herren skal ennu en gang trøste Sion og ennu en gang utvelge Jerusalem.

Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a amanage hie hunka ete mago'ene ranke hunka huama huo, Nagri rankuma'mo'a ete mago'ane mika zampina knare huno hageno marerinigeno, Ra Anumzamo'a mago'ane Saionia azeri so'e nehuno, nagri rankumare huno Jerusalemia huhamprigahie.

18 Og jeg løftet mine øine op og fikk se fire horn.

Anante nagra kesga hu'na navuga koana, 4'a pazive me'nege'na ke'noe.

19 Da spurte jeg engelen som talte med mig: Hvad er dette? Og han sa til mig: Dette er de horn som har adspredt Juda, Israel og Jerusalem.

Nagranema keaga nehia ankero nera anante amanage hu'na antahige'noe. Ama zana nazane hu'na antahigogeno, amanage huno kenona hu'ne, E'i pazivetamina Juda vahe'ene, Israeli vahe'ene, Jerusalemi vahe'enema zamahe panani'ma hazage'za panani'ma hu'za fre'naza pazivetamine hu'ne.

20 Så lot Herren mig se fire smeder.

Anante Ra Anumzamo'a 4'a vahetmima ainireti'ma keonke zama troma nehaza vahetmina naveri hu'ne.

21 Da spurte jeg: Hvad kommer disse her for? Han svarte: Hornene har adspredt Juda, således at ingen vågde å løfte sitt hode, og nu er disse kommet for å forferde dem og slå av hornene på de hedningefolk som har løftet horn mot Juda land for å adsprede det.

Anante nagra antahige'na, ama vahe'zaga zamagra na'a hunaku neaze hu'na antahigogeno, amanage hu'ne. Ama 4'a pazivemo'za Juda vahera zamahe panani hazage'za panani hu'za fre'naze. Hianagi menima neaza vahe'mo'za ama ana 4'a pazivetamina, e'i 4'a kumate vahetaminki'za zamazeri zamagogonefe'za zamazeri haviza hunaku neaze.