< Salomos Høisang 8 >

1 Gid du var mig som en bror, ammet ved min mors bryst! Om jeg da fant dig der ute, skulde jeg kysse dig, og ingen skulde forakte mig for det.
Nang koe kaie manu e sanutui karadip e, ka net e, ka thangroi patetlah o sak han ka ngai. Kai ni nang teh, alawilah kâhmo vaiteh, na paco nakunghai ayânaw ni kai teh na pathoe mahoeh.
2 Jeg skulde lede dig, jeg skulde føre dig til min mors hus, du skulde lære mig; jeg skulde skjenke dig den krydrede vin, mosten av mitt granatepletre.
Anu e irakhan na kut dawk hoi na hrawi vaiteh na ceikhai han. Ahni ni hai kai hai na cangkhai han. Kai ni tâsi hoi kalawt e misurtui hoi taletui hah na nei sak han.
3 Hans venstre hånd er under mitt hode, og hans høire hånd favner mig.
Ahnie avoilah, e kut kaie ka lû rahim a hruek vaiteh, aranglae kut hoi na takawi seh.
4 Jeg ber eder inderlig, I Jerusalems døtre! Hvorfor vil I vekke, og hvorfor vil I egge kjærligheten, før den selv vil?
Oe Jerusalem canunaw, ka pahren e teh amahmawk a kâhlaw hoehroukrak na pâhlaw awh hoeh nahanelah, kahrawng e sayuk sakhinaw noe lahoi lawk na thui awh.
5 Hvem er hun som kommer op fra ørkenen, støttende sig på sin elskede? - Under epletreet vekket jeg dig; der blev din mor forløst med dig, der blev hun forløst, hun som fødte dig.
A pahren dawk kamngawi laihoi kahrawngum hoi ka tho e hateh api han namaw. Epal thingkung rahim nang teh na pâhlaw toe. Hote hmuen koe nange na manu ni nang teh na hâ toe. Hote hmuen koe nang na khe teh, hâ e lah na hruek toe.
6 Sett mig som et segl på ditt hjerte, som et segl på din arm; for sterk som døden er kjærligheten, hård som dødsriket er dens nidkjærhet; dens glød er som ildens glød, en Herrens lue. (Sheol h7585)
Kai teh nange na lung dawkvah tacik na kin leih lah. Na kut dawk hai tacik na kin leih. Bangkongtetpawiteh, lungpatawnae teh, due e patetlah a thao. Dipmanae lungthin teh phuen kho patetlah a ru. Ahnie a hue teh, hmaisaan hoi hmaito patetlah ao. (Sheol h7585)
7 Mange vann kan ikke utslukke kjærligheten, og strømmer ikke overskylle den; om nogen vilde gi alt han har i sitt hus, for kjærligheten, vilde han bare bli foraktet.
Hatnavah, tuinaw ni lungpatawnae roum sak thai hoeh. Tuikalen ni hai pâyawt thai hoeh. Tami ni ama im kaawm hnopai pueng lungpatawnae lahoi poe han a ngai nakunghai puenghoi dudamnae doeh kâhmo ti.
8 Vi har en liten søster, hun har ennu ikke bryster. Hvad skal vi gjøre med vår søster når den tid kommer at hun får beilere?
Kaimouh koevah kanaw rae ka tawncanu buet touh ao rah. Ahni teh sanu co hoeh rah. Hote ka tawncanu a pacei awh navah, ahni hanelah bangtelamaw ka ti awh han.
9 Er hun en mur, vil vi bygge på den tinder av sølv; er hun en dør, vil vi stenge den med en sederplanke.
Ahni teh rapan lah awm pawiteh, ahni van ngunrapan ka sak han. Takhang lah awm pawiteh Sidar thing hoi ka kalup han.
10 Jeg var en mur, og mine bryster som tårner; da vant jeg yndest for hans øine og fikk fred.
Kai teh kho rapan lah ka o. Kaie sanu hai imrasang patetlah o. Hatdawkvah, kai teh nang na hmalah hawinae ka sak.
11 En vingård hadde Salomo i Ba'al-Hamon, han overgav vingården til voktere; hver skulde gi tusen sekel sølv for dens frukt.
Baalhamon ram dawk takha buet touh ao. Hote misur takha teh, karingkungnaw koe ka hlai sak teh a paw a ca phu lah shekel thawng touh rip a sin awh.
12 Over min vingård råder jeg selv; de tusen sekel tilhører dig, Salomo, og to hundre dem som vokter dens frukt.
Ka tawn e misur takha teh kahma lah ao. Oe Solomon, ngun shekel thong touh nama hanelah ao teh, karingkungnaw ni cumhni touh rip a la awh.
13 Du som bor i havene! Venner lytter til din røst; la mig høre den!
Takha thung kaawm e, nange tami na huikonaw ni nange na lawk teh a ngai awh. Kai hai na thaisak van awh haw.
14 Fly, min elskede! Vær som et rådyr eller en ung hjort på fjell med duftende urter!
Ka pahren nang kai koe karanglah tho leih. Hmuitui monnaw dawk kaawm e sayuk sakhicanaw patetlah na awm sak haw.

< Salomos Høisang 8 >