Salomos Høisang 2
1 Jeg er Sarons blomst, dalenes lilje.
Jaz sem vrtnica Šaróna in dolinska lilija.
2 Som en lilje blandt torner, så er min venninne blandt de unge kvinner.
Kakor lilija med trnjem, tako je moja ljubezen med hčerami.
3 Som et epletre blandt skogens trær, så er min elskede blandt de unge menn; i hans skygge lyster det mig å sitte, og hans frukt er søt for min gane.
Kakor jablana med gozdnimi drevesi, tak je moj ljubljeni med sinovi. Z velikim veseljem sem se usedla pod njeno senco in njen sad je bil sladek mojemu okusu.
4 Han har ført mig til vinhuset, og hans banner over mig er kjærlighet.
Privedel me je v hišo gostije in njegov prapor nad menoj je bila ljubezen.
5 Styrk mig med druekaker, kveg mig med epler! For jeg er syk av kjærlighet.
Potešite me s flaškoni, tolažite me z jabolki, kajti jaz sem bolna od ljubezni.
6 Hans venstre hånd er under mitt hode, og hans høire favner mig.
Njegova leva roka je pod mojo glavo in njegova desnica me objema.
7 Jeg ber eder inderlig, I Jerusalems døtre, ved rådyrene eller ved hindene på marken, at I ikke vekker og ikke egger kjærligheten, før den selv vil!
Naročam vam, oh ve hčere jeruzalemske, pri srnah in pri poljskih košutah, da ne razvnamete niti ne zbudite moje ljubezni, dokler njemu ugaja.
8 Hør, der er min elskede! Se, der kommer han springende over fjellene, hoppende over haugene.
Glas mojega ljubljenega! Glej, prihaja, skače na gorah, poskakuje po hribih.
9 Min elskede ligner et rådyr eller en ung hjort. Se, der står han bak vår vegg; han kikker gjennem vinduene, gjennem gitteret ser han inn.
Moj ljubljeni je podoben srni ali mlademu jelenu. Glej, stoji za našim zidom, gleda pri oknih, kaže se skozi mrežo.
10 Min elskede tar til orde og sier til mig: Stå op, min venninne, du min fagre, og kom ut!
Moj ljubljeni je spregovoril in mi rekel: »Vstani, moja ljubezen, moja lepotica in odleti.
11 For se, nu er vinteren omme, regnet har draget forbi og er borte;
Kajti glej, zima je minila, dež je mimo in je izginil.
12 blomstene kommer til syne i landet, sangens tid er inne, og turtelduens røst har latt sig høre i vårt land;
Cvetlice se pojavljajo na zemlji, prišel je čas petja ptic in glas grlice se sliši v naši deželi,
13 fikentreets frukter tar til å rødme, og vintrærnes blomster dufter. Stå op, kom, min venninne, du min fagre, så kom da!
figovo drevo poganja svoje zelene fige in trte z nežnim grozdjem dajejo dober vonj. Vstani, moja ljubezen, moja lepotica in odleti.
14 Du min due i bergrevnene, i fjellveggens ly! La mig se din skikkelse, la mig høre din røst! For din røst er blid og din skikkelse fager.
Oh moja golobica, ki si v skalnih razpokah, na skrivnih krajih stopnic, naj vidim tvoje obličje, naj slišim tvoj glas, kajti tvoj glas je prijeten in tvoje obličje je ljubko.«
15 Fang revene for oss, de små rever som ødelegger vingårdene! Våre vingårder står jo i blomst.
Ujemite nama lisice, majhne lisice, ki plenijo trte, kajti najine trte imajo nežno grozdje.
16 Min elskede er min, og jeg er hans, han som vokter sin hjord blandt liljene.
Moj ljubljeni je moj in jaz sem njegova, on pase med lilijami.
17 Innen dagen blir sval og skyggene flyr, vend om, min elskede, lik et rådyr eller en ung hjort på de kløftede fjell!
Dokler se ne zdani in sence [ne] odletijo, se obrni, moj ljubljeni in bodi podoben srni ali mlademu jelenu na gorah Beterja.
