Salomos Høisang 1
1 Høisangen av Salomo.
Solomunova pjesma nad pjesmama.
2 Han kysser mig med kyss av sin munn! For din kjærlighet er bedre enn vin.
Da me hoæe poljubiti poljupcem usta svojih! Jer je tvoja ljubav bolja od vina.
3 Liflig er duften av dine salver, ditt navn er en utgytt salve; derfor elsker jomfruene dig.
Mirisom su tvoja ulja prekrasna; ime ti je ulje razlito; zato te ljube djevojke.
4 Drag mig! Vi vil løpe efter dig. Kongen har ført mig inn i sine kammer; vi vil fryde og glede oss i dig, vi vil prise din kjærlighet mere enn vin; opriktig elsker de dig.
Vuci me, za tobom æemo trèati; uvede me car u ložnicu svoju; radovaæemo se i veseliæemo se tobom, spominjaæemo ljubav tvoju više nego vino; pravi ljube te.
5 Sort er jeg, men yndig, I Jerusalems døtre, som Kedars telter, som Salomos telttepper.
Crna sam, ali lijepa, kæeri Jerusalimske, kao šatori Kidarski, kao zavjesi Solomunovi.
6 Se ikke på mig, fordi jeg er så sort, fordi solen har brent mig! Min mors sønner blev vrede på mig, de satte mig til å vokte vingårdene; min egen vingård har jeg ikke voktet.
Ne gledajte me što sam crna, jer me je sunce opalilo; sinovi matere moje rasrdivši se na me postaviše me da èuvam vinograde, i ne èuvah svojega vinograda, koji ja imam.
7 Si mig, du som min sjel elsker: Hvor vokter du hjorden? Hvor lar du den hvile om middagen? For hvorfor skal jeg være lik en kvinne som går tilsløret ved dine stallbrødres hjorder?
Kaži mi ti, kojega ljubi duša moja, gdje paseš, gdje planduješ? jer zašto bih lutala meðu stadima drugova tvojih?
8 Vet du det ikke, du fagreste blandt kvinner, så gå ut i fårenes spor og vokt dine kje ved hyrdenes hytter!
Ako ne znaš, najljepša izmeðu žena, poði tragom za stadom, i pasi jariæe svoje pokraj stanova pastirskih.
9 Med gangerne foran Faraos vogner ligner jeg dig, min venninne!
Ti si mi, draga moja, kao konji u kolima Faraonovijem.
10 Yndige er dine kinner mellem kjedene, din hals i perleradene.
Obrazi su tvoji okiæeni grivnama, i grlo tvoje nizovima.
11 Gullkjeder vil vi gjøre dig med sølvprikker på.
Naèiniæemo ti zlatne grivne sa šarama srebrnijem.
12 Så lenge kongen satt ved sitt bord, gav min nardus sin duft.
Dok je car za stolom, narad moj pušta svoj miris.
13 Min elskede er mig en myrrakule, som hviler mellem mine bryster.
Dragi mi je moj kita smirne, koja meðu dojkama mojim poèiva.
14 Min elskede er mig en cyperdrue i En-Gedis vingårder.
Dragi mi je moj grozd kiprov iz vinograda Engadskih.
15 Hvor fager du er, min venninne, hvor fager du er! Dine øine er duer.
Lijepa ti si, draga moja, lijepa ti si! oèi su ti kao u golubice.
16 Hvor du er vakker, min elskede, hvor skjønn du er! Og vårt leie er grønt.
Lijep ti si, dragi moj, i ljubak! i postelja naša zeleni se.
17 Sedrer er bjelkene i vårt hus, cypresser er vårt tavlede loft.
Grede su nam u kuæama kedrove, daske su nam jelove.
