Ruts 2
1 No'omi hadde en frende på sin manns side, en mektig mann av Elimeleks slekt, som hette Boas.
HE hoahanau ko Naomi, no kana kane, he kanaka waiwai nui, no ka hanauna o Elimeleka, o Boaza kona inoa.
2 En dag sa Rut, moabittinnen, til No'omi: Kjære, la mig få gå ut på akeren og sanke aks efter en for hvis øine jeg finner nåde! Hun svarte: Gå du, min datter!
I ae la o Ruta ka Moaba ia Naomi, E hele au i ka mahinaai ea, a hoiliili mawaena o na opuu palaoa, mamuli o ka mea e aloha mai ia'u. I mai la ia, O hele, e kuu kaikamahine.
3 Så gikk hun avsted, og hun kom og sanket aks på akeren efter høstfolkene; og det traff sig så at den aker hun sanket på, tilhørte Boas, som var av Elimeleks slekt.
Hele aku la ia a hiki, a hoiliili iho la ma ka mahinaai, mamuli o ka poe okioki. A loaa kana puu ma kahi kihapai no Boaza, no ka hanauna ia o Elimeleka.
4 Da kom Boas nettop fra Betlehem, og han sa til høstfolkene: Herren være med eder! De svarte: Herren velsigne dig!
Aia hoi, hele mai la o Boaza, mai Betelehema mai, i mai la i ka poe okioki, O Iehova pu kekahi me oukou. I aku la lakou ia ia, Na Iehova no e hoopomaikai mai ia oe.
5 Og Boas sa til den av sine tjenere som var satt over høstfolkene: Hvem tilhører denne pike?
Alaila, i mai la o Boaza i kana kauwa i hoonohoia maluna o ka poe okioki, Nawai keia kaikamahine?
6 Tjeneren som var satt over høstfolkene, svarte: Det er den unge moabittinne som har fulgt No'omi tilbake fra Moabs land;
Olelo aku la ke kauwa i hoonohoia maluna o ka poe okioki, i aku la, Ke kaikamahine ia no Moaba, o ka mea i hoi pu mai me Naomi, mai ka aina o Moaba mai.
7 hun sa: La mig få sanke op og samle aks mellem kornbåndene efter høstfolkene! Så kom hun og har stått her fra imorges like til nu; hun har bare sittet en liten stund i huset.
Nonoi mai ia, Ea, e hoiliili paha au, a hoahu mahope o ka poe okioki, iwaena o na pua. Alaila, hele mai la oia, a ua hoomau, mai ke kakahiaka a i keia wa, hoomaha iki no nae ma ka hale.
8 Da sa Boas til Rut: Hør, min datter! Gå ikke bort og sank aks på nogen annen aker og gå heller ikke herfra, men hold dig til mine piker her!
Alaila, i ae la o Boaza ia Ruta, E kuu kaikamahine, aole anei oe i lohe? Mai hele oe e hoiliili i ka mahinaai e ae, mai haalele oe i keia wahi. E hoopili oe me ko'u poe kaikamahine maanei.
9 Se efter hvor høstfolkene arbeider på akeren, og gå efter dem! Jeg har befalt tjenerne ikke å røre dig; og blir du tørst, så gå bort til karene og drikk av det som tjenerne øser!
E kau kou mau maka ma ke kihapai a lakou e okioki ai, a e hahai oe mamuli o lakou. Aole anei a'u i kauoha aku i na kanaka ui, i hoopa ole mai lakou ia oe? A makewai oe ea, e hele oe a inu i ka mea a na kanaka ui i ukuhi ai.
10 Da falt hun på sitt ansikt og bøide sig til jorden og sa til ham: Hvorfor har jeg funnet nåde for dine øine, så du tar dig av mig, enda jeg er en fremmed?
Alaila, haule e iho la kona maka ilalo, a kulou oia ilalo i ka honua, i mai la ia ia, No ke aha la i loaa mai ai ia'u ka lokomaikaiia mai imua o kou mau maka, i ike mai ai oe ia'u, no ka mea, he malihini au?
11 Boas svarte henne: Det er blitt mig fortalt alt hvad du har gjort mot din svigermor efter din manns død, hvorledes du forlot din far og din mor og ditt fedreland og drog til et folk som du før ikke kjente.
Olelo aku la o Boaza, i aku la, Ua hoakaka pono ia mai ia'u na mea a pau au i hana aku ai i kou makuahonowaiwahine, mahope mai o ka make ana o kau kane; a ua haalele oe i kou makuakane, a me kou makuwahine, a me kahi au i hanau ai, a ua hele mai hoi i ka poe kanaka au i ike ole ai mamua.
12 Herren gjengjelde dig hvad du har gjort! Gid du må få full lønn av Herren, Israels Gud, til hvem du er kommet for å søke ly under hans vinger!
Na Iehova no e uku mai i kau hana, a e haawiia mai no hoi ia oe ka uku nui loa e Iehova, ke Akua o ka Iseraela. Ua hele mai hoi oe e hilinai ma ka malu o kona mau eheu.
13 Hun sa: La mig finne nåde for dine øine, min herre, siden du har trøstet mig og talt vennlig til din tjenerinne, enda jeg ikke engang er som en av de kvinner som er i din tjeneste.
I mai la ia, E loaa paha ia'u ka lokomaikaiia mai i na maka o ko'u haku; no ka mea, ua hoomaha mai oe ia'u, a ua olelo mai hoi i ka naau o kau kauwawahine nei, aole nae au i like me kau poe kauwawahine.
14 Da tiden var kommet til å holde måltid, sa Boas til henne: Kom hit og et av brødet og dypp ditt stykke i vineddiken! Så satte hun sig ved siden av høstfolkene, og han rakte henne ristet korn, og hun åt og blev mett, og enda hadde hun tilovers.
I aku la o Boaza ia ia, I ka manawa e ai ai, e hele mai oe e ai i ka berena, e hou iho i kou hakina maloko o ka vinega, Noho iho la ia ma ka aoao o ka poe okioki; haawi ae la oia ia ia i ai i pulehuia, a ai iho la ia a maona, a koe no.
15 Derefter stod hun op for å sanke, og Boas bød sine tjenere og sa: Også mellem kornbåndene kan hun sanke, og I skal ikke gjøre henne fortred.
A ku mai la ia e hoiliili, alaila kauoha mai o Boaza i kona poe kanaka ui, i mai la, E hoiliili oia mawaena o na pua, mai hoohilahila ia ia.
16 I skal endog trekke aks ut av kornbåndene til henne og la dem ligge så hun kan sanke dem op, og I skal ikke skjenne på henne.
E unuhi hoi i kekahi, maloko mai o na pua, a e waiho aku nana, i hoiliili ai oia: mai papa aku ia ia.
17 Så sanket hun aks på akeren like til aftenen, og da hun banket ut det hun hadde sanket, var det omkring en efa bygg.
Hoiliili iho la oia ma ka mahinaai, a ahiahi, a kaka aku la i ka mea ana i hoiliili ai, hookahi paha epa huabale.
18 Hun tok det og gikk til byen, og hennes svigermor fikk se det hun hadde sanket. Så tok hun frem det hun hadde tilovers, da hun hadde ett sig mett, og gav henne det.
A lawe iho la ia, a hele aku la i ke kulanakauhale, a ike mai la kona makuahonowaiwahine i ka mea ana i hoiliili ai; a lawe mai la ia a haawi mai ia ia i ke koena ana i malama'i mahope o kona maona ana.
19 Da sa hennes svigermor til henne: Hvor har du sanket idag, og hvor har du arbeidet? Velsignet være han som tok sig av dig! Og hun fortalte sin svigermor hvem hun hadde arbeidet hos, og sa: Den mann jeg har arbeidet hos idag, heter Boas.
Ninau mai la kona makuahonowaiwahine ia ia, Mahea la oe i hoiliili ai i keia la, a mahea oe i hana'i? e hoopomaikaiia ka mea i ike mai ia oe. Hoike aku la oia i kona makuahonowaiwahine i ka mea ana i hana pu ai, i aku la, O Boaza ka inoa o ka mea a'u i hana pu ai i keia la.
20 Da sa No'omi til sin sønnekone: Velsignet være han av Herren, som ikke har tatt sin miskunnhet bort hverken fra de levende eller fra de døde! Og No'omi sa til henne: Den mann er en nær slektning av oss; han er en av våre løsere.
I mai la o Naomi i kana hunonawahine, E pomaikai ana ia Iehova ka mea nana i hooki ole i kana hana lokomaikai ana i ka mea i ola, a me ka mea i make. I mai la o Naomi ia ia, He hoahanau ia e pili koke ana ia kaua, oia hoi ko kaua mea i pili koko.
21 Da sa Rut, moabittinnen: Han sa også til mig: Hold dig til mine folk til de er ferdig med hele min høst.
I aku la o Ruta ka Moaba, Ua olelo mai no hoi oia ia'u, E hoopili oe mo ko'u poe kanaka, a hoopau wale lakou i ko'u hoiliili ana.
22 Og No'omi sa til Rut, sin sønnekone: Det er godt, min datter, at du går ut med hans piker, forat du ikke skal komme til å lide noget ondt på en annen manns aker.
I mai o Naomi ia Ruta, i kana hunonawahine, E kuu kaikamahine, he mea maikai ke hele pu oe me kona mau kaikamahine, i loaa ole oe ia lakou ma ka mahinaai e ae.
23 Så holdt hun sig til Boas' piker og sanket aks til både bygghøsten og hvetehøsten var til ende. Men hun bodde hos sin svigermor.
Nolaila, pili paa loa oia me na kaikamahine o Boaza, a pau wale ka hoiliili ana i ka huabale a me ka hoiliili ana i ka huapalaoa; a noho pu no me kona makuahonowaiwahine.
