Romerne 9
1 Jeg sier sannhet i Kristus, jeg lyver ikke, min samvittighet vidner med mig i den Hellige Ånd,
| اَہَں کانْچِدْ کَلْپِتاں کَتھاں نَ کَتھَیامِ، کھْرِیشْٹَسْیَ ساکْشاتْ سَتْیَمیوَ بْرَوِیمِ پَوِتْرَسْیاتْمَنَح ساکْشانْ مَدِییَں مَنَ ایتَتْ ساکْشْیَں دَداتِ۔ |
2 at jeg har en stor sorg og en uavlatelig gremmelse i mitt hjerte.
| مَمانْتَرَتِشَیَدُحکھَں نِرَنْتَرَں کھیدَشْچَ |
3 For jeg vilde ønske at jeg selv var forbannet bort fra Kristus for mine brødre, mine frender efter kjødet,
| تَسْمادْ اَہَں سْوَجاتِییَبھْراترِناں نِمِتّاتْ سْوَیَں کھْرِیشْٹاچّھاپاکْرانْتو بھَوِتُمْ اَیچّھَمْ۔ |
4 de som er israelitter, de som barnekåret og herligheten og paktene og lovgivningen og gudstjenesten og løftene tilhører,
| یَتَسْتَ اِسْراییلَسْیَ وَںشا اَپِ چَ دَتَّکَپُتْرَتْوَں تیجو نِیَمو وْیَوَسْتھادانَں مَنْدِرے بھَجَنَں پْرَتِجْناح پِترِپُرُشَگَنَشْچَیتیشُ سَرْوّیشُ تیشامْ اَدھِکاروسْتِ۔ |
5 de som fedrene tilhører, og som Kristus er kommet fra efter kjødet, han som er Gud over alle ting, velsignet i evighet. Amen. (aiōn g165)
| تَتْ کیوَلَں نَہِ کِنْتُ سَرْوّادھْیَکْشَح سَرْوَّدا سَچِّدانَنْدَ اِیشْوَرو یَح کھْرِیشْٹَح سوپِ شارِیرِکَسَمْبَنْدھینَ تیشاں وَںشَسَمْبھَوَح۔ (aiōn g165) |
6 Dog ikke som om Guds ord har slått feil. For ikke alle som er av Israels ætt, er derfor Israel;
| اِیشْوَرَسْیَ واکْیَں وِپھَلَں جاتَمْ اِتِ نَہِ یَتْکارَنادْ اِسْراییلو وَںشے یے جاتاسْتے سَرْوّے وَسْتُتَ اِسْراییلِییا نَ بھَوَنْتِ۔ |
7 heller ikke er alle, fordi de er Abrahams ætt, derfor hans barn; men: I Isak skal det nevnes dig en ætt,
| اَپَرَمْ اِبْراہِیمو وَںشے جاتا اَپِ سَرْوّے تَسْیَیوَ سَنْتانا نَ بھَوَنْتِ کِنْتُ اِسْہاکو نامْنا تَوَ وَںشو وِکھْیاتو بھَوِشْیَتِ۔ |
8 det er: ikke kjødets barn er Guds barn, men løftets barn regnes til ætten;
| اَرْتھاتْ شارِیرِکَسَںسَرْگاتْ جاتاح سَنْتانا یاوَنْتَسْتاوَنْتَ ایویشْوَرَسْیَ سَنْتانا نَ بھَوَنْتِ کِنْتُ پْرَتِشْرَوَنادْ یے جایَنْتے تَایویشْوَرَوَںشو گَنْیَتے۔ |
9 for et løftes ord er dette: Ved denne tid vil jeg komme, og da skal Sara ha en sønn.
| یَتَسْتَتْپْرَتِشْرُتے رْواکْیَمیتَتْ، ایتادرِشے سَمَیے ہَں پُنَراگَمِشْیامِ تَتْپُورْوَّں سارایاح پُتْرَ ایکو جَنِشْیَتے۔ |
10 Og ikke bare dette; men så var det også med Rebekka, hun som var fruktsommelig ved én, Isak, vår far.
| اَپَرَمَپِ وَدامِ سْوَمَنوبھِلاشَتَ اِیشْوَرینَ یَنِّرُوپِتَں تَتْ کَرْمَّتو نَہِ کِنْتْواہْوَیِتُ رْجاتَمیتَدْ یَتھا سِدّھیَتِ |
11 For da de ennu var ufødte og ennu ikke hadde gjort hverken godt eller ondt - forat Guds råd efter hans utvelgelse skulde stå ved makt, ikke ved gjerninger, men ved ham som kaller -
| تَدَرْتھَں رِبْکانامِکَیا یوشِتا جَنَیکَسْمادْ اَرْتھادْ اَسْماکَمْ اِسْہاکَح پُورْوَّپُرُشادْ گَرْبھے دھرِتے تَسْیاح سَنْتانَیوح پْرَسَواتْ پُورْوَّں کِنْچَ تَیوح شُبھاشُبھَکَرْمَّنَح کَرَناتْ پُورْوَّں |
12 da blev det sagt til henne: Den eldste skal tjene den yngste;
| تاں پْرَتِیدَں واکْیَمْ اُکْتَں، جْییشْٹھَح کَنِشْٹھَں سیوِشْیَتے، |
13 som skrevet er: Jakob elsket jeg, men Esau hatet jeg.
| یَتھا لِکھِتَمْ آسْتے، تَتھاپْییشاوِ نَ پْرِیتْوا یاکُوبِ پْرِیتَوانْ اَہَں۔ |
14 Hvad skal vi da si? er der vel urettferdighet hos Gud? Langt derifra!
| تَرْہِ وَیَں کِں بْرُومَح؟ اِیشْوَرَح کِمْ اَنْیایَکارِی؟ تَتھا نَ بھَوَتُ۔ |
15 for til Moses sier han: Jeg vil miskunne mig over den som jeg miskunner mig over, og ynkes over den som Jeg ynkes over.
| یَتَح سَ سْوَیَں مُوسامْ اَوَدَتْ؛ اَہَں یَسْمِنْ اَنُگْرَہَں چِکِیرْشامِ تَمیوانُگرِہْلامِ، یَنْچَ دَیِتُمْ اِچّھامِ تَمیوَ دَیے۔ |
16 Så står det da ikke til den som vil, heller ikke til den som løper, men til Gud, som gjør miskunnhet.
| اَتَایویچّھَتا یَتَمانینَ وا مانَوینَ تَنَّ سادھْیَتے دَیاکارِنیشْوَرینَیوَ سادھْیَتے۔ |
17 For Skriften sier til Farao: Just til dette opreiste jeg dig at jeg kunde vise min makt på dig, og at mitt navn kunde bli kunngjort over all jorden.
| پھِرَونِ شاسْتْرے لِکھَتِ، اَہَں تْوَدّوارا مَتْپَراکْرَمَں دَرْشَیِتُں سَرْوَّپرِتھِوْیاں نِجَنامَ پْرَکاشَیِتُنْچَ تْواں سْتھاپِتَوانْ۔ |
18 Altså: hvem han vil, den miskunner han sig over; og hvem han vil, den forherder han.
| اَتَح سَ یَمْ اَنُگْرَہِیتُمْ اِچّھَتِ تَمیوانُگرِہْلاتِ، یَنْچَ نِگْرَہِیتُمْ اِچّھَتِ تَں نِگرِہْلاتِ۔ |
19 Du vil da si til mig: Hvad har han da ennu å klage over? for hvem står vel hans vilje imot?
| یَدِ وَدَسِ تَرْہِ سَ دوشَں کُتو گرِہْلاتِ؟ تَدِیییچّھایاح پْرَتِبَنْدھَکَتْوَں کَرْتَّں کَسْیَ سامَرْتھْیَں وِدْیَتے؟ |
20 Men hvem er da du, menneske, som tar til gjenmæle mot Gud? Vil da verket si til virkeren: Hvorfor gjorde du mig slik?
| ہے اِیشْوَرَسْیَ پْرَتِپَکْشَ مَرْتْیَ تْوَں کَح؟ ایتادرِشَں ماں کُتَح سرِشْٹَوانْ؟ اِتِ کَتھاں سرِشْٹَوَسْتُ سْرَشْٹْرے کِں کَتھَیِشْیَتِ؟ |
21 Eller har ikke pottemakeren makt over leret, så han av samme deig kan arbeide det ene kar til ære, det andre til vanære?
| ایکَسْمانْ مرِتْپِنْڈادْ اُتْکرِشْٹاپَکرِشْٹَو دْوِوِدھَو کَلَشَو کَرْتُّں کِں کُلالَسْیَ سامَرْتھْیَں ناسْتِ؟ |
22 Men om nu Gud, skjønt han vilde vise sin vrede og kunngjøre sin makt, dog i stort langmod tålte vredens kar, som var dannet til undergang,
| اِیشْوَرَح کوپَں پْرَکاشَیِتُں نِجَشَکْتِں جْناپَیِتُنْچیچّھَنْ یَدِ وِناشَسْیَ یوگْیانِ کْرودھَبھاجَنانِ پْرَتِ بَہُکالَں دِیرْگھَسَہِشْنُتامْ آشْرَیَتِ؛ |
23 så han også kunde kunngjøre sin herlighets rikdom over miskunnhetens kar, som han forut hadde beredt til herlighet?
| اَپَرَنْچَ وِبھَوَپْراپْتْیَرْتھَں پُورْوَّں نِیُکْتانْیَنُگْرَہَپاتْرانِ پْرَتِ نِجَوِبھَوَسْیَ باہُلْیَں پْرَکاشَیِتُں کیوَلَیِہُودِناں نَہِ بھِنَّدیشِنامَپِ مَدھْیادْ |
24 Og til å bli slike kalte han også oss, ikke bare av jøder, men også av hedninger,
| اَسْمانِوَ تانْیاہْوَیَتِ تَتْرَ تَوَ کِں؟ |
25 som han også sier hos Hoseas: Det som ikke er mitt folk, vil jeg kalle mitt folk, og henne som ikke er elsket, vil jeg kalle min elskede,
| ہوشییَگْرَنْتھے یَتھا لِکھِتَمْ آسْتے، یو لوکو مَمَ ناسِیتْ تَں وَدِشْیامِ مَدِییَکَں۔ یا جاتِ رْمےپْرِیا چاسِیتْ تاں وَدِشْیامْیَہَں پْرِیاں۔ |
26 og det skal skje: På det sted hvor det blev sagt til dem: I er ikke mitt folk, der skal de kalles den levende Guds barn.
| یُویَں مَدِییَلوکا نَ یَتْریتِ واکْیَمَوچْیَتَ۔ اَمَریشَسْیَ سَنْتانا اِتِ کھْیاسْیَنْتِ تَتْرَ تے۔ |
27 Og Esaias roper ut over Israel: Om tallet på Israels barn er som havets sand, så skal bare levningen bli frelst;
| اِسْراییلِییَلوکیشُ یِشایِیوپِ واچَمیتاں پْراچارَیَتْ، اِسْراییلِییَوَںشاناں یا سَںکھْیا سا تُ نِشْچِتَں۔ سَمُدْرَسِکَتاسَںکھْیاسَمانا یَدِ جایَتے۔ تَتھاپِ کیوَلَں لوکَیرَلْپَیسْتْرانَں وْرَجِشْیَتے۔ |
28 for sitt ord skal Herren utføre og hastig fullbyrde på jorden.
| یَتو نْیایینَ سْوَں کَرْمَّ پَریشَح سادھَیِشْیَتِ۔ دیشے سَایوَ سَںکْشیپانِّجَں کَرْمَّ کَرِشْیَتِ۔ |
29 Og som Esaias forut har sagt: Hadde ikke den Herre Sebaot levnet oss en sæd, så var vi blitt som Sodoma og gjort like med Gomorra.
| یِشایِیوپَرَمَپِ کَتھَیاماسَ، سَینْیادھْیَکْشَپَریشینَ چیتْ کِنْچِنّودَشِشْیَتَ۔ تَدا وَیَں سِدومیوابھَوِشْیامَ وِنِشْچِتَں۔ یَدْوا وَیَمْ اَمورایا اَگَمِشْیامَ تُلْیَتاں۔ |
30 Hvad skal vi da si? At hedninger som ikke søkte rettferdighet, de vant rettferdighet, men det var rettferdigheten av tro;
| تَرْہِ وَیَں کِں وَکْشْیامَح؟ اِتَرَدیشِییا لوکا اَپِ پُنْیارْتھَمْ اَیَتَمانا وِشْواسینَ پُنْیَمْ اَلَبھَنْتَ؛ |
31 Israel derimot, som søkte rettferdighetens lov, de vant ikke frem til denne lov.
| کِنْتْوِسْراییلّوکا وْیَوَسْتھاپالَنینَ پُنْیارْتھَں یَتَماناسْتَنْ نالَبھَنْتَ۔ |
32 Hvorfor det? Fordi de ikke søkte den ved tro, men ved gjerninger; for de støtte an mot snublestenen,
| تَسْیَ کِں کارَنَں؟ تے وِشْواسینَ نَہِ کِنْتُ وْیَوَسْتھایاح کْرِیَیا چیشْٹِتْوا تَسْمِنْ سْکھَلَنَجَنَکے پاشانے پادَسْکھَلَنَں پْراپْتاح۔ |
33 som skrevet er: Se, jeg legger i Sion en snublesten og en anstøtsklippe; den som tror på ham, skal ikke bli til skamme.
| لِکھِتَں یادرِشَمْ آسْتے، پَشْیَ پادَسْکھَلارْتھَں ہِ سِییونِ پْرَسْتَرَنْتَتھا۔ بادھاکارَنْچَ پاشانَں پَرِسْتھاپِتَوانَہَمْ۔ وِشْوَسِشْیَتِ یَسْتَتْرَ سَ جَنو نَ تْرَپِشْیَتے۔ |
