< Romerne 9 >

1 Jeg sier sannhet i Kristus, jeg lyver ikke, min samvittighet vidner med mig i den Hellige Ånd,
Kai teh Khrih dawk laithout laipalah lawkkatang ka dei han. Kaie thoehawi panuenae teh Kathoung Muitha lahoi kai hoi cungtalah kampangkhai teh,
2 at jeg har en stor sorg og en uavlatelig gremmelse i mitt hjerte.
Kai dawk puenghoi lungmathoenae hoi ka lungthung vah lungpuennae pou ka tawn.
3 For jeg vilde ønske at jeg selv var forbannet bort fra Kristus for mine brødre, mine frender efter kjødet,
Bangkongtetpawiteh, takthai lahoi ka miphun lah kaawm e ka hmaunawnghanaw hanelah kama roeroe Khrih hoi kampek vaiteh thoebonae khang han totouh ngainae ka tawn.
4 de som er israelitter, de som barnekåret og herligheten og paktene og lovgivningen og gudstjenesten og løftene tilhører,
Ahnimouh teh Isarel miphun lah ao teh cacoungnae, bawilennae, lawkkamnae, kâlawk poenae, bawknae teh ahnimouh hoi ka kâkuen e lah ao.
5 de som fedrene tilhører, og som Kristus er kommet fra efter kjødet, han som er Gud over alle ting, velsignet i evighet. Amen. (aiōn g165)
Mintoenaw teh ahnimouh hoi a kâkuet teh, Khrih hai tami lahoi teh ahnimouh thung hoi a tâco. Hote Bawipa teh bangpuengpa e lathueng vah ao teh, a yungyoe yawhawinae Cathut lah ao. Amen. (aiōn g165)
6 Dog ikke som om Guds ord har slått feil. For ikke alle som er av Israels ætt, er derfor Israel;
Bangtelah nakunghai thoseh, Cathut lawkkam teh raphoe e lah awmhoeh. Bangkongtetpawiteh Isarel catoun lah kaawm e pueng Isarel miphun lah awm awh hoeh.
7 heller ikke er alle, fordi de er Abrahams ætt, derfor hans barn; men: I Isak skal det nevnes dig en ætt,
Abraham e catoun lah kaawm e pueng Abram e ca katang lah koung awmhoeh. Isak koehoi e catoun doeh nange catoun lah kaw han tie lah ao.
8 det er: ikke kjødets barn er Guds barn, men løftets barn regnes til ætten;
A deingainae teh takthai lahoi khe lah kaawm e taminaw teh Cathut e ca lah awmhoeh, lawkkam dawk hoi khe e tami dueng doeh a miphun lah a khoe.
9 for et løftes ord er dette: Ved denne tid vil jeg komme, og da skal Sara ha en sønn.
Bangkongtetpawiteh lawkkam dawkvah het patet e tueng a pha navah, bout ka tho han. Sarah haiyah capa a khe han telah ati.
10 Og ikke bare dette; men så var det også med Rebekka, hun som var fruktsommelig ved én, Isak, vår far.
Hot dueng nahoeh, Rebekah hai maimae mintoe Isak hoi yuvâ lah ao teh camo a vawn navah,
11 For da de ennu var ufødte og ennu ikke hadde gjort hverken godt eller ondt - forat Guds råd efter hans utvelgelse skulde stå ved makt, ikke ved gjerninger, men ved ham som kaller -
A ca khe hoehnahlan, a canaw ni a thoehawi banghai a panue awh hoehnahlan hoiyah, Cathut ni a rawinae lah kaawm e a pouk tangcoung e hah, thaw tawknae lahoi laipalah, a kawnae lahoi caksak nahanlah,
12 da blev det sagt til henne: Den eldste skal tjene den yngste;
Ca kacue e teh kanaw koe san lah ao han telah sut a dei pouh toe.
13 som skrevet er: Jakob elsket jeg, men Esau hatet jeg.
Jakop teh ka lungpataw, Esaw teh ka hmuhma telah Cakathoung dawk thut e patetlah doeh ao.
14 Hvad skal vi da si? er der vel urettferdighet hos Gud? Langt derifra!
Telah boipawiteh maimouh ni bangtelamaw dei han toung. Cathut teh lanhoehnae lah maw ao toung. Khoeroe awmhoeh.
15 for til Moses sier han: Jeg vil miskunne mig over den som jeg miskunner mig over, og ynkes over den som Jeg ynkes over.
Bangkongtetpawiteh Cathut ni Mosi koe, lungma han ka ngai e tami hah ka lungma teh, pahren han ka ngai e tami hah ka pahren han telah ati.
16 Så står det da ikke til den som vil, heller ikke til den som løper, men til Gud, som gjør miskunnhet.
Hatdawkvah het hateh, tami e ngainae hoi kâyawmnae dawk tho hoeh, lungpatawkung Cathut kâ lah doeh ao.
17 For Skriften sier til Farao: Just til dette opreiste jeg dig at jeg kunde vise min makt på dig, og at mitt navn kunde bli kunngjort over all jorden.
Cakathoung dawk Faro siangpahrang koe nang hah kai ni na tawmnae teh, nang koe kama e bahu ka kamnue sak vaiteh, talai van pueng dawk ka min kamthang sak nahane doeh telah ati.
18 Altså: hvem han vil, den miskunner han sig over; og hvem han vil, den forherder han.
Hatdawkvah, Cathut ni a pahren ngai e hah a pahren teh, a lungpata sak hanlah a ngai e hah a lungpata sak.
19 Du vil da si til mig: Hvad har han da ennu å klage over? for hvem står vel hans vilje imot?
Hatnavah nang ni, telah pawiteh Cathut ni bangkongmaw taminaw hah yon a pen vaw. Apini maw Cathut ngainae teh a taran thai han vaw telah na pacei han.
20 Men hvem er da du, menneske, som tar til gjenmæle mot Gud? Vil da verket si til virkeren: Hvorfor gjorde du mig slik?
Hatei, oe nange tami, nang teh banglah maw na o teh Cathut hah bout na pato ngam vaw. Sak e hno ni kasakkung koe bangkongmaw hettelah na sak atipouh thai han maw.
21 Eller har ikke pottemakeren makt over leret, så han av samme deig kan arbeide det ene kar til ære, det andre til vanære?
Hlaam kasakkung ni amhru dawk kâ tawn hoeh na maw. Hote amhru hah hlaam bari kaawm hoi bari kaawm hoeh e sak thainae kâ tawn hoeh na maw.
22 Men om nu Gud, skjønt han vilde vise sin vrede og kunngjøre sin makt, dog i stort langmod tålte vredens kar, som var dannet til undergang,
Hatei, Cathut ni a lungkhueknae a kamnue sak hane hoi amae bahu panue sak hanelah, a ngainae ao nahlangva vah, raphoe hanlah ta e, lungkhueknae hlaamnaw hah, lungsaw poung lahoi panguep pawiteh, bangtelamaw.
23 så han også kunde kunngjøre sin herlighets rikdom over miskunnhetens kar, som han forut hadde beredt til herlighet?
Hathloilah, a lentoe nahanlah sut rakueng e, lungmanae hlaamnaw dawkvah, amae bawilennae hah panue sak nahanelah sak pawiteh bangtelane.
24 Og til å bli slike kalte han også oss, ikke bare av jøder, men også av hedninger,
Cathut ni maimanaw teh hote lungmanae hlaamnaw lah, Judahnaw thung dueng laipalah, Jentelnaw pueng koe haiyah na kaw e lah o toe.
25 som han også sier hos Hoseas: Det som ikke er mitt folk, vil jeg kalle mitt folk, og henne som ikke er elsket, vil jeg kalle min elskede,
Hosi cauk thungvah, Cathut ni ka tami lah kaawm hoeh e hah, ka tami telah ka kaw han, ka pahren hoeh e napui hah ka pahren telah ka kaw han ati.
26 og det skal skje: På det sted hvor det blev sagt til dem: I er ikke mitt folk, der skal de kalles den levende Guds barn.
Nangmanaw teh ka tami nahoeh telah tinae hmuen koe nangmouh teh ka hring Cathut e a canaw telah na kaw awh han telah ati e patetlah ao.
27 Og Esaias roper ut over Israel: Om tallet på Israels barn er som havets sand, så skal bare levningen bli frelst;
Isaiah nihai, Isarelnaw kong dawk a dei e teh, Isarel canaw teh tuipui rai e sadi yit touh ka phat nakunghai kacawie dueng rungngang lah ao han.
28 for sitt ord skal Herren utføre og hastig fullbyrde på jorden.
Bangkongtetpawiteh Cathut ni a thaw teh cum hoeh roukrak tawk vaiteh, lannae hoi a tawk han. Bawipa ni talai van a thaw teh a kuep sak vaiteh kâhat laipalah ka tawk han telah a hramkhai.
29 Og som Esaias forut har sagt: Hadde ikke den Herre Sebaot levnet oss en sæd, så var vi blitt som Sodoma og gjort like med Gomorra.
Hothloilah Isaiah ni, kalvan ransabawi yungyoe kahring e Cathut ni maimouh hanlah catoun pek hoehpawiteh, Sodom hoi Gomorrah khopui hoi doeh kâvan awh ti telah sut a dei e patetlah ao.
30 Hvad skal vi da si? At hedninger som ikke søkte rettferdighet, de vant rettferdighet, men det var rettferdigheten av tro;
Telah pawiteh, maimouh bangtelamaw dei awh han toung. Lannae ka pâlei hoeh e Jentelnaw ni lannae teh a coe awh toe. Hothateh, yuemnae lahoi coe e lannae lah ao.
31 Israel derimot, som søkte rettferdighetens lov, de vant ikke frem til denne lov.
Lannae hoi kâkuen e phung coe hanelah ka pâlei e Isarel miphun naw teh hote phung hah phat thai awh hoeh.
32 Hvorfor det? Fordi de ikke søkte den ved tro, men ved gjerninger; for de støtte an mot snublestenen,
Bangkongmaw a pha thai awh hoeh. Yuemnae hoi laipalah tawksaknae dawk hoi kâyawm e lah ao dawk doeh. Ahnimouh teh talung dawk kamthui teh a tâlaw awh toe.
33 som skrevet er: Se, jeg legger i Sion en snublesten og en anstøtsklippe; den som tror på ham, skal ikke bli til skamme.
Khenhaw! Zion vah tâlawnae lungsong, payonsakkung talung hah kai ni ka hruek. Apihai ama ka yuem e tami pueng teh kayak mahoeh telah Cakathoung dawk thut e patetlah ao.

< Romerne 9 >