Romerne 6
1 Hvad skal vi da si? skal vi holde ved i synden, forat nåden kan bli dess større?
Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Naaden kunde blive desto større?
2 Langt derifra! vi som er avdød fra synden, hvorledes skulde vi ennu leve i den?
Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
3 Eller vet I ikke at alle vi som blev døpt til Kristus Jesus, blev døpt til hans død?
Eller vide I ikke, at vi, saa mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?
4 Vi blev altså begravet med ham ved dåpen til døden, forat likesom Kristus blev opreist fra de døde ved Faderens herlighet, så skal også vi vandre i et nytt levnet.
Vi bleve altsaa begravne med ham ved Daaben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, saaledes ogsaa vi skulle vandre i et nyt Levned.
5 For er vi blitt forenet med ham ved likheten med hans død, så skal vi også bli det ved likheten med hans opstandelse,
Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog ogsaa være det ved hans Opstandelses,
6 da vi jo vet dette at vårt gamle menneske blev korsfestet med ham forat synde-legemet skulde bli til intet, så vi ikke mere skal tjene synden;
idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.
7 for den som er død, er rettferdiggjort fra synden.
Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
8 Men er vi død med Kristus, da tror vi at vi også skal leve med ham,
Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi ogsaa skulle leve med ham,
9 fordi vi vet at efterat Kristus er opstanden fra de døde, dør han ikke mere; døden har ikke mere nogen makt over ham;
efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.
10 for sin død, den døde han én gang for synden, men sitt liv, det lever han for Gud.
Thi det, han døde, døde han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.
11 Således skal også I akte eder som døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
Saaledes skulle ogsaa I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
12 La derfor ikke synden herske i eders dødelige legeme, så I lyder dets lyster;
Saa lad da ikke Synden herske i eders dødelige Legeme, saa I lyde dets Begæringer;
13 by heller ikke eders lemmer frem for synden som urettferdighets våben, men by eder frem for Gud som de som av døde er blitt levende, og eders lemmer som rettferdighets våben for Gud!
fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Vaaben; men fremstiller eder selv for Gud som saadanne, der fra døde ere blevne levende, og eders Lemmer som Retfærdigheds Vaaben for Gud.
14 For synden skal ikke herske over eder; I er jo ikke under loven, men under nåden.
Thi Synd skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Lov, men under Naade.
15 Hvad da? skal vi synde, siden vi ikke er under loven, men under nåden? Langt derifra!
Hvad da? skulde vi synde, fordi vi ikke ere under Lov, men under Naade? Det være langt fra!
16 vet I ikke at når I byr eder frem for nogen som tjenere til lydighet, da er I også tjenere under den som I så lyder, enten det er under synden til død eller under lydigheten til rettferdighet?
Vide I ikke, at naar I fremstille eder for en som Tjenere til Lydighed, saa ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?
17 Men Gud være takk at I vel har vært syndens tjenere, men nu av hjertet er blitt lydige mot den lærdomsform som I er blitt overgitt til!
Men Gud ske Tak, fordi I have været Syndens Tjenere, men bleve af Hjertet lydige imod den Læreform, til hvilken I bleve overgivne.
18 Men idet I er blitt frigjort fra synden, er I trådt i rettferdighetens tjeneste.
Og frigjorte fra Synden bleve I Retfærdighedens Tjenere.
19 Jeg taler på menneskelig vis for eders kjøds skrøpelighets skyld. For likesom I bød eders lemmer frem som tjenere for urenheten og urettferdigheten til urettferdighet, således by nu eders lemmer frem som tjenere for rettferdigheten til helliggjørelse!
Jeg taler paa menneskelig Vis paa Grund af eders Køds Skrøbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovløsheden til Lovløshed, saaledes fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfærdigheden til Helliggørelse!
20 For dengang da I var syndens tjenere, var I fri fra rettferdigheten.
Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retfærdigheden.
21 Hvad frukt hadde I da dengang? Slikt som I nu skammer eder over; for utgangen på det er døden.
Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme eder; Enden derpaa er jo Død.
22 Men nu, da I er frigjort fra synden og er trådt i Guds tjeneste, har I eders frukt til helliggjørelse, og til utgang et evig liv. (aiōnios g166)
Men nu, da I ere blevne frigjorte fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggørelse og som Enden derpaa et evigt Liv; (aiōnios g166)
