Romerne 5
1 Da vi nu altså er rettferdiggjort av troen, har vi fred med Gud ved vår Herre Jesus Kristus,
Aa kanao vinolily ho vantañe tika ty amy fatokisan-tikañey, le an-kanintsiñe tika aman’ Añahare añamy Talèn-tika Iesoà Norizañey,
2 ved hvem vi også har fått adgang ved troen til denne nåde i hvilken vi står, og vi roser oss av håp om Guds herlighet;
le fatokisañe ka ro ahazoan-tika lalañe mb’amy hasoa ijohañan-tikañey, ie mitreñe, misalala ty hahaoniñañe i engen’ Añaharey!
3 ja, ikke bare det, men vi roser oss også av våre trengsler, for vi vet at trengselen virker tålmodighet,
Tsy izay avao, fa rengen-tika o halovilovian-tikañeo, fohiñe te minday fahaliñisañe i haloviloviañey
4 og tålmodigheten et prøvet sinn, og det prøvede sinn håp,
naho figahiñañe i fahaliñisañey vaho fitamàñe i figahiñañey,
5 og håpet gjør ikke til skamme, fordi Guds kjærlighet er utøst i våre hjerter ved den Hellige Ånd, som er oss gitt.
ie tsy salare’ i fitamàñey, amy te nadoandoañe an-tron-tikañe ao ty fikokoan’ Añahare amy Arofo Masiñe natolots’ an-tikañey.
6 For mens vi ennu var skrøpelige, døde Kristus til fastsatt tid for ugudelige.
Ie mbe nalejolejo tika, le nivilasy ho a o lo-tserekeo ami’ty sa mete i Norizañey.
7 For neppe vil nogen gå i døden for en rettferdig - for en som er god, kunde kanskje nogen ta sig på å dø -
Tsy siake hamoeñ’ aiñe ty vañoñe, fe he eo ty mahavany hivetrake hisolo t’indaty soa.
8 men Gud viser sin kjærlighet mot oss derved at Kristus døde for oss mens vi ennu var syndere.
Fe niventen’ Añahare ty fikokoa’e antika, amy te mbe nanan-kakeo tika te nivilasy i Norizañey.
9 Så meget mere skal vi da, efterat vi nu er rettferdiggjort ved hans blod, ved ham bli frelst fra vreden.
Aa kanao nivantañe’ i lio’ey tika, antsake te ho hahañ’ amy haviñerañey!
10 For så sant vi blev forlikt med Gud ved hans Sønns død da vi var fiender, så skal vi så meget mere bli frelst ved hans liv efterat vi er blitt forlikt;
Ie mbe nimpirafelahy tika ro nifampilongoeñe aman’ Añahare amy havilasi’ i Ana’eiy, sandrake, t’ie nijebaña’e ro ho rombaheñe amy havelo’ey!
11 ja, ikke bare det, men vi roser oss også av Gud ved vår Herre Jesus Kristus, ved hvem vi nu har fått forlikelsen.
Tsy izay avao, fa Iesoà Talè Norizañey henaneo ty andrengean-tika an’ Andrianañahare, i nanjoan-tika fijebañañey.
12 Derfor, likesom synden kom inn i verden ved ett menneske, og døden ved synden, og døden således trengte igjennem til alle mennesker, fordi de syndet alle -
Aa le hambañe amy te indaty raike ty nizilihan-kakeo ami’ty voatse toy naho i havilasiy ty amy tahiñey, te kila hifetsahan-kavilasy, amy te fonga nandilatse;
13 for vel var det synd i verden før loven, men synden tilregnes ikke hvor det ingen lov er;
Toe tami’ty voatse toy taolo’ i Hake o fandilarañeo, fe tsy mahaseseke ty tahiñe naho tsy eo ty Hake.
14 men allikevel hersket døden fra Adam til Moses også over dem som ikke hadde syndet i likhet med Adams overtredelse, han som er et forbillede på den som skulde komme.
Ndra te izay, nameleke faha’ i Dame pak’ amy Mosè o havilasio, ndra amo tsy nandilatse am-panjehara’ i Dameo, ie fanalinjoa’ i hitotsakey.
15 Men ikke er det med nådegaven således som med fallet; for er de mange død ved den enes fall, da er meget mere Guds nåde og gaven i det ene menneske Jesu Kristi nåde blitt overvettes rik for de mange.
Fe tsy manahake i tahiñey ty hasoa, fa naho ty hakeo’ i raikey ty nahavilasy i màroy, antsake te nitobàke amy màroy ty fatarihan’ Añahare, naho ty hasoam-palalà’ i raikey, Iesoà Norizañey!
16 Og ikke er det med gaven således som det blev da én syndet; for dommen blev til fordømmelse for éns skyld, men nådegaven til frifinnelsesdom for mange falls skyld.
Eka, tsy ampanahafeñe ami’ty toli’ i nandilatsey i falalàñey, amy te nikai-jaka naho ninday fatse i raikey; fe nandimbe hakeo maro i falalàñey vaho ninday havantañañe.
17 For kom døden til å herske ved den ene på grunn av den enes fall, så skal meget mere de som får nådens og rettferdighets-gavens overvettes rikdom, leve og herske ved den ene, Jesus Kristus.
Aa naho ty tahi’ i raikey ty nifehean-kavilasy añamy raikey, sandrake te hifeleke an-kaveloñe ao o mandrambe i hasoa mitoabotsey naho i ravoravon-kavantañañeio añamy raike atao Iesoà Norizañey.
18 Altså: likesom éns fall blev til fordømmelse for alle mennesker, således blev også éns rettferdige gjerning til livsens rettferdiggjørelse for alle mennesker;
Aa le, hambañe amy te nafà’ ty hakeo raike ze kila ondaty, te nivantañen-ko veloñe ami’ty sata-vañoñe raike ka ze hene’ ondaty.
19 for likesom de mange er blitt syndere ved det ene menneskes ulydighet, så skal også de mange bli rettferdige ved den enes lydighet.
Fa manahake ty nampanaña’ ty fanjehara’ indatiy tahiñe i màroy, ty nañavantaña’ i raikey i màroy amy fivohora’ey.
20 Men loven kom til forat fallet skulde bli stort; men hvor synden blev stor, blev nåden enda større,
Nivotrak’ eo ty Hake hampivangogo o tahiñeo, aa ndra te nirokoroko o tahiñeo, somandrake te niraorao ty fatarihañe,
21 forat likesom synden hersket ved døden, så skulde også nåden herske ved rettferdighet til et evig liv ved Jesus Kristus, vår Herre. (aiōnios g166)
aa le hambañe amy te hakeo ty nifeleke an-kavilasy, te fatarihañe ty hifehe an-kañavantañe mb’an-kaveloñe nainai’e añamy Talèntika Iesoà Norizañey. (aiōnios g166)
