Romerne 15

1 Vi som er sterke, er skyldige til å bære de svakes skrøpeligheter og ikke være oss selv til behag;

Povinniť jsme pak my silní mdloby nemocných snášeti, a ne sami sobě se líbiti.

2 enhver av oss være sin næste til behag, til hans gagn, til opbyggelse!

A protož jeden každý z nás bližnímu se lib k dobrému pro vzdělání.

3 For Kristus levde heller ikke sig selv til behag, men, som skrevet er: Deres hån som hånte dig, falt på mig.

Nebo i Kristus ne sám se sobě líbil, ale jakož psáno jest: Hanění hanějících tebe připadla na mne.

4 For alt som før er skrevet, det er skrevet oss til lærdom, forat vi skal ha håp ved det tålmod og den trøst som skriftene gir.

Nebo kteréžkoli věci napsány jsou, k našemu naučení napsány jsou, abychom skrze snášelivost a potěšení písem naději měli.

5 Men tålmodets og trøstens Gud gi eder å ha ett sinn innbyrdes efter Kristi Jesu forbillede,

Bůh pak snášelivosti a potěšení dejž vám býti jednomyslnými vespolek podlé Jezukrista,

6 så at I enige, med én munn, kan prise Gud og vår Herre Jesu Kristi Fader!

Abyste jednomyslně jedněmi ústy oslavovali Boha a Otce Pána našeho Jezukrista.

7 Derfor ta eder av hverandre, likesom og Kristus tok sig av eder til Guds ære!

Protož přijímejte se vespolek, jakož i Kristus přijal nás v slávu Boží.

8 Jeg mener: Kristus er blitt en tjener for de omskårne for Guds sanndruhets skyld, for å stadfeste løftene til fedrene,

Neboť pravím, že Kristus Ježíš byl služebníkem obřízky pro Boží pravost, aby potvrdil slibů otcům,

9 men hedningene skal prise Gud for miskunnhet, som skrevet er: Derfor vil jeg prise dig iblandt hedninger og lovsynge ditt navn.

A aby pohané z milosrdenství slavili Boha, jakož psáno jest: Protož vyznávati tebe budu mezi pohany, a jménu tvému plésati budu.

10 Og atter sier Skriften: Gled eder, I hedninger, sammen med hans folk!

A opět dí: Veselte se pohané s lidem jeho.

11 Og atter: Lov Herren, alle hedninger, og pris ham, alle folk!

A opět: Chvalte Hospodina všickni národové, a velebtež ho všickni lidé.

12 Og atter sier Esaias: Det skal komme det Isais rotskudd, han som reiser sig for å herske over hedninger; på ham skal hedningene håpe.

A opět Izaiáš dí: Budeť kořen Jesse, a v tom, kterýž povstane, aby panoval nad pohany, pohané doufati budou.

13 Men håpets Gud fylle eder med all glede og fred i eders tro, så I kan være rike på håp ved den Hellige Ånds kraft!

Bůh pak naděje naplňujž vás všelikou radostí a pokojem u víře, abyste se rozhojnili v naději skrze moc Ducha svatého.

14 Men også jeg, mine brødre, har den visse tro om eder at I av eder selv er fulle av godhet, fylt med all kunnskap, i stand til også å formane hverandre;

Jist jsem zajisté, bratří moji, i já také o vás, že i vy jste plní dobroty, naplněni jsouce všelikou známostí, tak že se i napomínati můžete vespolek.

15 men allikevel har jeg til dels skrevet eder noget djervt til for atter å påminne eder, efter den nåde som er mig gitt av Gud,

A však psal jsem vám, bratří, poněkud směle, jako napomínaje vás, podlé milosti, kteráž jest mi dána od Boha,

16 at jeg skal være Kristi Jesu offerprest for hedningene, idet jeg prestelig forvalter Guds evangelium, forat hedningene kan bli et velbehagelig offer, helliget ved den Hellige Ånd.

K tomu abych byl služebníkem Ježíše Krista mezi pohany, slouže evangelium Božímu, aby byla obět pohanů vzácná, posvěcena jsuci skrze ducha svatého.

17 Derfor har jeg min ros i Kristus Jesus, i min tjeneste for Gud;

Mám se tedy čím chlubiti v Kristu Ježíši, v Božích věcech.

18 for jeg vil ikke driste mig til å tale om annet enn det som Kristus har virket ved mig for å føre hedningene til lydighet, ved ord og gjerning,

Neboť bych nesměl mluviti toho, čehož by skrze mne neučinil Kristus, ku poslušenství pohanů, slovem i skutkem,

19 ved tegns og underes kraft, ved Åndens kraft, så at jeg fra Jerusalem og rundt omkring like til Illyria har fullt kunngjort Kristi evangelium,

V moci divů a zázraků, v síle Ducha Božího, tak že jsem od Jeruzaléma vůkol až k Illyrické zemi naplnil evangelium Kristovým,

20 dog så at jeg satte min ære i å forkynne evangeliet, ikke der hvor Kristus allerede var nevnt, forat jeg ikke skulde bygge på fremmed grunnvoll,

A to tak byv žádostiv kázati evangelium, kdež ani jmenován nebyl Kristus, abych na cizí základ nestavěl,

21 men, som skrevet er: De som ikke har fått budskap om ham, skal se, og de som ikke har hørt, skal forstå.

Ale jakož psáno jest: Kterýmž není zvěstováno o něm, uzří, a ti, kteříž neslýchali, srozumějí.

22 Derved især er jeg blitt hindret fra å komme til eder;

A tímť jest mi mnohokrát překaženo přijíti k vám.

23 men nu, da jeg ikke lenger har rum i disse land, men i mange år har hatt lengsel efter å komme til eder,

Nyní pak nemaje již více místa v těchto krajinách, a žádost maje přijíti k vám od mnoha let,

24 håper jeg å få se eder på gjennemreisen når jeg drar til Spania, og få følge av eder dit når jeg først i nogen mon har hatt godt av eder.

Kdyžkoli půjdu do Hišpanie, přijdu k vám. Mámť zajisté naději, že tudy jda, uzřím vás, a že vy mne provodíte tam, a však až bych prvé u vás poněkud pobyl.

25 Men nu drar jeg til Jerusalem i de helliges tjeneste.

Nyní pak beru se do Jeruzaléma, službu čině svatým.

26 For Makedonia og Akaia har villet gjøre et sammenskudd for de fattige blandt de hellige i Jerusalem.

Nebo za dobré se vidělo Macedonským a Achaiským, aby zbírku nějakou učinili na chudé svaté, kteříž jsou v Jeruzalémě.

27 De har så villet, og de står også i gjeld til dem; for har hedningene fått del i deres åndelige goder, da er de også skyldige til å tjene dem med de timelige.

Takť sobě to oblíbili, a také povinni jsou jim to. Nebo poněvadž duchovním věcem jejich obcovali pohané, povinniť jsou jim také sloužiti tělesnými.

28 Når jeg da har fullført dette og lagt denne frukt i deres hender, vil jeg dra derfra gjennem eders by til Spania,

A protož když to vykonám, a jim odvedu užitek ten, půjduť skrze vás do Hišpanie.

29 og jeg vet at når jeg kommer til eder, skal jeg komme med en fylde av Kristi velsignelse.

A vímť, že když přijdu k vám, v hojnosti požehnání evangelium Kristova přijdu.

30 Men jeg formaner eder, brødre, ved vår Herre Jesus Kristus og ved Åndens kjærlighet at I strider sammen med mig i eders bønner for mig til Gud,

Prosímť pak vás, bratří, skrze Pána našeho Jezukrista a skrze lásku Ducha, abyste spolu se mnou modlili se za mne Bohu snažně,

31 forat jeg må utfries fra de vantro i Judea, og mitt ærend til Jerusalem må tekkes de hellige,

Abych vysvobozen byl od protivníků v Judstvu, a aby služba tato má příjemná byla svatým v Jeruzalémě,

32 så jeg kan komme til eder med glede, om Gud så vil, og få vederkvege mig sammen med eder.

Abych k vám bohdá s radostí přišel, a s vámi poodpočinul.

33 Fredens Gud være med eder alle! Amen.

Bůh pak pokoje se všemi vámi. Amen.