< Romerne 12 >

1 Jeg formaner eder altså, brødre, ved Guds miskunn at I fremstiller eders legemer som et levende, hellig, Gud velbehagelig offer - dette er eders åndelige gudstjeneste -
Ich ermahne euch nun, liebe Brüder, weiht Gott aus Dankbarkeit für seine Erbarmung euern Leib als ein lebendiges, heiliges, Gott wohlgefälliges Opfer! So verrichtet ihr einen geistlichen Gottesdienst.
2 og skikk eder ikke like med denne verden, men bli forvandlet ved fornyelsen av eders sinn, så I kan prøve hvad som er Guds vilje: det gode og velbehagelige og fullkomne! (aiōn g165)
Bildet euch nicht nach den Grundsätzen dieser Weltzeit! Nehmt vielmehr ein anderes Wesen an, indem sich euer Sinn erneuert! Dann könnt ihr auch recht beurteilen, was Gottes Wille ist, oder mit anderen Worten: was gut ist, gottgefällig und vollkommen. (aiōn g165)
3 For ved den nåde som er mig gitt, sier jeg til enhver iblandt eder at han ikke skal tenke høiere enn han bør tenke, men tenke så at han tenker sindig, alt efter som Gud har tilmålt enhver hans mål av tro.
Kraft der mir geschenkten Gnade warne ich jeden von euch, höher von sich zu denken, als sich ziemt. Jeder denke vielmehr bescheiden von sich, ganz nach dem Maß seines Glaubens, das Gott ihm zugeteilt.
4 For likesom vi har mange lemmer på ett legeme, men ikke alle lemmene har samme gjerning,
Denn wie wir in einem Leib viele Glieder haben, alle Glieder aber nicht denselben Dienst verrichten:
5 således er vi mange ett legeme i Kristus, men hver for sig er vi hverandres lemmer.
so bilden wir auch trotz unserer Vielheit einen Leib in der Gemeinschaft Christi; doch dabei ist jeder des anderen Glied.
6 Og da vi har ulike nådegaver, alt efter den nåde som er oss gitt, så la oss, om vi har profetisk gave, bruke den efter som vi har tro til,
Nach dem Maß der uns geschenkten Gnade haben wir auch verschiedene Gnadengaben.
7 eller om vi har en tjeneste, ta vare på tjenesten, eller om en er lærer, på lærdommen,
Wer Weissagung hat, der übe sie nach der Richtschnur des Glaubens aus! Hat jemand ein Kirchenamt, der bewähre sich darin: der Lehrer betätige sich im Lehren,
8 eller om en skal formane, på formaningen; den som utdeler, gjøre det med ærlig hu; den som er forstander, være det med iver; den som gjør barmhjertighet, gjøre det med glede!
der Seelsorger in der Seelsorge; wer (Liebesgaben) austeilt, der sei unparteiisch; wer als Vorsteher dient, der zeige Eifer; wer Werke der Barmherzigkeit übt, der tue es mit freudigem Sinn!
9 Kjærligheten være uten skrømt; avsky det onde, hold fast ved det gode!
Habt (alle Menschen) aufrichtig lieb! Habt Abscheu vor dem Bösen und Eifer für das Gute!
10 Vær ømhjertede mot hverandre i broderkjærlighet; kappes om å hedre hverandre!
Kommt einander in herzlicher Bruderliebe entgegen! Gebt einander ein gutes Vorbild in gegenseitiger Wertschätzung!
11 Vær ikke lunkne i eders iver; vær brennende i ånden; tjen Herren!
In euerm Eifer seid nicht träge! Glüht im Geist! Dient dem Herrn!
12 Vær glade i håpet, tålmodige i trengselen, vedholdende i bønnen.
Seid fröhlich in der Hoffnung, bleibt standhaft in Trübsal, haltet an am Gebet!
13 Ta eder av de hellige i deres trang; legg vinn på gjestfrihet!
Helft eifrig mit an der Unterstützung der Heiligen! Übt fleißig Gastfreundschaft!
14 Velsign dem som forfølger eder; velsign, og forbann ikke!
Segnet eure Verfolger, segnet und flucht nicht!
15 Gled eder med de glade, og gråt med de gråtende!
Freut euch mit den Fröhlichen, weint mit den Weinenden!
16 Ha ett sinnelag mot hverandre; attrå ikke det høie, men hold eder gjerne til det lave; vær ikke selvkloke!
Lebt in Eintracht miteinander! Strebt nicht nach hohen Dingen, sondern zieht mit den Geringen dieselbe Straße!
17 Gjengjeld ikke nogen ondt med ondt; legg vinn på det som godt er, for alle menneskers åsyn!
Halt euch nicht selbst für klug! Vergeltet niemand Böses mit Bösem! Seid bedacht auf das, was in den Augen aller Menschen gut und edel ist!
18 Såfremt det er mulig, da hold I på eders side fred med alle mennesker!
Lebt wo möglich, soviel an euch liegt, mit allen Menschen in Frieden!
19 Hevn eder ikke selv, mine elskede, men gi vreden rum! for det er skrevet: Mig hører hevnen til, jeg vil gjengjelde, sier Herren.
Schafft euch nicht selbst Recht, Geliebte, sondern überlaßt das dem Zorngericht (Gottes)! Denn es steht geschrieben: Mein ist die Rache, ich will vergelten, spricht der Herr.
20 Om da din fiende hungrer, så gi ham å ete; om han tørster, gi ham å drikke! for når du gjør dette, sanker du gloende kull på hans hode.
Darum: Hungert deinen Feind, so speise ihn; dürstet ihn, so tränke ihn! Tust du das, so sammelst du feurige Kohlen auf sein Haupt.
21 La dig ikke overvinne av det onde, men overvinn det onde med det gode!
Laß dich nicht vom Bösen überwinden, sondern überwinde das Böse mit Gutem!

< Romerne 12 >