Romerne 11
1 Jeg sier altså: Har da Gud forkastet sitt folk? Langt derifra! også jeg er jo en israelitt, av Abrahams ætt, av Benjamins stamme;
Huje eyanga, huje, Ongolobhe abhakhanine abhantu bhakwe? Hata hashe. Hwa huje nane ne Mwiisraeli, wa mshikolo sha Abulahamu, hwi kabela lya Benyamini.
2 Gud har ikke forkastet sitt folk, som han forut kjente. Eller vet I ikke hvad Skriften sier på det sted om Elias, hvorledes han treder frem for Gud mot Israel:
Ongolobhe zagabhakhene abhantu bhakwe abhamanye afume huwandilo. Je sagamenye izuu liyanga yenu ahusu o Eliya, jinsi sabholele Ongolobhe humwanya ye Israeli?
3 Herre! dine profeter drepte de, dine alter rev de ned, og jeg blev alene tilbake, og de står mig efter livet.
“Ogosi, bhabhagojile ankoha bhaho, bhope bhabomoye pashiputo paho. Nene nimwene esagalye, bhope bhahwaza owomi wane.”
4 Men hvad sier Guds svar til ham? Jeg har levnet mig syv tusen menn som ikke har bøiet kne for Ba'al.
Lakini ijibu elya Ngolobhe liyanga yenu huliwe? “Embeshele kwaajili yalini abhantu elfu saba ebho sagabhayikhomela amafu gamo Baali.”
5 Således er det da også i denne tid blitt en levning tilbake efter nådens utvelgelse;
Hata eshi, wakati ou esalezi bhahweli bhabhasagaliye ashilile ouchaguzi wiwenee.
6 men er det av nåde, da er det ikke mere av gjerninger, ellers blir nåden ikke mere nåde.
Lakini kashile huweene, sehuje hwu matendo. Kashile weene sagaibhabhe nantele weene. Yeni bhasi?
7 Hvorledes altså? Det som Israel attrår, det har det ikke nådd; men de utvalgte har nådd det, de andre er blitt forherdet,
Ahantu ambaho Eisraeli yaliehwaza, sagahajile, huje bhabha chaguliwe bhahajile, nabhamwabho bhabhehwele bhamwamu.
8 som skrevet er: Gud gav dem en treghets ånd, øine til ikke å se med og ører til ikke å høre med, inntil den dag idag.
Nashi sagasimbilwe: “Ongolobhe abhapie opepo ogwasajilwe, amaso huje bhasilole, na makutu huje bhasiyovwe, epaka sanyono eeshii.”
9 Og David sier: La deres bord bli dem til en strikke og en snare og en felle og en gjengjeldelse for dem!
Wope o Daudi ayanga, “Leha emeza zyabho nazibhe nyavu, tengo sehemu yaabomelee nalipizye eshisasi hwa bhene bhebho.
10 la deres øine bli formørket, så de ikke ser, og bøi alltid deres rygg!
Leha amaso gabho gabhehwe akisi huje bhagajelole. Ubhaundamishe amasana gabhowila.”
11 Jeg sier altså: Har de da snublet for å falle? Langt derifra! men ved deres fall er frelsen kommet til hedningene, forat dette skal vekke dem til nidkjærhet;
Basi eyanga, “Huje bhabomelee hata bhagwile egajebhe?” Esho na mwaha. Badala yakwe, amenwe hwabho, olokole ufishe hwa Mataifa, ili bhebho bhene bhabhe nu wivu.
12 men er deres fall en rikdom for verden, og er tapet av dem en rikdom for hedninger, hvor meget mere da deres fylde!
Nkashile amenwe hwabho hutabhale evya paulimwengu, nakashile hasalayabho atabhale wa mataifa, nazibhabhe zilenga enyinji akamilishe hwabho?
13 For til eder taler jeg, I hedninger! Så sant som jeg er hedningenes apostel, priser jeg mitt embede,
Na esalezi eyanga namwe mubhantu bhe Mataifa. Hwa huje enditumwa wa bhantu abhe Mataifa aganje, ehwivunira huduma yane.
14 om jeg bare kunde vekke mine kjødelige frender til nidkjærhet og få frelst nogen av dem.
Labda engabhabhehe owivu gwambele pandwemo nanene. Nkanga tigabhokola bhabha hweli bhamo.
15 For er verden blitt forlikt med Gud ved deres forkastelse, hvad annet vil da deres antagelse bli enn liv av døde?
Maana huje akhanile hwabho bhapatene ne dunia, aposhelelwe hwabho haibhawole ila uwomi afume hwaabhafwe?
16 Men er førstegrøden hellig, da er deigen det også, og er roten hellig, da er grenene det også.
Nkashire amadondo agapawandilo akiba, shesho sashihweli hwibhomba elye ousu. Nkashile amazi gope akiba, esamba zyope shesho.
17 Om nu allikevel nogen av grenene blev avbrutt, og du som var en vill oljekvist, blev innpodet iblandt dem og fikk del med dem i oljetreets rot og fedme,
Lakini nkashile zihweli esamba zyazidumulwe, nashi wewe, isamba lya mwipoli elya mzeituni, watotilwe pandwemo nabho, na nkashile wali pandwemo nabjo namumazi age otabhalo hwa mzeituni,
18 da ros dig ikke mot grenene! men hvis du roser dig, så er det dog ikke du som bærer roten, men roten som bærer dig.
oganje hwintutumule amwanya yemasamba. Lakini nkashile uhwintutumula, nasaga wewe ohwavya mumazi, bali amazi gahumwavya awe.
19 Du vil da si: Grenene blev avbrutt forat jeg skulde bli innpodet.
Basi ubhayanje, “Amasamba gadumulwe huje epate atotwe mwilende.”
20 Vel! ved sin vantro blev de avbrutt, men du står ved din tro; vær ikke overmodig, men frykt!
Ego gali lyoli. Husababu yakutowiteshe hwabho bhadumule, lakini awe wahemeleye shinza husababu yelweteho lwaho. Ugaje hwise bhelele umwene huhaliyamwanya sana, heli ogopaga.
21 for sparte Gud ikke de naturlige grener, da vil han heller ikke spare dig.
Kwa maana nkashile Ongolobhe hagagalesheye amasamba amakolo, sagabhahusajile nawe shesho.
22 Så se da Guds godhet og strenghet: Strenghet er over dem som er falt, men over dig er Guds godhet, såfremt du holder dig til hans godhet, ellers skal også du bli avhugget.
Hwiyenye, basi, amadala amiza nuhali wa Ngolobhe. Na hudwemo humo, okhali wahenzele amwanya ya Ayahudi ebho bhagwiye. Lakini nahudwemo uwamwabho, owiza wa Ngolobhe guweza amwanya yaho, nkashile obhakhale mumiza gakwe. Shoshoti nawe amanye obhatagwe hutali.
23 Men hine skal også bli innpodet, såfremt de ikke holder ved i sin vantro; for Gud er mektig til å innpode dem igjen.
Natele, nkashile sagabhezehwendelele mlweteshelo lyakwe, bhezatotwe natele. Maana Ongolobhe alinagwo ouwezo ogwa totele natele.
24 For blev du avhugget av det oljetre som er vilt av naturen, og mot naturen innpodet i et godt oljetre, hvor meget mere skal de da bli innpodet i sitt eget oljetre, disse som av naturen hører det til.
Hwa huje amwekashile mwadumulwe hwoze ashilile huhale omzeituni ogwamwipoli, na kinyume shakwe ehale mwa vyalilwe mu mzeituni omwieza, sehuje hwenje sana hwebha Ayahudi, sawa nahuje masamba amakolo gowezya agavyale natele muhati ye mzeituni gabho bhebho?
25 For jeg vil ikke, brødre, at I skal være uvitende om denne hemmelighet - forat I ikke skal tykkes eder selv kloke - at forherdelse delvis er kommet over Israel, inntil fylden av hedningene er kommet inn,
Hwa huje mwaholo sehwaza huje msimanye afyatane nesiri ene, huje msibhe ne eshinshi nashi asebhanye hwenyu mwemwe. Esiri ene huje okhome guifumilene na Israeli, hadi akamilisye hwa mataifa nahwayiyenza.
26 og således skal hele Israel bli frelst, som skrevet er: Fra Sion skal redningsmannen komme, han skal bortrydde ugudelighet fra Jakob,
Epo aIsraeli yote bhaihwokoha, nashi sagasimbilwe afume: “Afume hu Sayuni ayihwenza Owakhokole. Ayihwefya oubhibhi afume hwa Yakobo.
27 og når jeg borttar deres synder, da er dette min pakt med dem.
Neli lyayibha malagano gane pandwemo nabhene, ensiku ezyo naihwefye embibhi zyabho.”
28 Efter evangeliet er de fiender for eders skyld, men efter utvelgelsen er de elsket for fedrenes skyld;
Ahusuhudwemo humo ashilile iizuu, bhavitilwa hwu sababu yenyu. Hudwemo ohwamwabho ashilile nasalule hwa Ngolobhe, bhagenwe husababu ya amaamaa.
29 for sine nådegaver og sitt kall angrer Gud ikke på.
Hwa huje ezawadi nakwiziwe hwa Ngolobhe sagahugaluhana.
30 For likesom I før var ulydige mot Gud, men nu har fått miskunn ved disses ulydighet,
Hwa huje ehale amwee mwalimleshile Ongolobhe, lakini esalezi muiposheye ewene hwusababu ya aleshe hwabho.
31 så har også disse nu vært ulydige, forat de også skal få miskunn ved den miskunn som er blitt eder til del;
Hwidala lyelyo esalezi, ebha Ayahudi bhaleshile. Afumilane nego huuje nesanjilo zya mlinazyo amwe bhawezizye bhope aposhele ewene.
32 for Gud har overgitt dem alle til ulydighet forat han kunde miskunne sig over dem alle. (eleēsē g1653)
Maana Ongolobhe abhankonjele abhantu woti ashilile huleshe, huje awezizye abhasajile bhoti. (eleēsē g1653)
33 O dyp av rikdom og visdom og kunnskap hos Gud! Hvor uransakelige hans dommer er, og hvor usporlige hans veier!
Shahuhweli outabhalo nenshinshi nenjele eya Ngolobhe! Zagapimwapimwa naloonje hwakwe, namadala gakwe sagazimanyiha!
34 For hvem kjente Herrens sinn? eller hvem var hans rådgiver?
“Maana yonanu walimenye ilengo lya Gosi? Au yonanu waliyanzi wakwe?
35 Eller hvem gav ham noget først, så han skulde få vederlag igjen?
Au yonanu owakwanza hupele ahantu Ongolobhe, huje alipwe nantele?”
