Salmenes 95

1 Kom, la oss juble for Herren, la oss rope med fryd for vår frelses klippe!

O fahsru, lela kut in kaksakin LEUM GOD, Lela kut in on ke engan nu sin God su langoekut.

2 La oss trede frem for hans åsyn med pris, la oss juble for ham med salmer!

Lela kut in tuku nu ye mutal ke kulo, Ac yuk on in engan ke kaksak.

3 For Herren er en stor Gud og en stor konge over alle guder,

Tuh LEUM GOD El sie God ku, El sie tokosra kulana fin god nukewa.

4 han som har jordens dyp i sin hånd og fjellenes høider i eie,

El Leum fin faclu nufon, Liki yen loal in luf uh nu yen fulat in eol uh.

5 han som eier havet, for han har skapt det, og hans hender har gjort det tørre land.

El Leum fin meoa, su El orala, Oayapa faclu su El lumahla.

6 Kom, la oss kaste oss ned og bøie kne, la oss knele for Herrens, vår skapers åsyn!

Fahsru, lela kut in epasr ac alu nu sel, Lela kut in sikukmutunte ye mutun LEUM GOD, su orekutla!

7 For han er vår Gud, og vi er det folk han før, og den hjord hans hånd leder. Vilde I dog idag høre hans røst!

Tuh El God lasr, Ac kut mwet su El nunku kac, Ac un sheep natul su El karingin. Misenge, porongo ma El fahk:

8 Forherd ikke eders hjerte, likesom ved Meriba, likesom på Massadagen i ørkenen,

“Nik kowos srangesr lohng kas, oana mwet matu lowos ke elos muta in Meribah, Oana ke len se elos muta yen mwesis Massah.

9 hvor eders fedre fristet mig! De satte mig på prøve, de som dog hadde sett min gjerning.

Elos tuh srikeyu we, Elos ne liye ma nga oru nu selos.

10 Firti år vemmedes jeg ved den slekt, og jeg sa: De er et folk med forvillet hjerte, og de kjenner ikke mine veier.

Nga tuh arulana toasr selos yac angngaul, Ac nga fahk, ‘Mwet inge arulana likkeke! Elos tia lungse in akos ma sap luk.’

11 Så svor jeg i min vrede: Sannelig, de skal ikke komme inn til min hvile.

Nga tuh kasrkusrak ac orala wulela na ku se, fahk mu, ‘Kowos ac fah tiana ilyak nu in acn in mongla se Nga tuh akoo in sot nu suwos.’”