Salmenes 94
1 Du hevnens Gud, Herre, du hevnens Gud, åpenbar dig i herlighet!
MAING Kot, komui saundepuk, Ieowa Kot saundepuk, kom kotin sansaleda!
2 Reis dig, du jordens dommer, la gjengjeldelse komme over de overmodige!
Kom kotida, komui saunkapung en sappa, kom kotin depuk ong wiawia en me aklapalap akan.
3 Hvor lenge skal de ugudelige, Herre, hvor lenge skal de ugudelige fryde sig?
Maing Ieowa, arai da me doo sang Kot akan, arai da me doo sang Kot akan pan poponmasu,
4 De utgyder en strøm av ord, de fører frekk tale; alle de som gjør urett, taler store ord.
O pudupudada lokaia sued o arai da, me sapung kan karos en suaiki ar morsued?
5 Ditt folk, Herre, knuser de, og din arv plager de.
Re kin tiakedi sapwilim omui aramas akan, o re kame omui soso;
6 Enken og den fremmede slår de ihjel, og farløse myrder de.
Re kin kamela li odi o men wai, o patik takain wor en me sapoupou kan,
7 Og de sier: Herren ser ikke, og Jakobs Gud gir ikke akt.
Rap inda: Ieowa sota kak kilang, o Kot en Iakop sota pan asa due.
8 Gi dog akt, I ufornuftige blandt folket, og I dårer, når vil I bli kloke?
Komail me pweipwei nan pung en aramas akan, en dedeki! O komail lolepon akan, iad me komail pan lolekongala?
9 Mon han som planter øret, ikke skulde høre? Mon han som skaper øiet, ikke skulde se?
Me kotin wiadar salong, o a sota pan ereki? Me kotin wiadar por en mas o, a sota pan kak masani?
10 Mon han som refser hedningene, ikke skulde straffe, han som gir menneskene forstand?
Me kin kotin kaunda wei kan, a sota pan kaloke? Pwe i me kotin kalolekongi aramas.
11 Herren kjenner menneskenes tanker, han vet at de er tomhet.
Ieowa kotin mangi lamelam en aramas akan, me re aklapalap.
12 Salig er den mann som du, Herre, refser og gir lærdom av din lov
Meid pai ol o, me kom kotin kaloke, Maing, Ieowa, o me kom kotin padaki ong sang nan ar masan akan.
13 for å gi ham ro for onde dager, inntil det blir gravd en grav for den ugudelige.
Pwen kanongama ni a apwal akan, lao sousou en me doo sang Kot akan pan weweida.
14 For Herren skal ikke forkaste sitt folk og ikke forlate sin arv;
Pwe Ieowa sota pan kotin kasela sapwilim a aramas akan, o a sota pan muei sang a soso.
15 for dommen skal vende tilbake til rettferdighet, og alle de opriktige av hjertet skal gi den medhold.
Pwe me pung, pan pungpungeta, i me lelapok kan karos pan weweideki.
16 Hvem reiser sig for mig imot de onde? Hvem stiller sig frem for mig imot dem som gjør urett?
Is me pan sauasa ia ong me morsued akan? O is me pan sauasa ia ong me dipan akan?
17 Dersom ikke Herren var min hjelp, vilde min sjel snart bo i dødsrikets stillhet.
Ma Ieowa sota kotin sauasa ia, metar ekis ngen i pan kolang wasan kapormen.
18 Når jeg sier: Min fot vakler, da holder din miskunnhet mig oppe, Herre!
Ni ai indada: Nä i pan krisedi, omui kalangan, Maing Ieowa, pan kolekol ia.
19 Når mine urolige tanker i mitt hjerte blir mange, da husvaler din trøst min sjel.
Ai insensued laud nan mongiong i, a omui kotin kamait ia la kaperenda ngen i.
20 Har vel fordervelsens domstol noget samfund med dig, der hvor de skaper urett under skinn av rett?
Kom sota man paroki ong mol o, me kin kasapungala sapwilim omui masan.
21 De slår sig skarevis sammen imot den rettferdiges sjel, og uskyldig blod dømmer de skyldig.
Re kin onop ong kamela me pung amen, o re kin kadeikada nta makelekel.
22 Da blir Herren mig en borg, og min Gud min tilflukts klippe.
A Ieowa ai paip lapalap, o Kot iei paip, me i pan rukila ia.
23 Og han lar deres urett komme tilbake over dem, og for deres ondskaps skyld skal han utrydde dem; ja, Herren vår Gud skal utrydde dem.
A pan kotin depuk ong ir ar me sued, o a pan kotin kame ir ala, pweki ar katiwo, Ieowa atail Kot pan kame ir ala.
