< Salmenes 91 >
1 Den som sitter i den Høiestes skjul, som bor i den Allmektiges skygge,
Zaupajoč v zavetji Najvišjega, v senci Vsemogočnega neprestano prenočujoč
2 han sier til Herren: Min tilflukt og min borg, min Gud som jeg setter min lit til!
Pravim: V Gospodu je pribežališče moje in grad moj; Bog moj je, kateremu zaupam.
3 For han frir dig av fuglefangerens snare, fra ødeleggende pest.
Ker on te bode rešil iz zanke tičarjeve, iz kuge pogubne.
4 Med sine vingefjærer dekker han dig, og under hans vinger finner du ly; hans trofasthet er skjold og vern.
S perotjo svojo te bode branil, ko bodeš pribežal pod peroti njegove; ščit in bran je zvestoba njegova.
5 Du skal ikke frykte for nattens redsler, for pil som flyver om dagen,
Ne boj se nočnega strahú, pušice, ki leta podnevi;
6 for pest som farer frem i mørket, for sott som ødelegger om middagen.
Pogube, ki lazi v temi, ne kuge, ki razsaja o poludné.
7 Faller tusen ved din side og ti tusen ved din høire hånd, til dig skal det ikke nå.
Pade jih na eni strani tvoji tisoč, in desetkrat tisoč na desni tvoji, k tebi ne pride.
8 Du skal bare skue det med dine øine, og se hvorledes de ugudelige får sin lønn.
Samo z očmi Svojimi bodeš pogledal in videl bodeš grešnikov povračilo.
9 For du, Herre, er min tilflukt. Den Høieste har du gjort til din bolig;
Ko bodeš ti Gospoda, Boga pribežališča mojega, Najvišjega postavil za prebivališče svoje,
10 intet ondt skal vederfares dig, og ingen plage skal komme nær til ditt telt.
Ne bode priložnosti, da te zadene húdo, in šiba se ne približa tvojemu šatoru.
11 For han skal gi sine engler befaling om dig at de skal bevare dig på alle dine veier.
Ker angelom svojim bode zapovedal zate, da te hranijo po vseh potih tvojih;
12 De skal bære dig på hendene, forat du ikke skal støte din fot på nogen sten.
Držé te z obema rokama, da ne zadeneš z nogo svojo ob kamen.
13 På løve og huggorm skal du trå; du skal trå ned unge løver og slanger.
Po divjem levu bodeš hodil in po kači, teptal bodeš leva mladiča in zmaja.
14 For han henger fast ved mig, og jeg vil utfri ham; jeg vil føre ham i sikkerhet, for han kjenner mitt navn.
"Ker je proti meni nagnen v ljubezni (pravi Bog), zato ga bodem otél; na višavo ga bodem postavil, ker pozna, ime moje.
15 Han skal påkalle mig, og jeg vil svare ham; jeg er med ham i nøden, jeg vil utfri ham og føre ham til ære.
Kakor hitro me zakliče, uslišim ga; na strani mu bodem v stiski; otel ga bodem in počastil.
16 Med et langt liv vil jeg mette ham og la ham skue min frelse.
Nasitil ga bodem z dolgostjo lét, storil bodem, da uživa blaginjo mojo."