Salmenes 91

1 Den som sitter i den Høiestes skjul, som bor i den Allmektiges skygge,

Koji živi u zaklonu višnjega, u sjenu svemoguæega poèiva.

2 han sier til Herren: Min tilflukt og min borg, min Gud som jeg setter min lit til!

Govori Gospodu: ti si utoèište moje i braniè moj, Bog moj, u kojega se uzdam.

3 For han frir dig av fuglefangerens snare, fra ødeleggende pest.

On æe te izbaviti iz zamke ptièareve, i od ljutoga pomora;

4 Med sine vingefjærer dekker han dig, og under hans vinger finner du ly; hans trofasthet er skjold og vern.

Perjem svojim osjeniæe te, i pod krilima njegovijem zakloniæeš se; istina je njegova štit i ograda.

5 Du skal ikke frykte for nattens redsler, for pil som flyver om dagen,

Neæeš se bojati strahote noæne, strijele, koja leti danju,

6 for pest som farer frem i mørket, for sott som ødelegger om middagen.

Pomora, koji ide po mraku, bolesti, koja u podne mori.

7 Faller tusen ved din side og ti tusen ved din høire hånd, til dig skal det ikke nå.

Pašæe pored tebe tisuæa i deset tisuæa s desne strane tebi, a tebe se neæe dotaæi.

8 Du skal bare skue det med dine øine, og se hvorledes de ugudelige får sin lønn.

Samo æeš gledati oèima svojima, i vidjeæeš platu bezbožnicima.

9 For du, Herre, er min tilflukt. Den Høieste har du gjort til din bolig;

Jer si ti, Gospode, pouzdanje moje. Višnjega si izabrao sebi za utoèište.

10 intet ondt skal vederfares dig, og ingen plage skal komme nær til ditt telt.

Neæe te zlo zadesiti, i udarac neæe dosegnuti do kolibe tvoje.

11 For han skal gi sine engler befaling om dig at de skal bevare dig på alle dine veier.

Jer anðelima svojim zapovijeda za tebe da te èuvaju po svijem putovima tvojim.

12 De skal bære dig på hendene, forat du ikke skal støte din fot på nogen sten.

Na ruke æe te uzeti da gdje ne zapneš za kamen nogom svojom.

13 På løve og huggorm skal du trå; du skal trå ned unge løver og slanger.

Na lava i na aspidu nastupaæeš i gaziæeš laviæa i zmaja.

14 For han henger fast ved mig, og jeg vil utfri ham; jeg vil føre ham i sikkerhet, for han kjenner mitt navn.

“Kad me ljubi, izbaviæu ga; zakloniæu ga, kad je poznao ime moje.

15 Han skal påkalle mig, og jeg vil svare ham; jeg er med ham i nøden, jeg vil utfri ham og føre ham til ære.

Zazvaæe me, i uslišiæu ga; s njim æu biti u nevolji, izbaviæu ga i proslaviæu ga.

16 Med et langt liv vil jeg mette ham og la ham skue min frelse.

Duga života nasitiæu ga, i pokazaæu mu spasenje svoje.”