Salmenes 90
1 En bønn av Moses, den Guds mann. Herre! Du har vært oss en bolig fra slekt til slekt.
Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
2 Før fjellene blev til, og du skapte jorden og jorderike, ja fra evighet til evighet er du, Gud.
Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.
3 Du byder mennesket vende tilbake til støv og sier: Vend tilbake, I menneskebarn!
Du vender det med et Menneske, at han bliver knust; og du siger: Kommer igen, I Menneskens Børn!
4 For tusen år er i dine øine som den dag igår når den farer bort, som en vakt om natten.
Thi tusinde Aar ere for dine Øjne som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen; og som en Nattevagt.
5 Du skyller dem bort, de blir som en søvn. Om morgenen er de som det groende gress;
Du bortskyller dem, de blive som en Søvn, om Morgenen ere de som Græs, der gaar bort.
6 om morgenen blomstrer det og gror, om aftenen visner det og blir tørt.
Om Morgenen blomstrer det, og det gaar bort, om Aftenen afhugges det og tørres.
7 For vi har gått til grunne ved din vrede, og ved din harme er vi faret bort med forferdelse.
Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme.
8 Du har satt våre misgjerninger for dine øine, vår skjulte synd for ditt åsyns lys.
Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.
9 For alle våre dager er bortflyktet i din vrede; vi har levd våre år til ende som et sukk.
Thi alle vore Dage ere svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.
10 Vårt livs tid, den er sytti år og, når der er megen styrke, åtti år, og dets herlighet er møie og tomhet; for hastig blev vi drevet fremad, og vi fløi avsted.
Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.
11 Hvem kjenner din vredes styrke og din harme, således som frykten for dig krever?
Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?
12 Lær oss å telle våre dager, at vi kan få visdom i hjertet!
Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.
13 Vend om, Herre! Hvor lenge? Ha medynk med dine tjenere!
Vend om, Herre! hvor længe —? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.
14 Mett oss, når morgenen kommer, med din miskunnhet, så vil vi juble og være glade alle våre dager!
Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.
15 Gled oss så mange dager som du har plaget oss, så mange år som vi har sett ulykke!
Glæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de Aar, som vi have set Ulykke.
16 La din gjerning åpenbares for dine tjenere og din herlighet over deres barn!
Lad din Gerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn.
17 Og Herrens, vår Guds liflighet være over oss, og våre henders gjerning fremme du for oss, ja, våre henders gjerning, den fremme du!
Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!
