Salmenes 9
1 Til sangmesteren, efter Mutlabbén; en salme av David. Jeg vil prise Herren av hele mitt hjerte, jeg vil forkynne alle dine undergjerninger.
Načelniku godbe, visoke do srednje, psalm Davidov. Slavil bodem, Gospod, iz vsega srca svojega, oznanjal vsa čudovita dela tvoja,
2 Jeg vil glede og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge ditt navn, du Høieste,
Veselil se bodem in radoval v tebi, prepeval bodem tvojemu imenu, Najvišji:
3 fordi mine fiender viker tilbake, faller og omkommer for ditt åsyn.
Da sovražniki moji umikajoč se padajo in ginejo pred obličjem tvojim.
4 For du har hjulpet mig til rett og dom, du har satt dig på tronen som rettferdig dommer.
Ker sodil si pravico mojo in pravdo mojo, sedel si na prestolu, o branitelj pravice.
5 Du har truet hedningene, tilintetgjort den ugudelige; deres navn har du utslettet evindelig og alltid.
Pokaral si narode, pogubil krivičnega, ime njih si izbrisal na večne čase.
6 Fiendenes boliger er helt ødelagt for all tid, og byene har du omstyrtet, deres minne er tilintetgjort.
O sovražnik, konec je razdevanja na veke, in uničil si mesta njih, njih spomin je poginil.
7 Og Herren troner til evig tid, han har reist sin trone til dom,
A Gospod bode sedel na veke, pripravljajoč na sodbo prestol svoj.
8 og han dømmer jorderike med rettferdighet, han avsier dom over folkene med rettvishet.
In sam bode sodil svet pravično, pravde razsojal narodom po vsej pravici.
9 Og Herren er en borg for den undertrykte, en borg i nødens tider.
In Gospod bode grad na višini siromaku, grad na višini v časih, ko je v stiski.
10 Og de som kjenner ditt navn, stoler på dig; for du har ikke forlatt dem som søker dig, Herre!
Zaupanje torej bodo imeli v té, kateri poznajo ime tvoje, ker ne zapustiš, Gospod, njih, kateri te iščejo.
11 Lovsyng Herren, som bor på Sion, kunngjør blandt folkene hans store gjerninger!
Prepevajte Gospoda, ki sedí na Sijonu, oznanjujte ljudstvom dela njegova.
12 For han som hevner blod, kommer de elendige i hu, han glemmer ikke deres skrik.
On, ki maščuje kri v moritvi prelito, spominja se njih, ne zabi vpitja siromakov ubozih.
13 Vær mig nådig, Herre! Se det jeg må lide av dem som hater mig, du som løfter mig op fra dødens porter,
Milost mi izkaži, Gospod, ozri se v ponižanje moje od sovražnikov mojih, dvigni me izpred smrtnih vrât:
14 forat jeg skal forkynne all din pris, i Sions datters porter fryde mig i din frelse.
Da oznanjam vesoljno slavo tvojo med vrati hčere Sijonske, radujem se v blaginji tvoji.
15 Hedningene er sunket i den grav de gravde; deres fot er fanget i det garn de skjulte.
Pogreznili so se narodi v jamo, katero so bili napravili; v mrežo, katero zo bili skrili, vjela se je njih noga.
16 Herren er blitt kjent, han har holdt dom; han fanger den ugudelige i hans egne henders gjerning. (Higgajon, Sela)
Pokazal se je Gospod po sodbi, katero je storil; v svojem lastnem delu zapletel se je krivični; vsega pomiselka vredno!
Nazaj se bodo podili krivični noter do groba; vsi narodi, ki so pozabili Boga. (Sheol h7585)
18 For ikke skal den fattige glemmes for all tid; de saktmodiges håp skal ikke gå til grunne for evig.
Ker siromak naj se ne pozabi nikdar: ubogih upanje ne pogine vekomaj.
19 Reis dig, Herre! La ikke mennesker få makt, la hedningene bli dømt for ditt åsyn!
Vstani, Gospod, da se ne ojači človek; sodba pridi nad narode pred obličjem tvojim.
20 La frykt komme over dem, Herre! La hedningene kjenne at de er mennesker! (Sela)
V strah jih primi, Gospod; siloma naj spoznajo narodi, da so umrjoči.
