< Salmenes 9 >
1 Til sangmesteren, efter Mutlabbén; en salme av David. Jeg vil prise Herren av hele mitt hjerte, jeg vil forkynne alle dine undergjerninger.
Til Sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David. Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
2 Jeg vil glede og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge ditt navn, du Høieste,
glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
3 fordi mine fiender viker tilbake, faller og omkommer for ditt åsyn.
fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Aasyn.
4 For du har hjulpet mig til rett og dom, du har satt dig på tronen som rettferdig dommer.
Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad paa Tronen som Retfærds Dommer.
5 Du har truet hedningene, tilintetgjort den ugudelige; deres navn har du utslettet evindelig og alltid.
Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
6 Fiendenes boliger er helt ødelagt for all tid, og byene har du omstyrtet, deres minne er tilintetgjort.
Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
7 Og Herren troner til evig tid, han har reist sin trone til dom,
Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
8 og han dømmer jorderike med rettferdighet, han avsier dom over folkene med rettvishet.
skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
9 Og Herren er en borg for den undertrykte, en borg i nødens tider.
HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
10 Og de som kjenner ditt navn, stoler på dig; for du har ikke forlatt dem som søker dig, Herre!
og de stoler paa dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
11 Lovsyng Herren, som bor på Sion, kunngjør blandt folkene hans store gjerninger!
Lovsyng HERREN, der bor paa Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
12 For han som hevner blod, kommer de elendige i hu, han glemmer ikke deres skrik.
Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Raab:
13 Vær mig nådig, Herre! Se det jeg må lide av dem som hater mig, du som løfter mig op fra dødens porter,
»HERRE, vær naadig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
14 forat jeg skal forkynne all din pris, i Sions datters porter fryde mig i din frelse.
at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!«
15 Hedningene er sunket i den grav de gravde; deres fot er fanget i det garn de skjulte.
Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
16 Herren er blitt kjent, han har holdt dom; han fanger den ugudelige i hans egne henders gjerning. (Higgajon, Sela)
HERREN blev aabenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. — Higgajon (Sela)
17 De ugudelige skal fare ned til dødsriket, alle hedninger, som glemmer Gud. (Sheol )
Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu. (Sheol )
18 For ikke skal den fattige glemmes for all tid; de saktmodiges håp skal ikke gå til grunne for evig.
Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Haab.
19 Reis dig, Herre! La ikke mennesker få makt, la hedningene bli dømt for ditt åsyn!
Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker faa Magten, lad Folkene dømmes for dit Aasyn;
20 La frykt komme over dem, Herre! La hedningene kjenne at de er mennesker! (Sela)
HERRE, slaa dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! (Sela)