Salmenes 89
1 En læresalme av Etan, esrahitten. Om Herrens nådegjerninger vil jeg synge til evig tid; fra slekt til slekt vil jeg kunngjøre din trofasthet med min munn.
O Gospodovih milostih bom prepeval na veke, s svojimi usti bom vsem rodovom razglašal tvojo zvestobo.
2 For jeg sier: Miskunnhet bygges op til evig tid, i himmelen grunnfester du din trofasthet.
Kajti rekel sem: »Usmiljenje bo zgrajeno na veke, svojo zvestobo boš utrdil v samih nebesih.«
3 Du sier: Jeg har gjort en pakt med min utvalgte, jeg har svoret David, min tjener:
S svojim izbranim sem sklenil zavezo, prisegel sem Davidu, svojemu služabniku:
4 Til evig tid vil jeg grunnfeste ditt avkom, og jeg vil bygge din trone fra slekt til slekt. (Sela)
»Tvoje seme bom utrdil na veke in tvoj prestol zgradil za vse rodove.« (Sela)
5 Og himlene priser din underfulle gjerning, Herre, og din trofasthet prises i de helliges forsamling.
Nebesa bodo hvalila tvoje čudeže, oh Gospod, tudi tvojo zvestobo v skupnosti svetih.
6 For hvem i det høie er å ligne med Herren? Hvem er Herren lik blandt Guds sønner,
Kajti kdo na nebu bi bil lahko primerjan z Gospodom? Kdo izmed sinov mogočnega bi bil lahko podoben Gospodu?
7 en Gud, såre forferdelig i de helliges hemmelige råd og fryktelig for alle dem som er omkring ham?
Boga se je silno bati v zboru svetih in spoštujejo ga vsi tisti, ki so okoli njega.
8 Herre, hærskarenes Gud, hvem er sterk som du, Herre? Og din trofasthet er rundt omkring dig.
Oh Gospod Bog nad bojevniki, kdo je močan Gospod, podoben tebi ali tvoji zvestobi naokoli tebe?
9 Du er den som hersker over havets overmot; når dets bølger reiser sig, lar du dem legge sig.
Ti vladaš besnenju morja; ko njegovi valovi vstanejo, jih ti umirjaš.
10 Du har sønderknust Rahab som en ihjelslått; med din styrkes arm har du spredt dine fiender.
Zlomil si Rahaba na koščke, kakor nekoga, ki je umorjen, s svojim močnim laktom si razkropil svoje sovražnike.
11 Dig hører himlene til, dig også jorden; jorderike og alt det som fyller det - du har grunnfestet dem;
Nebo je tvoje, tudi zemlja je tvoja; kar se tiče zemeljskega [kroga] in njegove polnosti, si jih ti utemeljil.
12 nord og syd - du har skapt dem; Tabor og Hermon jubler over ditt navn.
Sever in jug, ti si ju ustvaril; Tabor in Hermon se bosta veselila v tvojem imenu.
13 Du har en arm med velde; sterk er din hånd, ophøiet er din høire hånd.
Ti imaš mogočen laket, močna je tvoja roka in visoka je tvoja desnica.
14 Rettferd og rett er din trones grunnvoll; nåde og sannhet går frem for ditt åsyn.
Pravičnost in sodba sta prebivališče tvojega prestola, usmiljenje in resnica bosta šla pred tvojim obličjem.
15 Salig er det folk som kjenner til jubel; Herre, i ditt åsyns lys skal de vandre.
Blagoslovljeno je ljudstvo, ki pozna radosten zvok. Hodili bodo, oh Gospod, v svetlobi tvojega obličja.
16 I ditt navn skal de fryde sig hele dagen, og ved din rettferdighet blir de ophøiet.
V tvojem imenu se bodo veselili ves dan in v tvoji pravičnosti bodo povišani.
17 For du er deres styrkes pryd, og ved din godhet ophøier du vårt horn.
Kajti ti si slava njihove moči in v tvoji naklonjenosti bo naš rog povišan.
18 For Herren er vårt skjold, og Israels Hellige vår konge.
Kajti Gospod je naša obramba in Sveti Izraelov je naš kralj.
19 Dengang talte du i et syn til dine fromme og sa: Jeg har nedlagt hjelp hos en helt, jeg har ophøiet en ung mann av folket.
Potem svojemu svetemu spregovoriš v videnju in rečeš: »Položil sem pomoč na nekoga, ki je mogočen, povišal sem enega izbranega izmed ljudstva.
20 Jeg har funnet David, min tjener, jeg har salvet ham med min hellige olje.
Našel sem Davida, svojega služabnika; s svojim svetim oljem sem ga mazilil.
21 Min hånd skal alltid være med ham, og min arm skal gi ham styrke.
Z njim bo moja roka utrjena; tudi moj laket ga bo krepil.
22 Fienden skal ikke plage ham, og den urettferdige skal ikke undertrykke ham.
Sovražnik se ne bo maščeval nad njim niti ga sin zlobnosti [ne bo] prizadel.
23 Men jeg vil sønderknuse hans motstandere for hans åsyn og slå dem som hater ham.
Njegove sovražnike bom premagal pred njegovim obrazom in nadlegoval tiste, ki ga sovražijo.
24 Og min trofasthet og min miskunnhet skal være med ham, og i mitt navn skal hans horn ophøies.
Toda z njim bosta moja zvestoba in moje usmiljenje in v mojem imenu bo povišan njegov rog.
25 Og jeg vil la ham legge sin hånd på havet og sin høire hånd på elvene.
Njegovo roko bom postavil tudi na morje in njegovo desnico na reke.
26 Han skal rope til mig: Du er min far, min Gud og min frelses klippe.
Klical bo k meni: ›Ti si moj oče, moj Bog in skala rešitve moje duše.‹
27 Og jeg vil gjøre ham til den førstefødte, til den høieste blandt kongene på jorden.
Prav tako mu bom dal svojega prvorojenca, višje kakor kralje zemlje.
28 Jeg vil bevare min miskunnhet mot ham til evig tid, og min pakt skal stå fast for ham.
Svoje usmiljenje bom zanj ohranil na vékomaj in moja zaveza bo trdno stala z njim.
29 Og jeg vil la hans avkom bli til evig tid og hans trone som himmelens dager.
Tudi njegovemu semenu bom storil, da ostane na veke in njegov prestol kakor nebeški dnevi.
30 Dersom hans barn forlater min lov og ikke vandrer i mine bud,
Če njegovi otroci zapustijo mojo postavo in ne hodijo po mojih sodbah,
31 dersom de krenker mine forskrifter og ikke holder mine befalinger,
če prelomijo moje zakone in se ne držijo mojih zapovedi,
32 da vil jeg hjemsøke deres synd med ris og deres misgjerning med plager.
potem bom s palico obiskal njihov prestopek in njihovo krivičnost z bičanjem.
33 Men min miskunnhet vil jeg ikke ta fra ham, og min trofasthet skal ikke svikte;
Vendar pa svoje ljubeče skrbnosti ne bom popolnoma odvzel od njega niti svoji zvestobi [ne bom] pustil, da se izneveri.
34 jeg vil ikke bryte min pakt og ikke forandre hvad som gikk ut fra mine leber.
Svoje zaveze ne bom prelomil niti predrugačil stvari, ki je odšla iz mojih ustnic.
35 Ett har jeg svoret ved min hellighet, sannelig, for David vil jeg ikke lyve:
Enkrat sem prisegel pri svoji svetosti, da Davidu ne bom lagal.
36 Hans avkom skal bli til evig tid, og hans trone som solen for mitt åsyn.
Njegovo seme bo ostalo na veke in njegov prestol kakor sonce pred menoj.
37 Som månen skal den stå evindelig, og vidnet i det høie er trofast. (Sela)
Kakor luna bo utrjen na veke in kakor zvesta priča na nebu.« (Sela)
38 Og du har forkastet og forsmådd, du er blitt harm på din salvede.
Toda ti si zavrgel in prezrl, ogorčen si bil s svojim maziljencem.
39 Du har rystet av dig pakten med din tjener, du har vanhelliget hans krone ned i støvet.
Razveljavil si zavezo svojega služabnika. Njegovo krono si oskrunil in jo vrgel na tla.
40 Du har revet ned alle hans murer, du har lagt hans festninger i grus.
Porušil si vse njegove ograje; njegova oporišča si privedel do propada.
41 Alle de som går forbi på veien, har plyndret ham; han er blitt til hån for sine naboer.
Vsi mimoidoči ga plenijo. Graja je svojim sosedom.
42 Du har ophøiet hans motstanderes høire hånd, du har gledet alle hans fiender.
Dvignil si desnico njegovih nasprotnikov; vsem njegovim sovražnikom si storil, da se veselijo.
43 Og du lot hans skarpe sverd vike og lot ham ikke holde stand i striden.
Obrnil si tudi ostrino njegovega meča in ga nisi naredil, da se zoperstavi v bitki.
44 Du har gjort ende på hans glans og kastet hans trone i støvet.
Njegovi slavi si storil, da preneha in njegov prestol si vrgel na tla.
45 Du har forkortet hans ungdoms dager, du har dekket ham med skam. (Sela)
Dneve njegove mladosti si skrajšal. Pokril si ga s sramoto. (Sela)
46 Hvor lenge, Herre, vil du skjule dig evindelig? Hvor lenge skal din harme brenne som ild?
Doklej, Gospod? Se hočeš skrivati na veke? Bo tvoj bes gorel kakor ogenj?
47 Kom dog i hu hvor kort mitt liv er, hvor forgjengelige du har skapt alle menneskenes barn!
Spomni se, kako kratek je moj čas. Zakaj si vse ljudi naredil zaman?
48 Hvem er den mann som lever og ikke ser døden, som frir sin sjel fra dødsrikets vold? (Sela) (Sheol h7585)
Kateri človek je, kdor živi in ne bo videl smrti? Ali bo svojo dušo osvobodil pred roko groba? (Sela) (Sheol h7585)
49 Hvor er, Herre, dine forrige nådegjerninger, som du tilsvor David i din trofasthet?
Gospod, kje so tvoje prejšnje ljubeče skrbnosti, katere v svoji resnici prisegaš Davidu?
50 Kom i hu, Herre, dine tjeneres vanære, at jeg må bære alle de mange folk i mitt skjød,
Spomni se, Gospod, graje svojih služabnikov; kako v svojih prsih nosim grajo vseh mogočnih ljudi,
51 at dine fiender håner, Herre, at de håner din salvedes fotspor!
s čimer so grajali tvoji sovražniki, oh Gospod, s čimer so grajali stopinje tvojega maziljenca.
52 Lovet være Herren til evig tid! Amen, amen.
Blagoslovljen bodi Gospod na vékomaj. Amen in Amen.
