Salmenes 89
1 En læresalme av Etan, esrahitten. Om Herrens nådegjerninger vil jeg synge til evig tid; fra slekt til slekt vil jeg kunngjøre din trofasthet med min munn.
(En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
2 For jeg sier: Miskunnhet bygges op til evig tid, i himmelen grunnfester du din trofasthet.
Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
3 Du sier: Jeg har gjort en pakt med min utvalgte, jeg har svoret David, min tjener:
Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
4 Til evig tid vil jeg grunnfeste ditt avkom, og jeg vil bygge din trone fra slekt til slekt. (Sela)
"Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" (Sela)
5 Og himlene priser din underfulle gjerning, Herre, og din trofasthet prises i de helliges forsamling.
Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
6 For hvem i det høie er å ligne med Herren? Hvem er Herren lik blandt Guds sønner,
Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
7 en Gud, såre forferdelig i de helliges hemmelige råd og fryktelig for alle dem som er omkring ham?
En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
8 Herre, hærskarenes Gud, hvem er sterk som du, Herre? Og din trofasthet er rundt omkring dig.
HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
9 Du er den som hersker over havets overmot; når dets bølger reiser sig, lar du dem legge sig.
Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
10 Du har sønderknust Rahab som en ihjelslått; med din styrkes arm har du spredt dine fiender.
Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
11 Dig hører himlene til, dig også jorden; jorderike og alt det som fyller det - du har grunnfestet dem;
Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
12 nord og syd - du har skapt dem; Tabor og Hermon jubler over ditt navn.
Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
13 Du har en arm med velde; sterk er din hånd, ophøiet er din høire hånd.
Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
14 Rettferd og rett er din trones grunnvoll; nåde og sannhet går frem for ditt åsyn.
Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
15 Salig er det folk som kjenner til jubel; Herre, i ditt åsyns lys skal de vandre.
Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
16 I ditt navn skal de fryde sig hele dagen, og ved din rettferdighet blir de ophøiet.
De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
17 For du er deres styrkes pryd, og ved din godhet ophøier du vårt horn.
Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
18 For Herren er vårt skjold, og Israels Hellige vår konge.
thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
19 Dengang talte du i et syn til dine fromme og sa: Jeg har nedlagt hjelp hos en helt, jeg har ophøiet en ung mann av folket.
Du taled engang i et Syn til dine fromme: "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
20 Jeg har funnet David, min tjener, jeg har salvet ham med min hellige olje.
jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
21 Min hånd skal alltid være med ham, og min arm skal gi ham styrke.
thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
22 Fienden skal ikke plage ham, og den urettferdige skal ikke undertrykke ham.
Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
23 Men jeg vil sønderknuse hans motstandere for hans åsyn og slå dem som hater ham.
jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
24 Og min trofasthet og min miskunnhet skal være med ham, og i mitt navn skal hans horn ophøies.
med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
25 Og jeg vil la ham legge sin hånd på havet og sin høire hånd på elvene.
jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
26 Han skal rope til mig: Du er min far, min Gud og min frelses klippe.
mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 Og jeg vil gjøre ham til den førstefødte, til den høieste blandt kongene på jorden.
Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
28 Jeg vil bevare min miskunnhet mot ham til evig tid, og min pakt skal stå fast for ham.
jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
29 Og jeg vil la hans avkom bli til evig tid og hans trone som himmelens dager.
jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
30 Dersom hans barn forlater min lov og ikke vandrer i mine bud,
Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
31 dersom de krenker mine forskrifter og ikke holder mine befalinger,
hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
32 da vil jeg hjemsøke deres synd med ris og deres misgjerning med plager.
da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
33 Men min miskunnhet vil jeg ikke ta fra ham, og min trofasthet skal ikke svikte;
men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
34 jeg vil ikke bryte min pakt og ikke forandre hvad som gikk ut fra mine leber.
jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
35 Ett har jeg svoret ved min hellighet, sannelig, for David vil jeg ikke lyve:
Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
36 Hans avkom skal bli til evig tid, og hans trone som solen for mitt åsyn.
Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
37 Som månen skal den stå evindelig, og vidnet i det høie er trofast. (Sela)
stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, (Sela)
38 Og du har forkastet og forsmådd, du er blitt harm på din salvede.
Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
39 Du har rystet av dig pakten med din tjener, du har vanhelliget hans krone ned i støvet.
Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
40 Du har revet ned alle hans murer, du har lagt hans festninger i grus.
du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
41 Alle de som går forbi på veien, har plyndret ham; han er blitt til hån for sine naboer.
alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
42 Du har ophøiet hans motstanderes høire hånd, du har gledet alle hans fiender.
Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
43 Og du lot hans skarpe sverd vike og lot ham ikke holde stand i striden.
hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
44 Du har gjort ende på hans glans og kastet hans trone i støvet.
du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
45 Du har forkortet hans ungdoms dager, du har dekket ham med skam. (Sela)
afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
46 Hvor lenge, Herre, vil du skjule dig evindelig? Hvor lenge skal din harme brenne som ild?
Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
47 Kom dog i hu hvor kort mitt liv er, hvor forgjengelige du har skapt alle menneskenes barn!
Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
48 Hvem er den mann som lever og ikke ser døden, som frir sin sjel fra dødsrikets vold? (Sela) (Sheol h7585)
Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? (Sela) (Sheol h7585)
49 Hvor er, Herre, dine forrige nådegjerninger, som du tilsvor David i din trofasthet?
Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
50 Kom i hu, Herre, dine tjeneres vanære, at jeg må bære alle de mange folk i mitt skjød,
Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
51 at dine fiender håner, Herre, at de håner din salvedes fotspor!
hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
52 Lovet være Herren til evig tid! Amen, amen.
Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
