Salmenes 88
1 En sang; en salme av Korahs barn; til sangmesteren; efter Mahalat leannot; en læresalme av Heman, esrahitten. Herre, min frelses Gud! Om dagen og om natten roper jeg for dig.
En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;
2 La min bønn komme for ditt åsyn, bøi ditt øre til mitt klagerop!
lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, (Sheol h7585)
4 Jeg aktes like med dem som farer ned i hulen; jeg er som en mann uten kraft,
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
5 frigitt som en av de døde, lik de ihjelslagne som ligger i graven, som du ikke mere kommer i hu, fordi de er skilt fra din hånd.
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.
6 Du har lagt mig i dypenes hule, på mørke steder, i avgrunner.
Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;
7 Din vrede tynger på mig, og med alle dine bølger trenger du mig. (Sela)
tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. (Sela)
8 Du har drevet mine kjenninger langt bort fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er stengt inne og kommer ikke ut.
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,
9 Mitt øie er vansmektet av elendighet; jeg har påkalt dig, Herre, hver dag, jeg har utbredt mine hender til dig.
mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
10 Mon du gjør undergjerninger for de døde, eller mon dødninger står op og priser dig? (Sela)
Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? (Sela)
11 Mon der fortelles i graven om din miskunnhet, i avgrunnen om din trofasthet?
Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
12 Mon din undergjerning blir kjent i mørket, og din rettferdighet i glemselens land?
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
13 Men jeg roper til dig, Herre, og om morgenen kommer min bønn dig i møte.
Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
14 Hvorfor, Herre, forkaster du min sjel? Hvorfor skjuler du ditt åsyn for mig?
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?
15 Elendig er jeg og døende fra ungdommen av; jeg bærer dine redsler, jeg må fortvile.
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
16 Din vredes luer har gått over mig, dine redsler har tilintetgjort mig.
din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
17 De har omgitt mig som vann hele dagen, de har omringet mig alle sammen.
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
18 Du har drevet venn og næste langt bort fra mig; mine kjenninger er det mørke sted.
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
