< Salmenes 88 >
1 En sang; en salme av Korahs barn; til sangmesteren; efter Mahalat leannot; en læresalme av Heman, esrahitten. Herre, min frelses Gud! Om dagen og om natten roper jeg for dig.
O Jeova, Yuus satbasionjo, güajo guinin umaagan jaane yan puenge gui menamo:
2 La min bønn komme for ditt åsyn, bøi ditt øre til mitt klagerop!
Polo y tinayuyutto ya ufato gui menamo: naegueng y talangamo gui inagangjo.
3 For min sjel er mett av ulykker, og mitt liv er kommet nær til dødsriket. (Sheol )
Sa y antijo bula chinatsaga sija: ya y linâlâjo esta jijot gui para y naftan. (Sheol )
4 Jeg aktes like med dem som farer ned i hulen; jeg er som en mann uten kraft,
Estayo matufong yan ayo sija y manjajanao papa gui joyo: sa taegüije yo y taotao ni y taya ayudaña.
5 frigitt som en av de døde, lik de ihjelslagne som ligger i graven, som du ikke mere kommer i hu, fordi de er skilt fra din hånd.
Mayute esta gui entalo y manmatae, taegüije y manmapuno ni y manaason jalom y naftan; ni y ti unjajaso mas: ni y manmautut guinin y canaemo.
6 Du har lagt mig i dypenes hule, på mørke steder, i avgrunner.
Jago pumoloyo guiya papapa na joyo, gui jalom jomjom na lugat gui jalom y tinadong.
7 Din vrede tynger på mig, og med alle dine bølger trenger du mig. (Sela)
Y binibumo sumasaga macat guiya güajo, ya unachatsagayo nu y todo napomo. (Sila)
8 Du har drevet mine kjenninger langt bort fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er stengt inne og kommer ikke ut.
Jago munafanjanao lachago y manatungojo guiya guajo; unpoloyo na jumachatlie nu sija: mapongleyo ya ti siñayo manajanao.
9 Mitt øie er vansmektet av elendighet; jeg har påkalt dig, Herre, hver dag, jeg har utbredt mine hender til dig.
Y atadogjo ninalachae pot y pinitijo: ya juagangjajao, O Jeova, cada jaane, jujuto juyong y canaejo guiya jago.
10 Mon du gjør undergjerninger for de døde, eller mon dødninger står op og priser dig? (Sela)
Ada unnamalie y ninamanman gui manmatae? Siña y manmatae mangajulo ya unmaalaba? (Sila)
11 Mon der fortelles i graven om din miskunnhet, i avgrunnen om din trofasthet?
Siña y minauleg güinaeyamo masangan gui jalom y naftan? pat y minagajetmo gui yinilang?
12 Mon din undergjerning blir kjent i mørket, og din rettferdighet i glemselens land?
Siña y ninamanmanmo matungo gui jalom jomjom? yan y tininasmo gui jalom tano ni y manmalefa?
13 Men jeg roper til dig, Herre, og om morgenen kommer min bønn dig i møte.
Lao guajo iya jago, O Jeova, umaagangyo: yan ogaan tinayuyutto ufato gui menamo.
14 Hvorfor, Herre, forkaster du min sjel? Hvorfor skjuler du ditt åsyn for mig?
Sajafa, O Jeova, na unyute y antijo? Sajafa na unnaatog y matamo guinin iya guajo?
15 Elendig er jeg og døende fra ungdommen av; jeg bærer dine redsler, jeg må fortvile.
Gofchatsaga tristeyo yan cana yo matae, desde y pinatgonjo: mientras jususungon y minamaañaomo, ya janagosestotbayo.
16 Din vredes luer har gått over mig, dine redsler har tilintetgjort mig.
Ya y fijom na binibumo malofan guiya guajo: ya y minamaañaomo umututyo.
17 De har omgitt mig som vann hele dagen, de har omringet mig alle sammen.
Sa manmato gui oriyajo todot dia taegüije y janom: mandaña gui oriyajo.
18 Du har drevet venn og næste langt bort fra mig; mine kjenninger er det mørke sted.
Y güinaeyaco yan y amigujo unnafañago guiya guajo, yan y manatungojo gui jalom jomjom.