Salmenes 86

1 En bønn av David. Bøi, Herre, ditt øre, svar mig! for jeg er elendig og fattig.

Ein Gebet Davids. / Neige, Jahwe, dein Ohr, erhöre mich, / Denn ich bin elend und arm!

2 Bevar min sjel! for jeg er from. Frels din tjener, du min Gud, ham som setter sin lit til dig!

Behüte mein Leben, denn ich bin fromm. / Hilf du, mein Gott, deinem Knechte, / Der sich auf dich verläßt!

3 Vær mig nådig, Herre! for til dig roper jeg hele dagen.

Sei du, Adonái, mir gnädig, / Denn zu dir ruf ich den ganzen Tag!

4 Gled din tjeners sjel! for til dig, Herre, løfter jeg min sjel.

Deines Knechtes Seele erfreue, / Denn zu dir, Adonái, erheb ich mein Herz.

5 For du, Herre, er god og villig til å forlate og rik på miskunnhet mot alle dem som påkaller dig.

Denn du, Adonái, bist gütig, verzeihest gern, / Bist reich an Gnade für alle, die zu dir rufen.

6 Vend øret, Herre, til min bønn, og merk på mine inderlige bønners røst!

Vernimm doch, Jahwe, mein Beten; / Horch auf mein lautes Flehn!

7 På min nøds dag kaller jeg på dig, for du svarer mig.

Bin ich in Not, so ruf ich dich an, / Weil du mich erhörst.

8 Ingen er som du blandt gudene, Herre, og intet er som dine gjerninger.

Dir, Adonái, gleicht keiner unter den Göttern, / Und deinen Werken kommt nichts gleich,

9 Alle hedningene, som du har skapt, skal komme og tilbede for ditt åsyn, Herre, og ære ditt navn.

Alle Völker, die du gemacht, sie müssen kommen, / Vor dir, Adonái, sich bücken / Und deinen Namen ehren.

10 For du er stor og den som gjør undergjerninger; du alene er Gud.

Denn du bist groß und wundertätig, / du, du allein bist Gott.

11 Lær mig, Herre, din vei! Jeg vil vandre i din sannhet. Gi mig et udelt hjerte til å frykte ditt navn!

Lehre mich, Jahwe, deinen Weg! / Dir treu und ergeben: so möchte ich wandeln. / Richte mein Herz auf das Eine: / Deinen Namen zu fürchten.

12 Jeg vil prise dig, Herre min Gud, av hele mitt hjerte, og jeg vil ære ditt navn evindelig.

Danken will ich dir, Adonái, mein Gott, von ganzem Herzen — / Und deinen Namen für immer ehren.

13 For din miskunnhet er stor over mig, og du har utfridd min sjel av det dype dødsrike. (Sheol h7585)

Denn deine Huld gegen mich war reich: / Aus größter Todesgefahr hast du mich errettet. (Sheol h7585)

14 Gud! Overmodige har reist sig imot mig, og en hop av voldsmenn står mig efter livet, og de har ikke dig for øie.

Elohim, es haben sich Frevler erhoben wider mich, / Und eine Rotte von Schreckensmännern trachtet mir nach dem Leben; / Sie haben dich nicht vor Augen.

15 Men du, Herre, er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rik på nåde og sannhet.

Aber du, Adonái, bist ein barmherziger, gnädiger Gott, / Langmütig und reich an Huld und Treu.

16 Vend dig til mig og vær mig nådig, gi din tjener din styrke og frels din tjenestekvinnes sønn!

Wende dich zu mir und sei mir gnädig, / Verleih deinen Schutz deinem Knecht / Und hilf doch dem Sohn deiner Magd!

17 Gjør et tegn med mig til det gode, forat mine avindsmenn kan se det og bli til skamme, fordi du, Herre, har hjulpet mig og trøstet mig.

Tu ein Zeichen an mir zum Guten, / Daß meine Hasser voll Scham es sehn, / Weil du mir geholfen, o Jahwe, und mich getröstet.