Salmenes 86

1 En bønn av David. Bøi, Herre, ditt øre, svar mig! for jeg er elendig og fattig.

Herre! bøj dit Øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig.

2 Bevar min sjel! for jeg er from. Frels din tjener, du min Gud, ham som setter sin lit til dig!

Bevar min Sjæl; thi jeg er hellig; frels din Tjener, du min Gud! ham, som forlader sig paa dig.

3 Vær mig nådig, Herre! for til dig roper jeg hele dagen.

Herre! vær mig naadig; thi til dig raaber jeg den ganske Dag.

4 Gled din tjeners sjel! for til dig, Herre, løfter jeg min sjel.

Glæd din Tjeners Sjæl; thi til dig, Herre, opløfter jeg min Sjæl.

5 For du, Herre, er god og villig til å forlate og rik på miskunnhet mot alle dem som påkaller dig.

Thi du Herre! er god og rund til at forlade og rig paa Miskundhed imod alle, som paakalde dig.

6 Vend øret, Herre, til min bønn, og merk på mine inderlige bønners røst!

Herre! vend dit Øre til min Bøn og giv Agt paa mine ydmyge Begæringers Røst.

7 På min nøds dag kaller jeg på dig, for du svarer mig.

Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig; thi du bønhører mig.

8 Ingen er som du blandt gudene, Herre, og intet er som dine gjerninger.

Der er ingen som du iblandt Guder, Herre! og der er intet som dine Gerninger.

9 Alle hedningene, som du har skapt, skal komme og tilbede for ditt åsyn, Herre, og ære ditt navn.

Alle Hedninger, som du har skabt, skulle komme og tilbede for dit Ansigt, Herre! og de skulle ære dit Navn.

10 For du er stor og den som gjør undergjerninger; du alene er Gud.

Thi du er stor, og du gør underfulde Ting, du alene er Gud.

11 Lær mig, Herre, din vei! Jeg vil vandre i din sannhet. Gi mig et udelt hjerte til å frykte ditt navn!

Lær mig, Herre! din Vej, jeg vil vandre i din Sandhed, vend mit Hjerte imod dette ene, at frygte dit Navn.

12 Jeg vil prise dig, Herre min Gud, av hele mitt hjerte, og jeg vil ære ditt navn evindelig.

Jeg vil takke dig, Herre min Gud! af mit ganske Hjerte og ære dit Navn evindelig.

13 For din miskunnhet er stor over mig, og du har utfridd min sjel av det dype dødsrike. (Sheol h7585)

Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl fra det dybe Dødsrige. (Sheol h7585)

14 Gud! Overmodige har reist sig imot mig, og en hop av voldsmenn står mig efter livet, og de har ikke dig for øie.

Gud! de hovmodige staa op imod mig, og Voldsmænds Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres Øjne.

15 Men du, Herre, er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rik på nåde og sannhet.

Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.

16 Vend dig til mig og vær mig nådig, gi din tjener din styrke og frels din tjenestekvinnes sønn!

Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig! giv din Tjener din Styrke og frels din Tjenestekvindes Søn!

17 Gjør et tegn med mig til det gode, forat mine avindsmenn kan se det og bli til skamme, fordi du, Herre, har hjulpet mig og trøstet mig.

Gør et Tegn for mig til det gode, at de, som hade mig, maa se det og beskæmmes; thi du, Herre! har hjulpet mig og trøstet mig.